Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 126
Offentligt
1504019_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2014-10164
6. marts 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 26. februar 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 8 til L 126, forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om
planlægning (Bemyndigelse til at fastsætte regler om anmeldelse, vilkår for
etablering og drift og sagsbehandling), som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Henrik Høegh (V).
Spørgsmål nr. 8 (L. 126)
Hvordan vil ministeren sikre, at der vælges ens vilkår for virksomhederne, på
tværs af kommunegrænser?
Svar
Krav til virksomheder fastsættes ikke alene ud fra virksomhedens forurening, men
også i forhold til dens omgivelser. Den enkelte miljømyndighed foretager en
konkret individuel vurdering af virksomhedens forureningspotentiale
sammenholdt med de lokale og geografiske forhold og fastsætter på den baggrund
krav til virksomheden.
Standardvilkår og krav i branchebekendtgørelser gælder som udgangspunkt alle,
men de kan fraviges under hensyn til den enkelte virksomheds behov.
Vilkårsdatabasen med de vejledende vilkår vil give et mere ensartet grundlag for
myndighedernes fastsættelse af vilkår, og min forventning er, at der gives ens
vilkår i de tilfælde, hvor virksomhedernes forhold er sammenlignelige.
Kirsten Brosbøl
/
Michel Schilling
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk