Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 16
Offentligt
1419838_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
13. november 2014
Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 16 stillet af Erhvervs-, Vækst- og Ek-
sportudvalget den 30. oktober 2014
Spørgsmål 1:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 30/10-14 fra HK Handel, jf.
L16 - bilag 3.
Svar:
Som jeg oplyste i forbindelse med 1. behandlingen af lovforslaget, er jeg
fuldt bekendt med aftalen mellem parterne vedr. Bornholms svineslagteri.
Lovforslaget er en udmøntning af den politiske aftale om en vækstplan for
fødevarer indgået mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti. Lovforslaget har til sigte at ind-
føre en selskabsform, som under en række betingelser gør det generelt mu-
ligt for medarbejdere i virksomheder i Danmark at investere til gavn for
vækst og modernisering af deres arbejdsplads. Lovforslaget følger derfor
ikke minutiøst aftalen fra Bornholm, og der kan således være nogle for-
skelle mellem lovforslaget og aftalen.
Med hensyn til de konkrete bemærkninger fra HK/Privat og HK/Handel,
kan jeg dog anføre følgende vedrørende de tre nævnte forhold.
1) Deltagelse i et medarbejderinvesteringsselskab
Det fremgår af lovbemærkningerne, at alle medarbejdere så vidt muligt bør
deltage i et medarbejderinvesteringsselskab, hvis et sådan oprettes, og alle
medarbejdere skal have buddet. Der er dog ikke stillet krav i lovforslaget
om, at alle medarbejdere skal deltage, da det vurderes at være mest hen-
sigtsmæssigt, at de almindelige ansættelsesretlige regler regulerer spørgs-
målet. Det vil således være afgørende, om den enkelte medarbejder er om-
fattet af en kollektiv overenskomst, om den pågældende er ansat ved en
individuel aftale, eller om den pågældende i henhold til overenskomsten
selv har forhandlingsretten.
Hvis en medarbejder er omfattet af en kollektiv overenskomst, vil medar-
bejderen blive forpligtet af aftalen om et medarbejderinvesteringsselskab,
hvis den overenskomstbærende lønmodtagerorganisationen har indgået den
konkrete aftale, og et flertal blandt medlemmerne af den overenskomstbæ-
rende lønmodtagerorganisation stemmer for aftalen.
Hvis der er tale om flere forskellige overenskomster på den samme over-
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
[email protected]
www.evm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/2
enskomstområde, vil det i henhold til lovforslaget være den mest repræsen-
tative lønmodtagerorganisation på nationalt plan, som godkender aftalen
om at oprette et medarbejderinvesteringsselskab.
Hvis der er tale om ansættelse ved individuel aftale, eller hvor den enkelte
medarbejder iht. overenskomst selv har forhandlingsretten, er det en forud-
sætning, at den enkelte medarbejder ønsker at deltage i medarbejderinve-
steringsselskabet. I den situation er det op til medarbejderen selv at beslut-
te, hvorvidt den pågældende ønsker at deltage.
Baggrunden for, at der ikke i loven er fastsat en regel om, at samtlige med-
arbejdere skal tilslutte sig aftalen som betingelse for, at medarbejderinve-
steringsselskabet bliver en realitet, er, at det ikke vurderes hensigtsmæs-
sigt, at et mindretal skal kunne blokere for et flertal, som ønsker at etablere
et medarbejderinvesteringsselskab. Det er dog vigtigt at være opmærksom
på, at lovforslaget ikke fastlægger, med hvilket flertal aftalen om et medar-
bejderinvesteringsselskab skal godkendes af medarbejderne. Parterne vil
således kunne aftale, at afstemningen blandt alle medarbejderne skal god-
kendes med kvalificeret flertal, før ordningen kan etableres.
2) Bidragets størrelse
Det er korrekt, at aftalen på Bornholm ikke indeholder en absolut grænse
for, hvor meget der kan indskydes af lønmidler. Det er dog anset for nød-
vendigt at indføre en grænse i lovforslaget, da der i modsat fald kunne væ-
re mulighed for at udnytte den nye ordning til skattetænkning.
3) Mulighed for at fratræde med godtgørelse
Aftalen på Bornholm er en privatretlig aftale, som er indgået mellem afta-
lens parter og de berørte medarbejdere. Danish Crown på Bornholm har
således valgt en løsning, hvorefter medarbejdere, som ikke ønsker at være
deltagere i et MS, kan fratræde og få betalt fratrædelsesgodtgørelse.
Lovforslaget regulerer ikke spørgsmålet om ret til eventuel fratrædelses-
godtgørelse.
I forhold til funktionærloven kan jeg bekræfte, at funktionærlovens ufravi-
gelige regler naturligvis også finder anvendelse i forhold til medarbejder-
investeringsselskaber for medarbejdere, der er omfattet af funktionærloven.
Lovforslaget ændrer ikke på dette, da udgangspunktet i lovforslaget, jf.
bemærkningerne, netop er, at følge de ansættelsesretlige forhold, som alle-
rede gælder.