Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 155
Offentligt
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4601-00493
Den 23. marts 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 16. marts 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
6 til L 155, forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v. og lov om afgift
af ledningsført vand (Regler for grundvandskortlægning efter 2015 og nedsættelse
og forlængelse af bidrag til drikkevandsbeskyttelse m.v.), som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henrik Høegh (V).
Spørgsmål nr. 6 (L 155)
Hvornår venter ministeren at kunne svare endeligt på MIU alm. del – spm. 270
om definitionen af grundvand, idet det er væsentligt at få afklaret
definitionsspørgsmålet, inden ny lovgivning vedtages på området.
Svar
Jeg forventer at kunne besvare spørgsmål nr. 270 (alm. del) endeligt inden
udgangen af april 2015, når Naturstyrelsen har sammenstillet de mange og
omfangsrige tilbagemeldinger, som styrelsen har modtaget som svar på
anmodning til de øvrige EU-lande om oplysninger om henholdsvis deres
fortolkning af vandrammedirektivets definition af grundvand og deres opfyldelse
af direktivets forpligtelse til overvågning af grundvand.
Jeg kan oplyse, at Naturstyrelsen har modtaget svar på sin henvendelse til EU-
Kommissionen om forståelsen af vandrammedirektivets definition af grundvand,
jf. Naturstyrelsens notits af 10. marts 2015 om vandrammedirektivets definition af
grundvand, som jeg den 13. marts 2015 sendte til Miljøudvalget til orientering.
Kommissionen tilkendegiver i svaret at være enig med Naturstyrelsen i, at
grundvand omfatter alt vand i enhver mættet zone under jordoverfladen.
Kirsten Brosbøl
/
Mads Leth-Petersen
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk