Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 137
Offentligt
1514440_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 27. marts 2015
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: SUMBGB
Sags nr.: 1300459
Dok nr.: 1669015
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 12. marts 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 4 (L 137 – forslag til lov om ændring af lov om anven-
delse af tvang i psykiatrien (fastlæggelse af mindreårige psykiatriske patien-
ters retsstilling, indførelse af ny formålsbestemmelse, skærpede kriterier for
tvangsfiksering, ændring af kriterierne for åbning og kontrol af post, undersø-
gelse af patientstuer og ejendele, samt kropsvisitation m.v.)), som hermed be-
svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 4:
’’Vil ministeren præcisere barnets retstilling, såfremt forældre ikke ønsker at
tage stilling til en eventuel tvangsforanstaltning (børn 0-14 år)? ”
Svar:
I de tilfælde hvor forældrene ikke ønsker at tage stilling til en eventuel tvangs-
foranstaltning, ligestilles dette med manglende samtykke. Det vil sige, at psy-
kiatriloven finder anvendelse, hvis de øvrige betingelser for anvendelse af de
enkelte tvangsforanstaltninger er opfyldt.
Dette medfører, at børn under 15 år, hvor forældrene ikke ønsker at tage stil-
ling til indgrebet, blandt andet vil have klageadgang, vil få beskikket en patient-
rådgiver, vil have ret til en eftersamtale, samt at indgrebet skal registreres i
tvangsprotokollen.
Den mindreårige under 15 år vil imidlertid også have ret til eftersamtale lige-
som indgrebet skal registreres i tvangsprotokollen i de tilfælde, hvor forældre-
ne har givet informeret samtykke til indgrebet.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Birgitte Gram Blenstrup