L 162 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren vil redegøre for og vurdere, om det er lovligt, i overensstemmelse med EU-reglerne og ikke mindst hensigtsmæssigt at lade Jernbanenævnet sekretariatsbetjene af Trafikstyrelsen, til transportministeren

Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 162
Offentligt

MINISTEREN

Transportudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

17. april 2015

2015-2195

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Transportudvalget har i brev af 30. marts 2015 stillet mig følgende spørgsmål

vedrørende L 162 – Jernbanelov, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Mike Legarth (KF).

Spørgsmål nr. 1:

Vil ministeren redegøre for og vurdere, om det er lovligt, i overensstemmelse

med EU-reglerne og ikke mindst hensigtsmæssigt at lade Jernbanenævnet se-

kretariatsbetjene af Trafikstyrelsen? Burde man ikke have vandtætte skotter

mellem de to enheder, så man undgår evt. beskyldninger om indspisthed og

inhabilitet?

Svar:

Det skal først og fremmest bemærkes, at organiseringen af Jernbanenævnets

sekretariatsbetjening hverken følger af gældende jernbanelov eller forslag til ny

jernbanelov (L 162), men er fastsat ved bekendtgørelse.

EU’s regler om organiseringen af det nationale tilsynsorgan, i Danmark Jern-

banenævnet, er fastsat i artikel 55 i direktiv 2012/34/EU. De relevante be-

stemmelser har følgende ordlyd:

1. Hver medlemsstat opretter et enkelt nationalt tilsynsorgan for

jernbanesektoren. Dette organ skal være en særskilt myndighed,

som organisatorisk, funktionelt, hierarkisk og med hensyn til be-

slutningstagning er retligt adskilt fra og uafhængigt af enhver

anden offentlig eller privat enhed, jf. dog stk. 2. Det skal også

med hensyn til organisation, finansieringsbeslutninger, retlig

struktur og beslutningstagning være uafhængigt af enhver infra-

strukturforvalter, ethvert afgiftsorgan og tildelingsorgan og en-

hver ansøger. Det skal desuden være funktionelt uafhængigt af

enhver kompetent myndighed, der tager sig af tildelingen af en

kontrakt om offentlig tjeneste.

2. Medlemsstaterne kan oprette tilsynsorganer, som er kompe-

tente for flere regulerede sektorer, hvis disse integrerede tilsyns-

myndigheder opfylder de krav om uafhængighed, der er nævnt i

nærværende artikels stk. 1. Tilsynsorganet for jernbanesektoren

L 162 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren vil redegøre for og vurdere, om det er lovligt, i overensstemmelse med EU-reglerne og ikke mindst hensigtsmæssigt at lade Jernbanenævnet sekretariatsbetjene af Trafikstyrelsen, til transportministeren

kan også rent organisatorisk slås sammen med den nationale

konkurrencemyndighed, jf. artikel 11 i Rådets forordning (EF) nr.

1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrence-

reglerne i traktatens artikel 101 og 102, den sikkerhedsmyndig-

hed, der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2004/49/EF af 29. april 2004 om jernbanesikkerhed i

EU, eller det licensudstedende organ, der er omhandlet i nærvæ-

rende direktivs kapitel III, hvis det fælles organ opfylder de krav

om uafhængighed, der er nævnt i nærværende artikels stk. 1.

Som det fremgår af artikel 55, nr. 2 i direktivet kan medlemsstaterne organisa-

torisk slå tilsynsorganet (i Danmark Jernbanenævnet) sammen med den natio-

nale konkurrencemyndighed eller med jernbanesikkerhedsmyndigheden eller

med det licensudstedende organ på jernbaneområdet. I Danmark er Trafiksty-

relsen både sikkerhedsmyndighed og licensudstedende myndighed på jernba-

neområdet.

Tilsynsorganet vil således efter direktivets regler kunne slås sammen med Tra-

fikstyrelsen, hvis Trafikstyrelsen opfylder de krav til uafhængighed, der frem-

går af 3. og 4. punktum i artikel 55, nr. 1. Med de opgaver, Trafikstyrelsen vare-

tager i dag, er der områder, hvor dette krav til uafhængighed ikke er opfyldt.

For det første godkender Trafikstyrelsen i dag takster for kombiterminaler,

hvor disse takster efterfølgende kan indbringes for Jernbanenævnet. Denne

godkendelsesordning vurderes imidlertid ikke at være i overensstemmelse med

andre regler i direktiv 2012/34/EU, hvorfor den med det fremsatte forslag til

jernbanelov foreslås ophævet. For det andet kan Trafikstyrelsens sikkerhedsaf-

gørelser i dag indbringes for Jernbanenævnet. Denne klageadgang foreslås med

lovforslaget afskåret, idet Jernbanenævnet ikke besidder nogen selvstændig

sikkerhedsmæssig ekspertise. Der er ingen EU-retlige krav om en sådan klage-

adgang.

Med den nye jernbanelov og udmøntning i reviderede bekendtgørelser vil der

herefter ikke være nogen områder, hvor Trafikstyrelsens øvrige opgaver vil

kunne kompromittere den uafhængighed, der kræves efter direktivet.

Lovforslaget indebærer imidlertid ikke, at tilsynsorganets opgaver henlægges til

Trafikstyrelsen. Lovforslaget indebærer, at Jernbanenævnet – som det også er

tilfældet i dag – er et uafhængigt nævn, som består af medlemmer indstillet af

højere læreanstalter og institutioner med relevante faglige kompetencer.

Jernbanenævnets uafhængighed styrkes ved lovforslaget, idet Jernbanenæv-

nets medlemmer ikke længere skal udpeges af transportministeren, men af

erhvervs- og vækstministeren efter høring af transportministeren. Jeg forven-

ter endvidere at fremsætte ændringsforslag, hvor det foreslås, at formanden for

Jernbanenævnet skal være dommer, hvilket yderligere vil styrke nævnets uaf-

hængighed.

Side 2/4

Jeg ser således ingen EU-retlige problemer med den tiltænkte organisering af

Jernbanenævnet og dets sekretariatsbetjening. Da Trafikstyrelsen med forsla-

get til jernbanelov ikke længere vil træffe beslutninger, der kan indbringes for

Jernbanenævnet, kan jeg som anført ovenfor heller ikke se, at der kan være

nogen habilitetsmæssige problemer med ordningen for nævnets sekretariatsbe-

tjening.

Det kan herefter overvejes, om denne organisering er hensigtsmæssig.

Danmark er et mindre land med begrænset jernbaneekspertise og begrænsede

kompetencer for markedsovervågning på jernbaneområdet. Ved den tiltænkte

organisering vil Jernbanenævnets sekretariat lettere kunne trække på Trafik-

styrelsen kompetencer. Det er min forventning, at denne organisering af Jern-

banenævnets sekretariatsbetjening vil bidrage til en mere effektiv betjening af

jernbanebranchen, herunder ved at ordningen skaber mulighed for effektivt og

hurtigt at justere Jernbanenævnets sekretariats ressourcer afhængigt af ar-

bejdsopgaverne.

Som det også fremgår af høringsnotatet, er sikring af Jernbanenævnets uaf-

hængighed og habilitet centralt for Jernbanenævnets virksomhed, også i for-

hold til nævnets sekretariatsbetjening. Trafikstyrelsen stiller allerede efter gæl-

dende jernbanelov sekretariatsbistand i form af medarbejdere til rådighed for

Jernbanenævnet. Dette er hensigtsmæssigt, idet der er knaphed på personer,

der besidder relevant jernbaneekspertise og markedsovervågningskompetencer

inden for jernbaneområdet. Jernbanenævnets uafhængighed understøttes af, at

sekretariatsmedarbejderne ved behandling af sager for nævnet alene er under-

lagt Jernbanenævnets formands instruktion. Denne ordning videreføres ved

forslaget til ny jernbanelov.

Lovforslaget ændrer ikke på, at der vil være tale om en fast sekretariatsbetje-

ning af Jernbanenævnet, idet Jernbanenævnet vil blive betjent af en fast med-

arbejderskare, der herudover efter behov kan gøre brug af tilstedeværende fag-

lige kompetencer hos Trafikstyrelsen.

Transportministeriet har som led i det lovforberedende arbejde overvejet to

mulige alternativer til den tiltænkte organisering.

For det første har det været undersøgt, om opgaven vedrørende klagesager

kunne overføres til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, idet artikel 55, nr. 2

også anfører det som en mulighed, at tilsynsorganet slås sammen med den na-

tionale konkurrencemyndighed. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har dog

meldt tilbage, at de ikke fandt sig kompetente til denne opgave, idet styrelsens

øvrige opgaver vedrører markeder, hvor der er konkurrence, og hvor priserne

kan fastsættes mere eller mindre frit. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen an-

førte, at styrelsens medarbejdere ikke har erfaring eller ekspertise med disse

opgaver, som vedrører et meget specialiseret og fuldstændigt gennemreguleret

Side 3/4

område, hvor viden om køreplaner, materiel, reguleringshierarkier mv. er vig-

tige for at foretage korrekte vurderinger.

Den anden mulighed var, at sekretariatet blev etableret som en helt selvstændig

organisation. Men det vil dels indebære en faglig svækkelse, idet der i så fald

ikke vil være mulighed for at trække på de jernbanefaglige kompetencer i Tra-

fikstyrelsen, dels vil det være en meget dyrere løsning. Der har ikke fra jernba-

nebranchens side i høringerne over lovforslaget været fremført ønske om en

sådan model, og jeg har heller ikke noget ønske om at belaste jernbanebran-

chen med unødvendige merudgifter.

Side 4/4

Med

venlig

hilsen

Magnus Heunicke