Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
L 138
Offentligt
1524025_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 28. april 2015
”Hvordan sikres det, at kvinderne ikke falder tilbage i et voldeligt forhold, når de
forlader kvindekrisecenteret, og er kvinderne sikre på at kunne modtage efter-
værn?”
Kvinder og børn, der tager ophold på et kvindekrisecenter, udgør ofte en meget
sårbar gruppe. Hensynet bag rådgivningsordningen er bl.a. at støtte den enkelte
kvinde og hendes eventuelle børn i den vanskelige overgang mellem et ophold
på et krisecenter og etableringen i egen bolig med henblik på at undgå, at de
falder tilbage i den uholdbare situation, de kom fra, fx et voldeligt forhold.
Den indledende og koordinerende rådgivning har således til formål at bidrage til,
at kvinden og hendes eventuelle børn kan få en ny og mere stabil tilværelse, og
som en del af den koordinerende rådgivning skal kvinden modtage støtte og
rådgivning vedrørende bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner
og sundhedsvæsen m.v.
Det følger af L 138, at den indledende rådgivning skal iværksættes så tidligt som
muligt efter, at kommunen orienteres om kvindens optagelse i boformen, og at
den koordinerende rådgivning skal iværksættes senest, når forberedelsen til
udflytning fra boformen påbegyndes og gives, indtil kvinden og eventuelle børn
er etableret i egen bolig. Det bemærkes i den forbindelse, at den indledende
rådgivning bl.a. skal indeholde vejledning om, hvor kvinden vil kunne henvende
sig i tilfælde af, at kvinden uplanlagt flytter fra krisecentret, inden den koordine-
rende rådgivning er iværksat.
Side 1 af 2
L 138 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om hvordan det sikres at kvinderne ikke falder tilbage i et voldeligt forhold, når de forlader kvindekrisecenteret, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
2
Varigheden af den koordinerende rådgivning vil typisk variere fra sag til sag af-
hængig af kvindens behov. Tidsforbruget vil sandsynligvis være størst i starten,
og et typisk forløb kan være et par timer om ugen med en varighed på 6 måne-
der, med mulighed for ved særlige behov at forlænge det til 12 måneder, jf. vej-
ledning nr. 14 af 24. februar 2011 om botilbud til voksne efter reglerne i almen-
boligloven, serviceloven og friplejeboligloven.
Endelig kan det oplyses, at kommunalbestyrelsen efter servicelovens §§ 10-12 a
er forpligtet til at sørge for, at enhver har mulighed for at få gratis rådgivning,
ligesom kommunalbestyrelsen efter servicelovens § 85 er forpligtet til at tilbyde
bl.a. hjælp, omsorg eller støtte til personer, der har behov herfor på grund af
særlige sociale problemer. Disse kommunale tilbud vil fx kunne være relevante,
såfremt en kvinde efter endt ophold på et krisecenter og afsluttet rådgivnings-
forløb får behov for yderligere rådgivning og hjælp fx for at sikre, at hun ikke
falder tilbage i et voldeligt forhold.
Manu Sareen
/Lise Stidsen Vandahl