Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 141
Offentligt
1510867_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
23. marts 2015
2015-1255
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 6. marts 2015 stillet mig følgende spørgsmål
vedrørende L 141 – Forslag til lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over
Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark, som jeg hermed skal be-
svare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 6:
Ministeren bedes gøre rede for, hvorfor Femern A/S sætter hastigheden i
vejtunnellen til 110 km/t, når den tilladte hastighed i europæiske tunneller el-
lers er 90 km/t samt gøre rede for, hvorvidt denne hastighed er blevet god-
kendt af politiet, og er dette ikke tilfældet, angive hvorfor.
Svar:
Jeg har anmodet Femern A/S om bidrag til besvarelsen af spørgsmålet. Femern
A/S har oplyst følgende:
”Femern Bælt-tunnelen er et projekt med meget lang tidshorisont. Den skal
designes til at være fuldt operationel i mindst 120 år regnet fra åbningsdagen.
Den planlægningsmæssige hastighed, altså i praksis den maksimalt tilladte
kørehastighed på motorvejen, skal også være fremtidssikret, og designforud-
sætningerne for tunnelen er derfor sat således, at den tilladte hastighed kan
blive op til 110 km/t. Denne hastighed svarer til det, der er gældende for mange
motorvejsstrækninger i det åbne land i Danmark, og også det, der i dag er gæl-
dende på Storebæltsbroen.
Det er med risikoanalyser dokumenteret, at risikoen for ulykker i vejtunnelen
ved en maksimal tilladt kørehastighed på 110 km/t er lavere end risikoen for
ulykker på en tilsvarende motorvejsstrækning med samme maksimale ha-
stighed i det åbne danske landskab.
Vejreglerne i Danmark kræver af sikkerhedsmæssige årsager, at tunnelen skal
designes for den maksimalt tilladte kørehastighed med et sikkerhedstillæg på
20 km/t. Derfor er tunnelens installationer og geometri projekteret med en
designhastighed på 130 km/t.
For både vej og jernbane er det myndighederne, der endeligt afgør, hvor stærkt
der må køres. For så vidt angår hastigheden på vejdelen fastsættes denne af det
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510867_0002.png
danske politi med accept fra tilsvarende tyske myndigheder. Det sker først en-
deligt, når alle beredskabs- og redningsprocedurer, som myndighederne står
for, er færdigudviklede, testede og godkendte.
Det kan i øvrigt oplyses, at der ikke findes en generel øvre tilladt hastighed for
europæiske tunneler. Det afhænger af forholdene i den enkelte tunnel. I Øre-
sundstunnelen, som i modsætning til Femern Bælt-tunnelen ikke er indrettet
med nødspor, er den maksimale tilladte hastighed i dag sat til 90 km/t. I Tysk-
land findes tunneler med en maksimal tilladt hastighed på 100 km/t.”
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke