Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 165
Offentligt
1516225_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-101-01955
Den 8. april 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 27. marts 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
1 (L 165), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henrik
Høegh (V).
Spørgsmål nr. 1 (L 165)
Er ministeren villig til at drøfte andre muligheder for at kompensere fra planlovens
bestemmelser og dermed på andre områder give større råderum til kommunerne
til at til at planlægge efter lokale forhold?
Svar
Kommunerne har i øjeblikket bl.a. på grund af aktuelle situation i Syrien
ekstraordinære udfordringer med at finde og etablere boliger til de flygtninge, som
de efter integrationsloven skal anvise en bolig. Hensigten med dette lovforslag er
udelukkende at give kommunerne flere redskaber til løsningen af det akutte behov
for midlertidige opholdssteder til flygtninge.
Lovforslaget er således målrettet denne helt særlige situation og indebærer ikke
andre ændringer i planloven.
Regeringen har sammen med KL i september 2014 igangsat et udvalgsarbejde som
bl.a. med udgangspunkt i KL’s eksempelkatalog ”Barrierer for vækst i den fysiske
planlægning” berører en række emner i planloven, herunder mulighederne for at
skabe øget fleksibilitet og nye redskaber i kommunernes planlægningsprocesser.
Udvalget afleverer sine overvejelser og anbefalinger i foråret 2015.
Kirsten Brosbøl
/
Oluf Engberg
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk