Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 16
Offentligt
1419853_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
13. november 2014
Besvarelse af spørgsmål 14 ad L 16 stillet af udvalget den 6. novem-
ber 2014 efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål:
Eftersom et MS vil gå meget tæt på overenskomsterne – reelt er der tale
om udskudt betaling af en del af lønnen – bør det så ikke være således, at
alle forhandlingsberettigede organisationer, der repræsenterer en vis del af
medarbejderne i virksomheden - f.eks. min. 10 % - har vetoret i forhold til
aftalen om etablering af MS’et. Hvad er der til hinder for dette?
Svar:
Der er ikke tale om udskudt betaling af løn, da lønnen reelt indeholdes
som en investering i medarbejderinvesteringsselskabet. Der er således tale
om investering i form af risikovillig kapital, og den enkelte medarbejder
er ikke garanteret udbetaling svarende til de oprindelige lønmidler. Der
kan således blive tale om større eller mindre udbetaling, alt efter hvordan
investeringerne er gået.
Formålet med medarbejderinvesteringsselskabet er at tilvejebringe nød-
vendig finansiering til at modernisere og udvikle den pågældende virk-
somhed. En gunstig udvikling i virksomhedens produktion og beskæfti-
gelse vil lønmodtagersiden som sådan nyde godt af, og det er blandt andet
henset hertil ikke fundet rimeligt, at en enkelt overenskomstgruppe skal
kunne blokere for et flertal, som ønsker at etablere et medarbejderinveste-
ringsselskab
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk