Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 153
Offentligt
1508966_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
18. marts 2015
Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 153 stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 2. marts 2015 efter ønske fra Stine Brix (EL)
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22/1-15 fra Translatørfor-
eningen, jf. L 153 - bilag 2.
Svar:
Jeg skal indledningsvist henvise til mine besvarelser på henholdsvis
spørgsmål 433 alm. del af 30. oktober 2014, spørgsmål 54 alm. del af 3.
december 2014 og spørgsmål 68 alm. del af 16. december 2014.
Baggrunden for lovforslag L 153 er, at kvaliteten af de ydelser, som
translatører leverer, ikke sikres ved selve beskikkelsen, men ved den ud-
dannelse, som ligger bag. En beskikkelse, hvor merværdien i forhold til
uddannelsen alene er et tjek af straffe- og restanceattest, vurderes ikke at
være nødvendig eller relevant i forhold til at sikre kvaliteten af de pågæl-
dendes ydelser.
Translatørforeningen m.fl. spørger i deres henvendelse til, hvad baggrun-
den er for at ophæve lov om translatører i dag, når man i 2009 frafaldt
lovforslag om samme. Samtidig spørger foreningerne, hvordan hensynene
bag retsplejelovens og Den Europæiske Menneskerettigheds Konvention,
fremover vil varetages.
Det tidligere forslag om ophævelse af translatørloven var en del af en
vurdering af proportionalitet i ordningen i forhold til servicedirektivets
specifikke krav herom. Det var ikke en vurdering af, om ordningen ud fra
en samlet betragtning var en fordel.
Lovforslaget, som blev fremsat den 25. februar 2015 er baseret på en
samlet betragtning ud fra nogle generelle synspunkter vedr. de fordele og
ulemper, som lovregulerede erhverv medfører.
Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti har som en del af ”Aftale om en vækstpakke”
(juni 2014) aftalt, at der skal gennemføres en række initiativer for at lette
markedsadgangen og fjerne unødvendige barrierer mv. for en række min-
dre erhverv. Det er herunder aftalt at afskaffe beskikkelsesordningerne
for translatører og tolke.
En tværministeriel taskforce har forud for aftalen om en vækstpakke set
på de lovregulerede erhverv i Danmark. Taskforcen så bl.a. på, om der
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
35 29 10 01
10 09 24 85
[email protected]
www.evm.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/3
findes regler og administrative byrder, som hhv. kunne moderniseres og
fjernes, så de oprindelige beskyttelseshensyn kunne opnås på en mindre
byrdefuld måde.
Taskforcen vurderede blandt andet, at beskikkelsesordningen for transla-
tører kunne afskaffes.
I forhold til foreningernes bemærkninger om retsplejelovens § 149 skal
det bemærkes, at en afskaffelse af beskikkelsesordningen ikke vil gå ud
over retssikkerheden. Der er i lovforslaget foreslået en konsekvensæn-
dring af retsplejelovens § 149, hvor det foreslås, at der ved anvendelse af
translatører og tolke i forbindelse med retssager, skal være tale om en
uddannet translatør.
Det fremgår også af forslaget, at der ikke er tilsigtet
ændringer i forhold til domstolenes anvendelse af translatører og tolke.
Det bemærkes i øvrigt, at Justitsministeriet har nedsat et internt udvalg
som bl.a. har til opgave at identificere forslag, der kan sikre adgang til
tolkeydelser af højere kvalitet på Justitsministeriets område. Udvalget
forventes at afslutte sit arbejde ved udgangen af 1. kvartal 2015.
Som det også er anført i min tidligere besvarelse af spørgsmål 433 alm.
del af 30. oktober 2014, er forslaget om ophævelse af translatørordningen
ikke i konflikt med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Be-
stemmelsen, som foreningen henviser til i konventionen, giver enhver,
der er anklaget for en lovovertrædelse ret til at få vederlagsfri bistand af
en tolk, hvis vedkommende ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes
i retten. Denne ret ændrer lovforslaget ikke på, og hensynet med bestem-
melsen består uændret.
Det fremføres endvidere i henvendelsen, at notarkontorene vil kunne få
problemer med at håndtere en stigende efterspørgsel af ydelser, hvis
oversætteren ved de såkaldte ”bekræftede oversættelser” skal benytte en
notar til at få bekræftet sin underskrift. Først og fremmest skal det
bemærkes, at lov om translatører ikke regulerer de såkaldte ”bekræftede
oversættelser”. Anvendelsen heraf er baseret på en praksis, som har
udviklet sig gennem tiden i branchen, hvor en beskikket translatør kan
forsyne oversættelser med en bekræftelsespåtegning. Translatører vil
også fremover kunne underskrive sig som translatører. Det vil være op til
markedet at anerkende dette på samme måde, som oversættelser udført af
beskikkede
translatører i dag anerkendes. Underskriften vil, når der er
behov, efterfølgende kunne verificeres af en notar, sådan som det allerede
foregår i dag, inden for de sprog, hvor der ikke er beskikkede translatører.
Det gælder blandt andet kinesisk.
Det er væsentligt at bemærke, at blot fordi en beskikket translatør efter
den gældende lov har underskrevet og ”bekræftet” en oversættelse, er det
ikke i sig selv en garanti for oversættelsens rigtighed eller kvalitet.
Erhvervet og foreningerne derudover har flere gange fremhævet, at
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3/3
”bekræftede oversættelser” kun udgør en mindre andel af behovet for
oversættelser. En notar foretager desuden alene en bekræftelse af
translatørens underskrift og sikrer ikke nogen kvalitet eller sikkerhed for
selve oversættelsen. Det må antages, at bekræftelse af en underskrift kan
ekspederes hurtigt rent tidsmæssigt.
I forlængelse heraf kan det nævnes, at Erhvervs- og Vækstministeriet vil
tage initiativ til at hjælpe translatørbranchen med at udbrede og
kvalificere den europæiske kvalitetsstandard på oversættelsesområdet, så
den i højere grad kan blive anvendt til rent faktisk at sikre kvalitet i
oversættelsesydelser, samt signalering af dette udadtil. Dette kan fx
indebære, at de relevante brancheorganisationer, som det kendes fra en
række andre erhverv, går sammen om at fremme deres medlemmers
interesser bedst muligt, fx via en certificerings- eller tilsynordning ud fra
kravene i den europæiske kvalitetsstandard.
Foreningerne bemærker afslutningsvist, at en afskaffelse af ordningen vil
medføre manglende motivation til at tage uddannelsen til translatør, og
efterspørger i stedet, at uddannelsesniveauet for oversætter i ”fjernere”
sprog højnes, så kvaliteten dermed sikres.
Jeg mener ikke, at lovforslaget fjerner motivationen for at tage en
translatøruddannelse i Danmark. Personer, der interesserer sig for sprog
og oversættelse, må fortsat forventes at søge mod de specifikke
uddannelser som cand.ling.merc med translatør- og tolkeprofil eller
translatøreksamen. Personer, der har bestået disse uddannelser, vil fortsat
have deres uddannelsesmæssige baggrund til at adskille sig fra andre
oversættere, eksempelvis ved at kalde sig ”uddannet translatør”. Det er
vigtigt at sikre, at der uddannes personer med gode sprogkompetencer, og
der påtænkes derfor ikke umiddelbart ændringer af uddannelses- og
eksamensmuligheder.