Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 16
Offentligt
1423257_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
20. november 2014
Besvarelse af spørgsmål 19 ad L 16 stillet af udvalget den 18. novem-
ber 2014.
Spørgsmål:
Kan alle virksomheder, herunder nyetablerede virksomheder, stifte et
medarbejderinvesteringsselskab?
Svar:
Det er en forudsætning i lovforslaget, at der er tale om en etableret virk-
somhed, som har eksisteret i en vis periode og med et antal medarbejdere,
der i fællesskab bliver enige om at anvende lønmidler til gavn for moder-
nisering eller udvikling af den virksomhed, som medarbejderne er ansat i.
Erhvervsstyrelsen skal som tilsynsmyndighed godkende medarbejderin-
vesteringsselskabets vedtægt og skal i den forbindelse påse, at medarbej-
derinvesteringsselskabets formål er modernisering eller udvikling af den
virksomhed, som selskabet skal virke til gavn for. Det vil i den forbindel-
se indgå i vurderingen, hvorvidt der i det hele taget er tale om modernise-
ring eller udvikling af virksomheden, når den er en helt nystartet.
Erhvervsstyrelsen kan anmode om dokumentation, der kan sandsynliggø-
re virksomhedens behov for finansiering via et medarbejderinvesterings-
selskab, for eksempel ved fremlæggelse af årsregnskab, skatteregnskab
eller lignende.
Jeg har samtidig fremsat et ændringsforslag om, at medarbejdere skal
have været ansat i virksomheden i minimum 3 måneder for at kunne del-
tage i medarbejderinvesteringsselskabet.
Det vil derfor efter lovforslaget ikke være muligt at starte en ny virksom-
hed op med det formål, at medarbejderne som betingelse for ansættelse
skal deltage i etablering af et medarbejderinvesteringsselskab.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk