Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 123
Offentligt
1509338_0001.png
18. marts 2015
J.nr. 15-0663053
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 123 - Forslag til Lov om ændring af momsloven (Importmoms på dansk-
sprogede magasiner, tidsskrifter og lign. sendt fra lande uden for EU og bemyndigelse til
lempelse og fritagelse vedrørende faktureringspligt).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 65 af 18. marts 2015. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Ole Birk Olesen (LA).
Benny Engelbrecht
/ Jeanette Rose Hansen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1509338_0002.png
Spørgsmål
Da Skatteministeriet i 2004 søgte om en undtagelse for danske magasiner fra EU's regel
om momsfrihed blev dette afslået, da Kommissionen fandt, at ministeriet ikke havde
dokumenteret, at importen skabte konkurrenceforvridning (jf. Kommissionens forslag til
rådsbeslutning af 6. januar 2005, COM(2004) 856). Ministeriet anfører i dag, at begrun-
delsen for lovforslaget om moms på magasiner er konkurrenceforvridning. Ministeren
bedes oversende den ny dokumentation til Folketinget samt redegøre for, hvilken udvik-
ling og hvilke begivenheder der har ledt til en ny retstilstand på området.
Svar
Som anført i bemærkningerne til L 123, var reglerne om importmoms på magasiner indtil
udgangen af 2010 baseret på en tilladelse givet af Rådet. Rådets tilladelse fra 2004 var
begrænset til indførelse af importmoms på magasiner trykt inden for EU, som efterføl-
gende blev sendt ud af EU, for dernæst at blive importeret til abonnenter i Danmark, da
det var på denne måde, virksomhederne havde indrettet deres forretning.
Ved Danmarks anmodning om forlængelse af tilladelsen meddelte EU-Kommissionen, at
en tilladelse ikke længere var nødvendig, da EU-Kommissionen fandt, at momsfritagelsen
ved indførelse af magasiner kan opretholdes med henvisning til artikel 23, 2. afsnit i Rå-
dets direktiv 2009/123/EF af 19. oktober 2009.
Lovforslaget bygger herved på en generel hjemmel, hvorefter EU-medlemslandene kan
undtage varer, der indføres i forbindelse med postordresalg, fra momsfritagelsen for varer
med en værdi på under 80 kr.
Da lovforslaget bygger på en generel hjemmel i et EU-direktiv og ikke en særlig tilladelse,
er det ikke nødvendigt at dokumentere konkurrenceforvridningen overfor EU-
Kommissionen.
Side 2 af 2