Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
L 134
Offentligt
1515646_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 7. april 2015
Sagsnr.: 29697
Dok.nr.: 796096
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 6 til L134 stillet den 27. marts 2015.
Spørgsmål nr. 6 til L134:
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 27/3-15 fra Kaj Robert Svendsen,
Skibby, jf. L 134 - bilag 5.”
Svar:
Ved brev af 27. marts 2015 har Kaj Robert Svendsen rettet henvendelse til Fødevareudvalget om
den foreslåede ændring i lovforslag L134, som indebærer, at Det Veterinære Sundhedsråd ikke
længere skal kunne afgive generelle udtalelser om veterinærfaglige forhold af egen drift. Kaj
Robert Svendsen angiver, at Fødevareministeriets begrundelse for den foreslåede ændring er
rationalisering.
Der findes i dag fire råd under Fødevareministeriets ressort, som alle beskæftiger sig med aspekter
indenfor dyrevelfærd: Det Dyreetiske Råd, Det særlige råd vedrørende dyreværnsspørgsmål
(Dyreværnsrådet), Rådet vedrørende Hold af Særlige Dyr og Det Veterinære
Sundhedsråd. De tre førstnævnte råd har hjemmel i dyreværnsloven, og hørte tidligere under
Justitsministeriets ressort. Det Veterinære Sundhedsråd er reguleret i lov om dyrlæger, og hørte
også inden ressortomlægningen af dyrevelfærdsområdet under Fødevareministeriets ressort.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler om rådets virksomhed følger af §§ 28-29 i lov om dyrlæger,
jf. lovbekendtgørelse nr. 464 af 15. maj 2014.
Forud for udarbejdelsen af lovforslag L134 er de fire råd blevet inddraget i planerne om
ændringerne af rådsstrukturen, og de er i den forbindelse blevet hørt om oplægget til
ændringerne.
Fødevareministeriet har vurderet det hensigtsmæssigt at ændre strukturen for de fire råd, da
Fødevareministeriet selv besidder faglige kompetencer inden for dyrevelfærdsområdet. Behovet for
rådgivning fra rådene er således ændret siden dyrevelfærdsområdet hørte under Justitsministeriets
ressort. Med de foreslåede ændringer opnås en fordeling af rådenes opgaver, som er tilpasset
Fødevareministeriets arbejdsmetoder og egne kompetencer, og som sikrer, at rådenes ressourcer
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bliver anvendt bedst muligt. Ændringerne er ikke til hinder for, at der fortsat er adgang til uvildig
og uafhængig rådgivning på området. Baggrunden for den foreslåede ændring, som indebærer at
Det Veterinære Sundhedsråds mulighed for at afgive generelle egen drift udtalelser ophører, beror
derfor også på en vurdering af, at de emner og spørgsmål, som Det Veterinære Sundhedsråd hidtil
har redegjort for i sine generelle egen drift udtalelser, vil kunne klarlægges tilstrækkeligt på anden
vis også efter de foreslåede strukturændringer. I den forbindelse bemærkes det, at Det Dyreetiske
Råd kan afgive udtalelser af egen drift.
Det Veterinære Sundhedsråd kan fortsat udarbejde generelle og konkrete udtalelser efter
anmodning fra Fødevareministeriet og andre offentlige myndigheder. I de tilfælde, hvor
Fødevareministeriet eller andre myndigheder, herunder politiet og anklagemyndighed, anmoder
Det Veterinære Sundhedsråd om en generel udtalelse eller udtalelse til brug for en konkret sag har
Fødevareministeriet for nærværende ikke indflydelse på udtalelsens indhold, og det vil forsat være
sådan også fremover.
Fødevareministeriet, politiet, anklagemyndigheden og domstolene vil således fortsat kunne få gavn
af rådets vurderinger via de udtalelser, som rådet fortsat kan afgive i konkrete sager samt via de
generelle udtalelser.
Dan Jørgensen
/ Mette Hulstrøm
2