Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 30. marts 2015
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: SUMBGB
Sags nr.: 1300459
Dok nr.: 1673493
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 20. marts 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 23 (L 137 – forslag til lov om ændring af lov om an-
vendelse af tvang i psykiatrien (fastlæggelse af mindreårige psykiatriske pati-
enters retsstilling, indførelse af ny formålsbestemmelse, skærpede kriterier for
tvangsfiksering, ændring af kriterierne for åbning og kontrol af post, undersø-
gelse af patientstuer og ejendele, samt kropsvisitation m.v.)), som hermed be-
svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sundhedsudvalget.
Spørgsmål nr. 23:
’’Vil ministeren indføre en målsætning om, at de langvarige bæltefikseringer på
de almindelige psykiatriske afdelinger skal nedbringes eller udfases inden et
bestemt årstal?”
Svar:
Regeringen har allerede en målsætning om, at tvang i psykiatrien skal ned-
bringes, og at bæltefikseringer skal halveres frem mod 2020. Det er af afgø-
rende betydning, at brugen af tvangsfiksering reduceres i både antal og tids-
mæssig udstrækning. For at nå dette mål er der allerede iværksat en lang
række initiativer.
Dette afspejles også i det fremsatte lovforslag, idet udgangspunktet ved
tvangsfiksering er, at det kun må anvendes kortvarigt.
Der kan imidlertid være tilfælde, hvor der undtagelsesvist kan være væsentlige
grunde til at fortsætte en tvangsfiksering ud over nogle få timer. Disse grunde
kan fx være hensynet til patientens eller andres liv, førlighed eller sikkerhed.
I de situationer, hvor en længerevarende tvangsfiksering kan være nødvendig,
skal der foretages en ekstern lægefaglig vurdering efter 24 timer, og i de til-
fælde, hvor tvangsfiksering udstrækkes yderligere skal den eksterne lægelige
vurdering tillige foretages efter 48 timer og på 4. dagen efter iværksættelsen af
tvangsfikseringen.
Lovforslaget signalerer, at bæltefikseringer skal være så kortvarige som over-
hovedet muligt, men som nævnt oven for kan der forekomme tilfælde, hvor der
er behov for en længerevarende bæltefiksering. Disse situationer vil formentlig
altid være til stede, og det er derfor min vurdering, at det ikke vil være et reali-
stisk mål helt at afskaffe længerevarende bæltefikseringer. Men jeg har natur-
ligvis en formodning om, at al den fokus, der er på - og de ressourcer, der er
afsat til - at nedbringe tvang i psykiatrien, tillige vil resultere i alternative be-