Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 126
Offentligt
1508315_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2014-10164
17. marts 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 6. marts 2015 stillet følgende
spørgsmål nr.
12 til L 126, forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
og lov om planlægning (Bemyndigelse til at fastsætte regler om anmeldelse, vilkår
for etablering og drift og sagsbehandling), som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 12 (L. 126)
Vil ministeren oplyse, på hvilken måde Miljøministeriet sikres indsigt i, at
overgang til anmeldeordning for et stort antal virksomheder ikke på grund af
kommunal passivitet medfører en forøgelse af miljøbelastningen fra virksomheder,
der bliver omfattet af anmeldeordningen?
Svar
Jeg antager, at det er risikoen for miljøbelastningen fra de virksomheder, som
bliver omfattet af en branchebekendtgørelse, som spørgeren ønsker nærmere
belyst.
I den kommende ordning vil alle virksomheder, der etablerer sig for første gang, få
et miljøtilsyn senest 3 måneder efter, at de har påbegyndt driften. På dette tilsyn
gennemgår myndigheden, at virksomheden har etableret sig i overensstemmelse
med reglerne. Hvis myndigheden finder, at miljøforholdene ikke er acceptable, vil
der være mulighed for at udstede et påbud til virksomheden om at bringe
forholdene i orden.
Som følge af digitaliseringen forventes det, at myndighederne efter hvert tilsyn
med virksomhederne registrerer, om tilsynet gav anledning til at håndhæve
eventuelle regler. Myndighedernes reaktion vil indgå i en årlig rapport, som
Miljøstyrelsen vil udarbejde hvert år, og som efterfølgende vil blive offentliggjort.
Herved kan Miljøstyrelsen følge med i, om der bliver udstedt ekstra mange
håndhævelser på de virksomheder, som bliver omfattet af en
branchebekendtgørelse.
Myndigheden vil ligesom hidtil føre tilsyn med de virksomheder, der fremadrettet
omfattes af en branchebekendtgørelse. Det gælder uanset om myndigheden har
gjort indsigelse indenfor fristen i forbindelse med virksomhedens etablering eller
ej.
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kirsten Brosbøl
/
Michel Schilling
2