Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
L 187
Offentligt
1528902_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 12. maj 2015
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor man har valgt ikke at lade sig inspirere af
det amerikanske system for så vidt angår tilsyn i afgiverlande, hvilket indebærer,
at de amerikanske ambassader fører tilsyn med, at det retlige grundlag for adop-
tionerne er på plads?”
De danske ambassader spiller allerede i dag en vigtig rolle i forbindelse med
international adoptionsformidling, hvor ambassaderne bl.a. yder væsentlig bi-
stand til Ankestyrelsens Familieretsafdelings opgavevaretagelse både i tilsynsar-
bejdet og behandlingen af konkrete adoptionssager. Ambassaderne står ligele-
des til rådighed i forbindelse med spørgsmål, som Ankestyrelsen på baggrund af
både konkrete sager og generelle problemstillinger kan have behov for at få
opklaret i relation til landets regler, myndighedsstruktur og adoptionssagens
dokumenter.
En særlig inddragelse af en ambassade vil være rettet mod et konkret behov og
således også være tilrettelagt efter dette behov.
Den amerikanske ambassade i Etiopien gennemgår alle sager, der vedrører adop-
tion af etiopiske børn til amerikanske statsborgere, inden adoptionssagen afgø-
res i Etiopien. Denne proces er knyttet til de amerikanske visumregler og kaldes
populært en PAIR-proces (Pre-Adoption Immigration Review), der er en obligato-
risk proces, der skal være foretaget, før barnet kan få visum til USA.
Side 1 af 2
L 187 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om hvorfor man har valgt ikke at lade sig inspirere af det amerikanske system for så vidt angår tilsyn i afgiverlande, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
2
De adoptionsretlige hensyn, som den amerikanske tilgang implicit varetager,
modsvares i meget vid udstrækning af de særlige krav til de danske organisatio-
ner i Etiopien om at følge op på samtykke til adoption og verificere dødsattester.
Manu Sareen
/Malene Vestergaard