Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 184
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 01
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
8.Maj 2015
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. april 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 4
(L 184), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Dy-
remose (KF).
J.nr. 2015-1113
Spørgsmål nr. 4:
”Kan ministeren bekræfte, at ligestillingslovens regler i dag finder anvendelse på
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse?”
Endeligt svar:
Ligestillingsloven hører under ligestillingsministerens ressort. Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har oplyst følgende:
”Ligestillingsloven finder anvendelse for enhver arbejdsgiver, myndighed og orga-
nisation inden for offentlig forvaltning og almen virksomhed jf. ligestillingsloven §
1a. I ligestillingslovens kapitel 4 er oplistet reglerne for kønssammensætningen i
bestyrelser og repræsentantskaber i institutioner og selskaber inden for den statslige
forvaltning mv.
Det fremgår således af ligestillingsloven § 11, at bestemmelsen omfatter institutio-
ner og virksomheder inden for den statslige forvaltning. Hvilke institutioner, der er
omfattet af bestemmelsen er nærmere defineret i bekendtgørelse om måltal i besty-
relser mv. og politik for de øvrige ledelsesniveauer i statslige institutioner og virk-
somheder for at fremme en ligelig kønsmæssig sammensætning. Ifølge bekendtgø-
relsens § 1 gælder dette for:
1) Institutioner og virksomheder inden for den statslige forvaltning.
2) Institutioner og virksomheder, som ikke er omfattet af den statslige forvaltning,
men hvis udgifter overvejende (dvs. mindst 60-70 pct.) dækkes af statslige midler.
3) Institutioner og virksomheder, som ikke er omfattet af den statslige forvaltning,
men som staten ejer den overvejende andel (dvs. mindst 60-70 pct.) af.
Til uddybning af afgrænsningen af hvilke institutioner, der er omfattet af begrebet
statslig kan jeg henvise til bemærkningerne til ændringen af ligestillingsloven, hvor
begrebet er beskrevet: