Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 183
Offentligt
1529073_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
12. maj 2015
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. april 2015 som led i behandlingen af L
183 stillet følgende spørgsmål nr. 1, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 1:
Sagsnr. 2015 - 628
”Ministeren bedes oplyse, om omlægningen af refusionen medfører større eller
mindre samlet kompensation til kommunen for borgere i fleksjob.”
Endeligt svar:
Med refusionsreformen indfører vi et enkelt og gennemsigtigt refusionssystem,
hvor satserne som udgangspunkt er ens på tværs af ydelser – og faldende over tid.
Således skal reformen sikre, at arbejdsløse, så tidligt som muligt, får netop den ind-
sats, der kan hjælpe dem tættere på arbejdsmarkedet, frem for en indsats, rettet mod
den højeste refusionssats.
Som det også fremgår af lovforslagets bemærkninger, vil refusionsreformen isole-
ret set betyde, at kommunerne fra 2016 vil modtage mindre i direkte statslig refusi-
on for deres udgifter til forsørgelsesydelser, herunder fleksløntilskud.
Således vurderes den statslige refusion til kommunerne at blive reduceret med hen-
holdsvis ca. 7,0 mia. kr. i 2016 og ca. 7,7 mia. i 2017 isoleret set, som følge af re-
fusionsreformen.
Kommunerne kompenseres dog under ét fuldt ud via bloktilskuddet og beskæfti-
gelsestilskuddet for den del af deres udgifter, som ikke længere dækkes af den
statslige refusion.
De byrdefordelingsmæssige forskydninger ved refusionsomlægningen foreslås med
økonomi- og indenrigsministerens lovforslag om tilpasninger i udligningssystemet,
L 171, imødegået gennem et øget udligningsniveau. Der foreslås også indført en
overgangsordning, der begrænser de enkelte kommuners nettogevinst eller nettotab
i 2016 og 2017.
Samtidig indgår det i refusionsreformen, at kommunerne fortsat skal tilskyndes til
at give borgere med nedsat arbejdsevne mulighed for et aktivt arbejdsliv i fleksjob
frem for passiv forsørgelse på eksempelvis kontanthjælp, i overensstemmelse med
reformen af førtidspension og fleksjob.
L 183 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om omlægningen af refusionen medfører større eller mindre samlet kompensation til kommunen for borgere i fleksjob, til beskæftigelsesministeren
1529073_0002.png
Da vi ved, at kommunernes udgifter til fleksløntilskud i kroner og ører, især for
fleksjob på få timer til udsatte borgere, er højere end udgiften til kontanthjælp, ind-
fører vi med refusionsreformen et fleksbidrag som supplement til kommunernes re-
fusion for borgere, der har modtaget en offentlig ydelse i mere end 52 uger (sva-
rende til en refusionssats på 20 pct.) og er ansat i et fleksjob.
Fleksbidraget betyder, at den kommunale udgift til et fleksjob på få timer efter re-
fusionsreformen omtrent vil ligge på niveau med udgiften til en kontanthjælpsmod-
tager (lidt større for ikke-forsørgere, lidt lavere for forsørgere),
jf. tabel 1.
Tabel 1
Månedlig kommunal udgift til henholdsvis kontanthjælp og en person i fleksjob efter 20
pct. refusion (1 år i det nye refusionssystem), med og uden fleksbidrag (2015-pl)
Uden fleksbidrag
Med fleksbidrag
Forsørger Ikke-forsørger Forsørger Ikke-forsørger
13.182
13.182
9.685
9.685
12.324
12.324
9.542
9.542
11.466
11.466
9.399
9.399
9.724
9.724
8.372
8.372
11.533
8.679
11.533
8.679
Fleksjob, 5 timer
Fleksjob, 10 timer
Fleksjob, 15 timer
Fleksjob, 20 timer
Kontanthjælp
Forskel ml. fleksjob og kontanthjælp
5 timers fleksjob og kontanthjælp
10 timers fleksjob og kontanthjælp
15 timers fleksjob og kontanthjælp
20 timers fleksjob og kontanthjælp
1.649
791
-67
-1.809
4.503
3.645
2.787
1.045
-1.848
-1.991
-2.134
-3.161
1.006
863
720
-307
Anm.: Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i en timeløn på 165 kr.
Samlet set mener jeg derfor, at vi med reformen af refusionssystemet og tilpasnin-
gerne i udligningssystemet har skabt en fornuftig balance mellem at give de rigtige
incitamenter og samtidig sikre, at omlægningen ikke giver utilsigtede byrdeforde-
lingsmæssige virkninger for kommunerne.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen
2