Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 149
Offentligt
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 17. marts 2015 har udvalget efter ønske fra Mads Rørvig (V) stillet mig
følgende spørgsmål:
L 149 – spørgsmål 1
Ministeren bedes redegøre nærmere for de økonomiske konsekvenser af satserne
for hjemmeboende uddannelsessøgende, som beskrevet i lovforslagets afsnit 2.2.2.,
herunder redegøre for de økonomiske konsekvenser af, at en forældres ægtefælle
eller registrerede partner fremover skal medregnes i indkomstgrundlaget for be-
regningen af tillægget til grundstipendiet.
Svar
De nye SU-satser for hjemmeboende uddannelsessøgende og reglen om, at den
uddannelsessøgendes forældres ægtefælle eller registrerede partner kan medregnes
i indkomstgrundlaget for beregningen af tillægget til grundstipendiet, var en del af
aftalen af 18. april 2013 om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennem-
førelse. Reformen blev implementeret med lov nr. 899 af 4. juli 2013 om ændring
af SU-loven, lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser
og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.
(Ændring af reglerne om støttetid, begrænsninger i adgangen til Statens Uddannel-
sesstøtte til ungdomsuddannelser, nye støttesatser for hjemmeboende, ændret
satsregulering i perioden 2014-2021, øget støtte til befordringsgodtgørelse m.v.).
Det har efterfølgende vist sig, at formuleringen af SU-lovens § 25, som blev vedta-
get i 2013, utilsigtet ændrede retsstillingen udover det, der blev aftalt den 18. april
2013.
Efter SU-lovens nugældende § 25 tildeles det supplerende stipendium til dækning
af undervisningsafgift afhængigt af forældrenes indkomst. Efter den formulering af
§ 25, der blev vedtaget i 2013 med ikrafttræden den 1. juli 2015, vil det supplerende
stipendium imidlertid ikke blive tildelt afhængigt af forælderens indkomst. Det har
ikke været intentionen at ændre retsstillingen på dette punkt, og ændringen indgår
heller ikke i den politiske aftale af 18. april 2013.
Lovforslagets § 1, nr. 10, om en ændring af SU-lovens § 25 har derfor alene til for-
mål at sikre, at retsstillingen vedrørende forældreindkomstafhængig tildeling af det
supplerende stipendium ikke ændres den 1. juli 2015. Denne ændring af en be-
stemmelse, der endnu ikke er trådt i kraft, har ingen økonomiske konsekvenser.
13. april 2015
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
14/010610-37
Side
1/2