Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 150
Offentligt
1513467_0001.png
Martin Merrild
Landbrug & Fødevarer
Kristian Madsen
Dansk Gartneri
Ministeren
Kære Martin Merrild og Kristian Madsen,
25. marts 2015
Tak for jeres brev fra den 9. marts 2015, som også er sendt til bl.a. flere af mine
ministerkollegaer og kredsen bag aftale om tilbagerulning af FSA mv. og
lempelser af PSO. Jeg vil gerne besvare brevet på regeringens vegne.
Jeg har haft flere møder med Dansk Gartneri det sidste års tid. Det vil jeg gerne
takke for. Jeg sætter pris på den gode dialog, som giver mulighed for at drøfte
gartnerierhvervets udfordringer og løsninger herpå.
Det er rigtigt, at regeringen og Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti i april 2013 indgik aftale om at oprette en tilskudspulje på 75 mio. kr.
årligt til gartnerier og andre el-intensive virksomheder. Som det fremgik af
aftalen skulle ordningen notificeres og godkendes i henhold til EU’s
statsstøtteregler, og såfremt en statsstøttegodkendelse ikke kunne opnås, var
parterne enige om at drøfte håndteringen heraf.
Det viste sig desværre, at ordningen måtte afvente en forsinkelse af Europa -
Kommissionens nye statsstøtteregler, som først blev endeligt vedtaget den 9.
april 2014. Det blev herefter klart, at den aftalte ordning ikke kunne
statsstøttegodkendes efter de nye statsstøtteretningslinjer. Puljen blev derfor
aldrig realiseret.
På den baggrund har regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti og Enhedslisten med aftale om tilbagerulning af FSA mv. og
lempelser af PSO fra juli 2014 afsat 185 mio. kr. årligt i perioden 2015-2020 til
målrettede lempelser af PSO-betalingen for sektorer, der af Europa-
Kommissionen er vurderet at være berettiget til støtte til PSO-betalingen på
grund af deres el- og handels-intensivitet. Det blev i forligskredsen besluttet, at
målgruppen for ordningen skulle være de 68 sektorer på bilag 3 til Europa -
Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014 -
2020. Denne målgruppe er valgt ud fra bl.a. et ønske om, at ordningen skal
kunne statsstøttegodkendes hurtigst muligt og allerede få virkning fra 2015. En
J nr. 2015-663
/
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1513467_0002.png
udvidelse af målgruppen for tilskudsordningen udover sektorerne i bilag 3 vil
betyde, at ordningen ikke vil kunne træde i kraft så hurtigt som forudsat.
Gartnerier er ikke med på bilag 3, og er pt. ikke anerkendt af Europa-
Kommissionen som en støtteberettiget sektor. Det er derf or ikke muligt at give
gartnerier støtte, og muligheden herfor fremgår derfor heller ikke af lovforslaget,
som blev fremsat den 25. februar 2015.
Der er stor politisk forståelse for gartnernes situation og derfor udvidede
forligskredsen bag vækstpakkeaftalen af 14. juli 2014, efter ønske fra gartnerne,
da også en tilskudsordning rettet mod gartnerier. På finansloven for 2015 er der
således afsat 10 mio. kr. i hvert af årene 2015 og 2016 til miljø - og energirigtige
væksthuse i gartnerier.
Som det fremgår, er mulighederne for at yde yderligere støtte til gartnerier
meget begrænsede, og det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at yde støtte
til gartneriers PSO-betaling. Som bekendt arbejder mit ministerium sammen
med Europa-Kommissionen på højtryk for at afklare gartneriernes
støtteberettigelse på baggrund af den rapport, I nævner.
Såfremt Europa-Kommissionen anerkender den fremsendte rapports
konklusioner, foreligger der en ny situation, som der vil skulle tages stilling til.
Jeg står derfor fuldt og helt inde for mine bemærkninger på Christiansborg den
26. februar 2015 og efterfølgende ved udtalelser til Jyllands -Posten den 2.
marts 2015. Regeringen ønsker en gartnerisektor i Danmark, som nævnte
tilskudspulje til energibesparelser i gartnerier på 10 mio. kr. i hhv. 2015 og 2016
også er et bevis på. Der udestår imidlertid stadig væsentlige EU -hindringer for,
at gartnerierne kan modtage tilskud til gartneriers PSO -betaling. Den sag har
mit ministerium fortsat stor opmærksomhed på.
Med venlig hilsen
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
Side 2
Rasmus Helveg Petersen