By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
L 161
Offentligt
1513893_0001.png
Dato:
27. marts 2015
By- og Boligudvalget
Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 2 ad forslag til
lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om individuel boligstøtte
(Kollektive bofællesskaber) (L 161). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina
Adsbøl (DF)
Spørgsmål nr. 2:
Ministeren bedes redegøre for, om det forhold, at en kommune får 100 pct. anvisningsret, får den
konsekvens, at de personer, der har været skrevet op til disse familieboliger kommer bag i boligkøen?
Svar:
Lovforslaget indeholder ikke ændringer i de gældende udlejnings- og anvisningsregler. Der foreslås i
realiteten kun den ændring, at der fremover kan indrettes kollektive bofællesskaber i mindre
familieboliger end i dag, og at der ikke behøver at være et ekstra værelse, der kan benyttes som
fællesrum, hvis boligen er indrettet med et spisekøkken.
Hvis der etableres kollektive bofælleskaber i et antal familieboliger, vil de ledige værelser i disse
boliger ikke blive udlejet efter den almindelige venteliste. De boligsøgende, der står på denne
venteliste, efterspørger typisk heller ikke værelser i en bolig, hvor man skal deles om boligens fælles
faciliteter. Der er ikke tale om, at de ”kommer bag i boligkøen”. De beholder deres ventelisteplads,
men hvis 10 boliger ud af 3.000 boliger i en kommune indrettes til bofællesskaber, vil der fremover
”kun” være 2.990 boliger til almindelig ventelisteudlejning (og evt. kommunal anvisning).
Med venlig hilsen
Carsten Hansen
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk