Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 162
Offentligt
1521493_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
22. april 2015
2015-2195
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 10. april 2015 stillet mig følgende spørgsmål
vedrørende L 162 – Forslag til jernbanelov, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 2:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Carl Dixen Pedersen og KL, jf.
L 162 - bilag 3.
Svar:
Carl Dixen Pedersen fremsætter på vegne af KL en række bemærkninger til
lovforslaget samt nogle bemærkninger, som vedrører emner uden for lovforsla-
get. Disse bemærkninger fremgår for en stor dels vedkommende ligeledes af
Carl Dixen Pedersens høringssvar af 21. januar 2015. Carl Dixen Pedersens
høringssvar har været behandlet i høringsnotatets side 21-22, og har ikke givet
anledning til ændringer i lovforslaget.
Jeg vil kommentere de bemærkninger, som er stilet direkte til Transportudval-
get, og ikke den flerhed af henvendelser Carl Dixen Pedersen har stilet til
Transportministeriet.
Carl Dixen Pedersens bemærkninger til Transportudvalget bliver kommenteret
enkeltvist. Overskrifterne stammer fra Carl Dixen Pedersens henvendelse.
1.
Ad. lovforslagets § 62, stk. 2
Jeg forstår Carl Dixen Pedersens bemærkning således, at han ønsker, at det
forslag, som KL fremførte i sit høringssvar 26. august 2014, indsættes som § 62,
stk. 2 i stedet for det stykke, der fremgår af lovforslagets § 62, stk. 2.
KL’s forslår:
”Når
anlægsarbejder på vejnettet medfører behov for etablering af nye eller
ændring af bestående anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsel,
afholdes udgifterne hertil af infrastrukturforvalteren. Ved en ny vejs kryds-
ning afholder vejbestyrelsen udgifterne til sikringsforanstaltningerne, hvis
L 162 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til henvendelse fra Carl Dixen Pedersen og KL, til transportministeren
1521493_0002.png
der ikke kan nedlægges en nærved sikret overkørsel eller der flyttes betydelig
vejtrafik fra andre overkørsler til den nye vej.”
Bestemmelsen i lovforslagets § 62, stk. 2 vedrører udgiftsfordeling ved ændring
af anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsel. Der er tale om en videre-
førelse af gældende ret. Det fremgår allerede af lovbestemmelsen og bemærk-
ningerne, hvad snitfladerne er mellem vejmyndigheden og infrastrukturforval-
ter, for så vidt angår de overordnede forhold, som bør fastsættes ved lov. Jeg
ser det derfor ikke nødvendigt at ændre ordlyden af § 62, stk. 2.
2. Ad. Forslag om nyt stk. 3 og 4 til § 62 i lovforslaget
Jeg forstår Carl Dixen Pedersens bemærkninger som en henvisning til Carl
Dixens Pedersens høringssvar af 21. januar 2015, om at indsætte to ny be-
stemmelser i lovforslaget omhandlende krav til spærretid og krav om automati-
ske bomme i niveauoverkørsler. Høringssvaret er ligeledes behandlet på side 21
i høringsnotatet.
Carl Dixen Pedersens foreslår, at følgende indsættes:
”Spærretiden
bør specielt ved standsningssteder med perron være kortest
muligt ved etablering af perron på begge sider af vejen, ved kun en perron
mellem tændsted og vej magasineres tændingen således, at overkørselsan-
lægget aktiveres efter passagerudveksling, hastighedsafhængig tænding, hy-
drauliske bomdrev med mulighed for hurtig oplukning etc.”
”Alle færdselsretninger mod en overkørsel sikres med automatiske bomme”
Carl Dixen Pedersen fremfører, at hans forslag vil være i god tråd med vejlo-
vens fokusering på fremkommelighed og trafiksikkerhed.
Jeg er enig i, at fremkommelighed og ikke mindst trafiksikkerhed er et vigtigt
sigte. Derfor findes der allerede i dag regler vedrørende spærretid og krav om
automatiske bomme.
Det fremgår allerede i dag af Trafikstyrelsens overkørselsbekendtgørelse (be-
kendtgørelse nr. 115 af 31. januar 2014), at spærretiden skal være så kort, som
det er praktisk muligt. Det er endvidere uddybet i Trafikstyrelsens vejledning,
at forskellige forhold har indflydelse på spærretiderne ved overkørslerne, men
at spærretiden bør projekteres så kort som praktisk muligt ud fra lokale, tekni-
ske, trafikale og økonomiske forhold. Det fremgår ligeledes allerede i dag af
overkørselsbekendtgørelsen, hvornår der skal anvendes automatiske bomme.
Et af sigterne med jernbaneloven har været at skabe en klar, enkel og operatio-
nel lov. Jeg er derfor godt tilfreds med, at mere tekniske forhold som for ek-
Side 2/5
L 162 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til henvendelse fra Carl Dixen Pedersen og KL, til transportministeren
1521493_0003.png
sempel sikring af niveauoverkørsler også fremadrettet vil fremgå af bekendtgø-
relse og ikke af loven.
3. Ad. lovforslagets § 62, stk. 3 – Screening af viadukter
Carl Dixen Pedersen foreslår, at der foretages en screening af de eksisterende
viadukter inklusive ramper med deltagelse af en trafiksikkerhedsrevisor for, at
trafiksikkerhedssituationen for vejtrafikken.
Bestemmelsen i § 62, stk. 3 er en videreførelse af gældende ret. Bestemmelsen
lægger op til, at transportministeren efter høring af den relevante infrastruk-
turforvalter og vejmyndighed kan pålægge infrastrukturforvalteren eller
vejmyndigheden at anlægge eller udbygge viadukter til sikring af vejtrafikken i
niveauoverkørsler, der er åbne for almindelig færdsel.
Hvis infrastrukturforvalteren eller vejmyndigheden ser behov for en sådan
screening i denne sammenhæng, kan et sådant forslag stilles til Transportmini-
steriet. For at sikre den bedste udnyttelse af statens penge finder jeg det hen-
sigtsmæssigt, at screeninger udføres ud fra et konkret behov.
4. Ad. lovforslagets § 62, stk. 3 – Overdragelse af sporbærende bygninger til
Banedanmark
Uden for selve lovforslaget anbefaler Carl Dixen Pedersen, at sporbærende byg-
værker overgår til Banedanmark i lighed med omfordeling af bygværker mel-
lem DSB og Vejdirektoratet. Carl Dixen Pedersen mener, at det vil bidrage til en
afbureaukratisering af sagsbehandlingen.
Som Carl Dixen Pedersen selv fremfører, omhandler bemærkningen ikke be-
stemmelser til forslag til jernbaneloven. Jeg har ikke mulighed for at tage stil-
ling til Carl Dixen Pedersens forslag ud fra det fremførte.
5. Ad. lovforslagets § 62, stk. 4
Carl Dixen Pedersen fremfører, at situationen vedrørende snitflader mellem
vejmyndighederne og infrastrukturforvalterne er uafklaret i relation til vejbe-
lægningen ved skinnerne.
Bestemmelsen om vejbelægning har tidligere fremgået af Trafikstyrelsens
overkørselsbekendtgørelse, men blev fjernet i forbindelse med en revidering.
Trafikstyrelsen har orienteret mig om, at KL og Trafikstyrelsen i foråret 2014
aftalte, at ansvaret for vejbelægningen ville blive indarbejdet i overkørselsbe-
kendtgørelsen i forbindelse den førstkommende revision af jernbaneloven.
Side 3/5
L 162 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til henvendelse fra Carl Dixen Pedersen og KL, til transportministeren
1521493_0004.png
Det fremgår af bemærkninger til § 62, stk. 4, at bestemmelsens bemyndigelse
som noget nyt også kunne benyttes til at fastsætte regler om, hvem der har an-
svaret for vejbelægningen i niveauoverkørsler fra nærmeste jernbaneskinne og
ud mod vejen.
Som fremført på side 21 i høringsnotatet til forslag til jernbanelov, ses der ikke
at være behov for at indføre en særskilt bestemmelse om ansvar for vejbelæg-
ning i selve lovteksten. Jeg finder det mere hensigtsmæssigt, at krav til vejbe-
lægning fastsættes ved bekendtgørelse, som ventes udstedt i forbindelse med
ny jernbanelovs ikrafttræden.
Side 4/5
6. Krav om at uvildig trafiksikkerhedsrevision fastsættes ved bekendtgørelse
Carl Dixen Pedersen anmoder om, at Transportudvalget anmoder Transport-
ministeren om at iværksætte, at Vejdirektoratet udarbejder en bekendtgørelse
vedrørende krav om uvildig trafiksikkerhedsrevision.
Jeg skal bemærke, at både Vejdirektoratets og Trafikstyrelsens mener, at EU-
direktivets
1
hensyn om vejinfrastrukturens sikkerhed er imødekommet i over-
kørselsbekendtgørelsen.
Hvis vejmyndigheden finder, at sikkerhedsforanstaltninger i en overkørsel ikke
er tilstrækkelige, kan vejmyndigheden i medfør af overkørselsbekendtgørelsens
§ 5 foreslå jernbaneinfrastrukturforvalteren, at foranstaltninger ændres. Så-
fremt infrastrukturforvalteren ikke imødekommer forslaget, har vejmyndighe-
den mulighed for at indbringe afslaget til Trafikstyrelsen. Der er intet til hinder
for, at vejmyndighederne selv udfører en trafiksikkerhedsrevision inden, de
fremsender et ønske til infrastrukturforvalteren, jf. overkørselsbekendtgørel-
sens § 5.
Dertil kommer, at infrastrukturforvalteren blandt andet skal høre vejmyndig-
heder inden etablering eller ændring af sikkerhedsforanstaltninger i en over-
kørsel samt foretage en risikovurdering med henblik på at fastslå, hvilken for-
anstaltning, der hensigtsmæssigt varetager hensynet til sikkerheden for vej- og
jernbanetrafikken.
7. Færdselskommissionens nationale handlingsplan
Carl Dixen Pedersen anbefaler, at de arbejdsgrupper, der er nedsat i henhold til
Færdselskommissionens nationale handlingsplan, 2013-2020, også inddrager
problemstillingen om sikkerhed i jernbaneoverkørsler.
1
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/96/EF af 19. november 2008 om forvalt-
ning af vejinfrastrukturens sikkerhed
L 162 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til henvendelse fra Carl Dixen Pedersen og KL, til transportministeren
1521493_0005.png
Bemærkningen omhandler ikke bestemmelser til forslag til jernbaneloven, og
det er min vurdering, at anmodningen bør fremføres i andet regi.
Side 5/5
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke