Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 123
Offentligt
1501442_0001.png
27. februar 2015
J.nr. 14-3930511
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 123 - Forslag til Lov om ændring af momsloven (Importmoms på dansk-
sprogede magasiner sendt fra lande uden for EU og bemyndigelse til lempelse og fritagel-
se vedrørende faktureringspligten).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 7 af 18. februar 2015.
Benny Engelbrecht
/ Jeanette Rose Hansen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1501442_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere oplæg fra foretræde fra Jacobsen Publications A/S den
18.02.2015, jf. L 123 – bilag 3.
Svar
Oplægget fra Jacobsen Publications A/S omhandler lovforslag nr. L 123 vedrørende im-
portmoms på dansksprogede magasiner sendt fra lande uden for EU.
Jacobsen Publications A/S (JP) anfører, at forslaget vil koste jobs. Konkret vil forslaget
medføre, at JP enten vil lukke ned, eller blive solgt til en udenlandsk medievirksomhed.
Det fremføres, at en række af de ansatte inden for mediebranchen er specialiserede og
derfor vil have svært ved at finde anden beskæftigelse. Det anslås, at mere end 300 perso-
ner vil miste deres job som følge af forslaget.
JP bemærker, at trykkerierne i Danmark ikke er konkurrencedygtige. Lægges der moms på
magasiner trykt i lande uden for EU, vil produktionen ikke flytte til Danmark, men til
andre EU-lande.
Det anføres af JP, at loven vil være praktisk umulig at administrere. Der vil blive beregnet
et gebyr på 160 kr. ved momsbehandlingen. Post Danmark vil skulle frasortere enkeltfor-
sendelser, bryde brevhemmeligheden ved at åbne konvolutter samt ansætte værdien af
magasinet.
Afslutningsvis anfører JP, at der er en EU-løsning på vej. EU-kommissionen arbejder på
en fællesordning for moms på varer af lav værdi, som indføres til EU. En indførelse af
denne ordning vil ifølge EU-kommissionen forventeligt tage 3 år.
Hertil bemærkes
Forslaget om at indføre importmoms på dansksprogede magasiner må forventes at med-
føre højere priser på de magasiner, der ikke længere vil have muligheden for den utilsigte-
de udnyttelse af momsreglerne. Forbruget heraf vil derfor i et vist omfang falde, af-
hængigt af prisgennemslaget og i hvilken grad forbruget påvirkes af prisændringer. Dette
vil mindske omsætning og beskæftigelse i forlagsbranchen. Omvendt øges forbruget af
andre varer og ydelser, hvilket vil øge omsætning og beskæftigelse i andre brancher.
En afskaffelse af konkurrenceforvridningen, der i dag er til skade for den grafiske branche
i Danmark og EU, må derudover forventes at bidrage til at øge omsætning og beskæfti-
gelse for grafiske virksomheder i Danmark og EU som følge af ”indflagning” af grafiske
aktiviteter fra lande uden for EU. Den grafiske branche anfører i høringsvar til L 123, at
lovforslaget vil medføre højere omsætning og flere arbejdspladser på de danske trykkerier.
Som beskrevet i bemærkningerne til L 123 har virksomheder som JP mulighed for at
importere et oplag af magasiner som en samlet forsendelse, der importmomsbehandles
samlet. Forsendelsen foretages således, at virksomheden anføres som importør af maga-
sinerne. Når magasinerne indføres til Danmark beregnes importmomsen af den samlede
Side 2 af 3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1501442_0003.png
forsendelse af magasiner. Virksomheden har fradrag for importmomsen på samme vis,
som der kan foretages fradrag for købsmoms. Når der sker videresalg til abonnenten i
Danmark, opkræver virksomheden moms af salget.
Det er praktisk muligt at administrere loven. Afsender er forpligtet til at påføre postfor-
sendelsen et CN22 mærkat, som indeholder oplysninger om forsendelsens indhold. Angi-
velsen på CN22 mærkatet lægges til grund for beregningen af afgiften. SKAT har beføjel-
se til at føre kontrol af varer i postforsendelser. Toldlovens § 15, stk. 1 fastsætter en kon-
trolhjemmel, hvorefter told- og skatteforvaltningen kan foretage eftersøgning og kontrol
af varer i postforsendelser, herunder åbne lukkede kuverter.
Det er korrekt, at EU-Kommissionen er opmærksom på, at der eksisterer et problem
vedrørende indførelse af småforsendelser til EU. En fælles løsning kan ikke forventes
inden for nær fremtid og kræver enighed mellem samtlige EU-medlemsstater.
Side 3 af 3