Folketingets Socialudvalg
Dato: 28. april 2015
”Mener ministeren, at det ville være hensigtsmæssigt, hvis også andre end kom-
munalt ansatte socialrådgivere ville kunne varetage rådgivningsfunktionen for de
kvinder, der har været på kvindekrisecentre?”
Formålet med rådgivningsordningen efter den foreslåede § 109, stk. 7, er bl.a. at
sikre, at voldsramte kvinder og deres eventuelle børn får en koordineret og
sammenhængende støtte og indsats til at etablere en ny og mere stabil tilværel-
se uden for krisecentret. Den koordinerende rådgivning skal gives i forhold til
f.eks. bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner og sundhedsvæ-
sen, og rådgivningen skal understøtte de enkelte dele i kommunens øvrige til-
bud.
Lovforslag L 138 ændrer ikke på, at kommunen har mulighed for at opfylde sin
rådgivningsforpligtigelse ved at samarbejde med fx frivillige organisationer, pri-
vate eller selvejende institutioner og tilbud eller andre med en særlig viden. Det
er dog til enhver tid kommunen, der har ansvaret for at sikre, at rådgivningsfor-
pligtigelsen lever op til lovgivningens krav.
Som det fremgår af afsnit 3.1. i høringsnotatet af 9. januar 2015, der er sendt til
Folketingets Socialudvalg samme dato, kan kommunerne imidlertid bidrage med
en helhedsorienteret hjælp og støtte, der tager højde for kvindens samlede situ-
ation, hvorfor det vurderes, at rådgivningsforpligtelsen som udgangspunkt er
bedst placeret i kommunerne. Det er dog samtidig vigtigt, at kommunerne søger
et tæt og konstruktivt samarbejde med de krisecentre, hvor kommunens borgere
Side 1 af 2