Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 162
Offentligt
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
21. april 2015
2015-2195
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 14. april 2015 stillet mig følgende spørgsmål
vedrørende L 162 – Jernbanelov, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 3:
L 162 (Forslag til jernbanelov) indskrænker Havarikommissionens ansvarsom-
råde, idet det pålægges jernbanevirksomheder at undersøge egne ulykker, mens
Havarikommissionen kun skal involveres, hvis der er dræbte eller flere end 5
tilskadekomne, eller hvis der er sket betydelig skade på infrastrukturen. En
lignende tendens til at svække Havarikommissionens kompetenceområde og
dermed forringe trafiksikkerheden kunne ses i L 100 A (Lov om ændring af lov
om luftfart m.v.), 2012-13. Ministeren bedes på den baggrund redegøre for,
hvilke opgaver og hændelser der under den nugældende lovgivning hører under
Havarikommissionen, men som med det nye lovforslag (L 162) vil skulle vare-
tages/undersøges af jernbanevirksomhederne eller andre parter, samt vurdere,
om ikke dette medfører en forringelse af trafiksikkerheden.
Svar:
Efter gældende jernbanelovs § 21 p har Havarikommission for Civil Luftfart og
Jernbane (Havarikommissionen) pligt til at undersøge alvorlige ulykker, ulyk-
ker og hændelser på jernbaneområdet. Det betyder, at Havarikommissionen i
dag undersøger alle ulykker og hændelser på jernbaneområdet og selv fastsæt-
ter omfanget af undersøgelserne.
Det følger af gældende praksis, at hændelser skal have en vis styrke i væsentlig-
hed, før de hører under Havarikommissionens kompetence. Det er Havari-
kommissionen, der fastsætter, hvornår en hændelse, som ligger ud over sikker-
hedsdirektivets undersøgelsesforpligtigelse, skal undersøges.
Med lovforslaget ændres Havarikommissionens forpligtelse, således at Havari-
kommissionen alene
skal
undersøge alvorlige ulykker på jernbaneområdet.
Derudover
kan
Havarikommissionen vælge at undersøge øvrige ulykker og
hændelser på jernbaneområdet i Danmark, men der er ikke en forpligtelse til at
undersøge sådanne ulykker og hændelser.
Den foreslåede ændring vil medføre, at retstilstanden i Danmark afstemmes
med EU-reglerne i henhold til kravene i jernbanesikkerhedsdirektivet.