Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
L 135
Offentligt
1524092_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 28. april 2015
Sagsnr.: 30328
Dok.nr.: 806616
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 40 til L 135, stillet den 23. april 2015 efter ønske
fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 40:
”Ministeren har som svar på L 135 – spørgsmål 28 tilkendegivet, at en tilskudsmodtager kan rejse
et erstatningskrav mod fondens bestyrelse, hvis dansk rets almindelige betingelser for
erstatningsansvar er opfyldt.
Promille- og produktionsafgiftsfondene uddeler midler i medfør af bekendtgørelse nr. 1100 af 21.
september 2010, som er notificeret til og godkendt af EU Kommissionen i medfør af
statsstøttereglerne, jf. Støttesag nr. 597/2008 og derfor er undtaget fra forbuddet mod ydelse af
statsstøtte. Vil en støttemodtager, som har haft et erstatningsberettiget tab efter dansk rets
almindelige regler være berettiget til at få en erstatning udbetalt, hvis tabet skyldes, at fonden har
bevilget midler til en aktivitet, hvortil midlerne bliver anset for at være ulovlig statsstøtte, eller vil
erstatningen blive anset for at være ulovlig statsstøtte?”
Svar:
Det fremsatte spørgsmål 40 vedrører ikke det fremsatte lovforslag L 135, da lovforslaget ikke
omfatter reglerne for statsstøtte eller ændringer af dansk ret for erstatningsregler. Efter de
gældende regler vil der ikke kunne udbetales erstatning.
Dan Jørgensen
/ Ulla Heiden
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk