Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
L 168
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
20. april 2015
Folketingets Kulturudvalg har den 24. marts 2015, efter ønske fra Kulturudvalget,
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 1 i relation til L 168, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 16. marts 2015 fra Lisbeth Riisager
Henriksen, Aarhus N, jf. L 168 - bilag 1.
Svar:
Lisbeth Riisager Henriksen peger på, at det er ”fuldstændig uforståeligt”, at man
beslutter at lovliggøre Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD) og appellerer til, at
kulturministeren og øvrige ansvarlige omgør beslutningen og tager lovforslaget af
bordet.
Lisbeth Riisager Henriksen henviser til, at danske myndigheder igennem syv år
ulovligt har indsamlet sundhedsoplysninger på alle borgere hos deres praktiserende
læge. Oplysningerne er gemt i DAMD-databasen. Rigsarkivet har bedt om en
arkiveringsversion af databasen.
Lisbeth Riisager Henriksen skriver endvidere, at kulturministeren imødekommer
Rigsarkivets ønske ved at fremsætte et lovforslag om ændring af arkivloven. Det finder
afsenderen helt uacceptabelt.
Lovforslaget (L168) regulerer, hvordan DAMD (og evt. andre senere retsstridigt
indsamlede oplysninger på sundhedsområdet) skal opbevares i Rigsarkivet, og hvornår
sådanne oplysninger bliver tilgængelige for offentligheden.
Efter den gældende arkivlov er det blandt andet Rigsarkivets formål at sikre
bevaringen af arkivalier, der har historisk værdi eller tjener til dokumentation af
forhold af væsentlig administrativ eller retlig betydning for borgere og myndigheder, jf.
Dok. nr. 2632720