Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 18
Offentligt
1418728_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
11. november 2014
Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 18 stillet af Erhvervs-, Vækst- og Ek-
sportudvalget den 4. november 2014
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 4/11-14 fra Landbrug &
Fødevarer m.fl., jf. L 18 – bilag 3
Svar:
Formålet med forslaget om at omlægge det nuværende Konkurrenceråd
til en mindre og professionel bestyrelse er at etablere et effektivt og uaf-
hængigt beslutningsorgan på konkurrenceområdet. Det nuværende Kon-
kurrenceråds størrelse og sammensætning er i den forbindelse atypisk i
forhold til lande, som vi normalt sammenligner os med.
Det kommende Konkurrenceråd skal – som det nuværende – træffe ad-
ministrative afgørelser i sager af principiel eller særlig stor betydning.
Behandlingen af konkurrencesager, herunder særligt fusionssager, inde-
bærer stillingtagen til både betydelige økonomiske og juridiske problem-
stillinger. Der er således ikke tale om rent juridiske vurderinger. Opga-
verne for formanden for det kommende Konkurrenceråd vil derudover
bestå i - sammen med den øvrige bestyrelse - at tage stilling til konkur-
renceanalyser og fastlægge de fremtidige strategiske mål for Konkurren-
ce-og Forbrugerstyrelsens arbejde med håndhævelsen af konkurrencelo-
ven. Konkurrenceanalyser indeholder ofte betydelige økonomiske under-
søgelser og vurderinger.
Da konkurrencesager således indeholder både økonomiske og juridiske
problemstillinger, er det afgørende, at medlemmerne i det kommende
Konkurrenceråd har en passende fordeling mellem relevante økonomiske
og juridiske kompetencer. Efter forslaget skal bestyrelsen bestå af syv
medlemmer, hvoraf fire skal have konkurrencemæssigt kendskab eller
anden relevant akademisk baggrund (juridisk, økonomisk eller på anden
vis konkurrencefaglig viden), et medlem skal have særligt kendskab til
forbrugerforhold, og to medlemmer skal have ledelsesmæssig baggrund
for erhvervslivet. Formanden og næstformanden udpeges af erhvervs- og
vækstministeren blandt de fire medlemmer med konkurrencemæssigt
kendskab eller anden relevant akademisk baggrund. Det er min vurdering,
at denne sammensætning af det kommende Konkurrenceråd indeholder
den rette kombination af kompetencer, som kan sikre både retssikkerhe-
den, uafhængigheden og effektiviteten i det nye Konkurrenceråds arbej-
de.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr 10 09
ERHVERVS- OG
24 85
EAN nr. 5798000026001
VÆKSTMINISTERIET
[email protected]
Slotsholmsgade 10-12
www.evm.dk
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/2
Det skal også bemærkes, at Konkurrencerådets afgørelser kan påklages til
Konkurrenceankenævnet, hvor formanden er højesteretsdommer. Hertil
kan det oplyses, at Konkurrenceankenævnet siden 2008 har givet Kon-
kurrencerådet, der heller ikke i dag har en landsdommer som formand,
helt eller delvist medhold i samtlige af de rådsafgørelser, som er blevet
påklaget til ankenævnet. Dette kan indikere, at der hidtil ikke har været
retssikkerhedsmæssige udfordringer.
I forhold til beslutningen om at oversende en sag til anklagemyndigheden
med henblik på, at der indledes en straffesag mod en virksomhed for at
have overtrådt konkurrenceloven, er det i dag direktøren for Konkurren-
ce- og Forbrugerstyrelsen, der træffer denne beslutning. For at forbedre
retssikkerheden er denne kompetence væsentligt begrænset, da beslutnin-
gen om oversendelse efter lovforslaget som hovedregel træffes af Kon-
kurrencerådets syv medlemmer. Konkurrencerådet kan dog foretage en
generel delegation til rådets formand for at lette rådets daglige admini-
stration af konkurrenceloven. Det vil i givet fald skulle anføres i rådets
forretningsorden. Rådet kan også præcisere i forretningsordenen, at kom-
petencen delegeres til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens direktør i
konkrete sager for at sikre en hurtig oversendelse til anklagemyndighe-
den. Det kan være nødvendigt, hvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
under en kontrolundersøgelse opnår en konkret begrundet mistanke om,
at en virksomhed har begået en strafbar overtrædelse af konkurrencelo-
ven. For at sikre at beviser ikke går tabt, er det nødvendigt med en hurtig
beslutning om at oversende sagen til politimæssig efterforskning, hvorfor
det vil være hensigtsmæssigt, at kompetencen rent undtagelsesvist er de-
legeret til styrelsens direktør.
Det bemærkes, en oversendelse af sagen i øvrigt ikke er ensbetydende
med, at anklagemyndigheden herefter indleder en straffesag mod virk-
somheden. Anklagemyndigheden foretager således – uafhængigt af Kon-
kurrencerådets vurdering af sagen – en helt selvstændig vurdering af sa-
gens beviser, herunder de, som politiets efterforskning af sagen har frem-
bragt. Kun hvis disse beviser er tilstrækkelige, indleder anklagemyndig-
heden en straffesag.
Sammensætningen af det kommende Konkurrenceråd, er i øvrigt på linje
med, hvad der gælder for Finanstilsynets bestyrelse.
På baggrund af ovenstående, herunder særligt de forhold, at konkurrence-
sager indeholder både økonomiske og juridiske problemstillinger, og at
det er anklagemyndigheden, der uafhængigt vurderer, om der skal indle-
des en straffesag, vurderer jeg, at der ikke er retssikkerhedsmæssige pro-
blemer ved den foreslåede sammensætning af medlemmer i det kommen-
de Konkurrenceråd, og at det ikke er hensigtsmæssigt at opstille et krav
om, at formanden for Konkurrencerådet skal være landsdommer.