Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 123
Offentligt
1509336_0001.png
18. marts 2015
J.nr. 15-0663053
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 123 - Forslag til Lov om ændring af momsloven (Importmoms på dansk-
sprogede magasiner, tidsskrifter og lignende sendt fra lande uden for EU og bemyndigel-
se til lempelse og fritagelse vedrørende faktureringspligt).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 60 af 18. marts 2015.
Benny Engelbrecht
/ Jeanette Rose Hansen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1509336_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17. marts 2015 fra advokat Anders Tor-
bøl, jf. L 123 – bilag 22.
Svar
Advokat Anders Torbøl (AT) bemærker i forlængelse af svaret på L 123 spørgsmål 59, at
det af Post Danmark opkrævede gebyr kan tilregnes den danske stat. Dette på baggrund
af, at EU-domstolen i TNT Post sagen, C-357/07 anfører, at begrebet ”det offentlige
postvæsen” skal fortolkes således, at det omfatter offentlige eller private virksomheder,
der forpligter sig til helt eller delvist at opfylde postforpligtigelsen i en medlemsstat, hvil-
ket anføres, at være i overensstemmelse med toldlovens § 32, der anvender betegnelsen
postvæsen for Post Danmark.
Endvidere bemærker AT, at Post Danmarks gebyr er i strid med GATT-traktaten. AT
anfører, at gebyret kan falde ind under undtagelsen i de nævnte GATT-bestemmelsen, jf.
L 123 spørgsmål 59, hvorefter gebyrer, der er omkostningsbestemte, kan accepteres, når
der ydes en særlig service, hvilket ikke er tilfældet, når Post Danmark blot opkræver
moms.
På den baggrund anfører AT, at det af Justitsministeriet og Udenrigsministeriet anførte
ikke giver grundlag for at antage, at L 123 er i overensstemmelse med Danmarks interna-
tionale forpligtigelser ifølge EU-retten og GATT.
Hertil bemærkes
Anders Torbøls henvendelse af 17. marts 2015 vedrører Justitsministeriets og Udenrigs-
ministeriets ressort, hvorfor der er indhentet bidrag fra disse.
Justitsministeriet bemærker følgende:
”Det fremgår af Justitsministeriets bidrag til besvarelse af spørgsmål 59 stillet af Folketin-
gets Skatteudvalg til L 123, at i Donner-sagen havde Kantongerecht (underretten) i Haag
anmodet EU-Domstolen om besvarelse af præjudicielle spørgsmål vedrørende en verse-
rende sag mellem Andreas Matthias Donner og den nederlandske stat (det statslige post-,
telegraf- og telefonvæsen).
Sagen vedrørte således ikke en privat virksomhed, men derimod et statsdrevet postvæsen.
Advokat Anders Torbøl henviser nu i sin henvendelse af 17. marts 2015 til Skatteudval-
get, jf. L 123 – bilag 22, til TNT Post-sagen (EU-Domstolens dom i sag C-357/07) og
anfører i den forbindelse følgende:
”Domstolen har imidlertid i TNT Post-sagen klart anført, at begrebet ”det offentlige
postvæsen” ”skal fortolkes således, at det omfatter offentlige eller private virksomheder,
der forpligter sig til helt eller delvist at opfylde postbefordringspligten i en medlemsstat,”
Side 2 af 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1509336_0003.png
hvilket er fuldstændigt i overensstemmelse med toldlovens § 32, der anvendes betegnel-
sen ”postvæsen” for Post Danmark.”
Justitsministeriet skal hertil bemærke, at det pågældende citat fra EU-Domstolens dom i
TNT Post-sagen er taget ud af sin kontekst. TNT Post-sagen drejede sig om, hvorvidt
den private transportør TNT Post UK Ltd på samme måde som Royal Mail Group Ltd
kunne fritages fra moms efter artikel 13, punkt A, stk. 1, litra a), i Rådets sjette direktiv
77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om
omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag.
Bestemmelsen findes nu i artikel 132, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.
november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem og har følgende ordlyd:
”Kapitel 2
Fritagelse i forbindelse med visse former for virksomhed af almen interesse
Artikel 132
1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:
a) levering af tjenesteydelser og dertil knyttede varer præsteret af det offentlige postvæsen,
bortset fra personbefordring og telekommunikation.”
EU-Domstolen lagde i vurderingen af, hvorvidt TNT Post UK Ltd kunne henføres under
begrebet ”offentligt postvæsen” afgørende vægt på, om virksomheden var forpligtet til at
befordre post i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre
marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet. Således fremgår føl-
gende af dommens præmis 36:
”36. Herefter kan det offentlige postvæsen i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i
sjette direktivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra a), anses for at være de virksomheder, of-
fentlige eller private (jf. i denne retning dommen i sagen Kommissionen mod Tyskland,
præmis 16), som forpligter sig til at tilbyde postbefordring, der opfylder befolkningens
væsentlige behov, og derfor til i praksis helt eller delvist at opfylde befordringspligten i en
medlemsstat, således som denne pligt er defineret i artikel 3 i direktiv 97/67.”
EU-Domstolen afviste herefter, at TNT Post UK Ltd kunne henføres under begrebet
”offentligt postvæsen” med følgende begrundelse i præmisserne 39-40:
”39. Ifølge de faktiske omstændigheder i hovedsagen leverer en virksomhed som Royal
Mail, på grund af de i denne doms præmis 12 beskrevne forpligtelser, som den er pålagt i
henhold til sin koncession, og som er knyttet til rollen som befordringspligtig virksom-
hed, imidlertid posttjenester under en retlig ordning, der er væsentlig anderledes end den,
hvorunder en virksomhed som TNT Post leverer sådanne tjenester.
40. Herefter skal det første spørgsmål besvares med, at begrebet »det offentlige postvæ-
sen« i sjette direktivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra a), skal fortolkes således, at det om-
fatter offentlige eller private virksomheder, der forpligter sig til helt eller delvist at opfylde
Side 3 af 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1509336_0004.png
postbefordringspligten i en medlemsstat, således som denne pligt er defineret i artikel 3 i
direktiv 97/67.”
Sagen vedrører således spørgsmålet om, hvorvidt en privat transportør er omfattet af
begrebet ”offentligt postvæsen” i direktivet om det fælles merværdiafgiftssystem og der-
for kan fritages fra moms, og EU-Domstolen har således ikke i TNT Post-sagen haft
anledning til at foretage en vurdering af, hvorvidt det forhold, at en privat virksomhed
som Post Danmark A/S i lighed med eventuelle andre private transportører måtte vælge
at opkræve et gebyr i forbindelse med håndteringen af importmoms, vil kunne tilregnes
medlemsstaten.
Efter Justitsministeriets opfattelse medfører en henvisning til dommen i TNT Post-sagen
således ikke nye juridiske argumenter i relation til denne vurdering, og fører derfor ikke til
en ændret vurdering af lovforslagets forenelighed med EU-retten, således som denne er
gengivet i Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål 242, SAU, Alm.del, af 6. februar
2015.”
Udenrigsministeriet bemærker, at Anders Torbøls henvendelse af 17. marts 2015 ikke
giver anledning til at ændre Udenrigsministeriets bidrag til besvarelsen af L 123 spørgsmål
59.
Jeg kan henholde mig til det af Justitsministeriet og Udenrigsministeriet anførte.
Side 4 af 4