Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 123
Offentligt
1507897_0001.png
16. marts 2015
J.nr. 15-0663053
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 123 - Forslag til Lov om ændring af momsloven (Importmoms på dansk-
sprogede magasiner, tidsskrifter og lignende sendt fra lande uden for EU og bemyndigel-
se til lempelse og fritagelse vedrørende faktureringspligt).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 59 af 12. marts 2015.
Benny Engelbrecht
/ Jeanette Rose Hansen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507897_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere præsentationen af 11. marts 2015 fra Advokat Anders
Torbøl, NJORD, jf. L 123 – bilag 19.
I den forbindelse bedes det oplyst, hvor stort et provenu, der efter ministerens opfattelse
kan forventes ved det foreslåede alternative løsningsforslag.
Svar
Henvendelsen fra Advokat Anders Torbøl (AT) på vegne af Aller Media A/S, Bonnier
Publications International A/S og DG Media A/S omhandler L 123 vedrørende import-
moms på dansksprogede magasiner sendt fra lande uden for EU.
AT oplyser, at der den 23. januar 2015 er indgivet en klage over forslaget til EU-
Kommissionen. Endvidere oplyser AT, at baggrunden for klagen er, at lovforslaget stri-
der imod Artikel 10 i EEA aftalen med bl.a. Norge, artiklerne XI:1 og VIII:1(a) i GATT
aftalen, artikel 42 og 23 i Rådsforordning 1189/2009, artikel 1, stk. 1 (a) og (b) og Annex
A stk. (ii) og (c) i Firenze aftalen, artikel 11 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder
og artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Bliver resultatet af kla-
gen, at Danmark har overtrådt fællesskabsretten, medfører det erstatningsansvar.
AT anfører, at Justitsministeriet i besvarelsen af SAU spørgsmål 242 (alm. del) ikke har
taget højde for domstolens dom i sag C-39/82, Donner, præmis 10).
AT bemærker, at hovedreglen i EU er, at magasiner og andre varer med en værdi under
80 kr. sendt til abonnenter fra lande uden for EU er momsfri. Reglen skyldes, at omkost-
ningerne ved at opkræve momsen for disse forsendelser er uforholdsmæssigt store sam-
menlignet med selve momsprovenuet. Den danske særregel, som gælder for magasiner,
skaber konkurrenceforvridning for trykkerier.
Endvidere bemærker AT, at spørgsmålet vedrørende Post Danmarks gebyr, som blev
rejst i forbindelse med lovforslag L 12 i folketingsåret 2011/2012, ikke er undersøgt. AT
anfører i den forbindelse, at forsendelser, der fremsendes som enkeltforsendelser, altid
skal importbehandles individuelt uanset fremsendelsesmåden, jf. svar på L 123 spørgsmål
20.
AT foreslår som et alternativt løsningsforslag, at der indføres lønsumsafgift ved salg af
magasiner, tidsskrifter og lignende, der importeres afgiftsfrit i henhold til momslovens §
36, stk. 1 nr. 3.
Hertil bemærkes
Indledningsvist skal det bemærkes, at Skatteministeriet har oversendt en redegørelse om
håndteringen af momsopkrævningen ved import af visse forsendelser fra lande uden for
EU,
jf. SAU alm. del – bilag 230
af 27. juni 2014.
Side 2 af 5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507897_0003.png
Skatteministeriet har anmodet Justitsministeriet om at kommentere Anders Torbøls hen-
vendelse i forhold til EU-retten. Hertil har Justitsministeriet anført følgende, som jeg
henholder mig til:
”Det fremgår af advokat Anders Torbøls præsentation af 11. marts 2015, jf. L 123 – bilag
19, præsentationens pkt. 4, at Justitsministeriet er uenig i, at et af Post Danmark A/S
pålagt gebyr kan tilregnes den danske stat. Der henvises i den forbindelse til Justitsmini-
steriets besvarelse af spørgsmål 242, SAU, alm. del, af 6. februar 2015, hvoraf bl.a. frem-
går følgende:
”Det følger af EU-Domstolens praksis, at for at en ordning er omfattet af TEUF artikel
34, skal ordningen kunne anses for at være en offentlig foranstaltning, som kan tilregnes
medlemsstaten, jf. Domstolens dom i sagen C-325/00, Markenqualität, præmis 21.
[…]
Endvidere fastslog Domstolen i sag C-171/11, Fra.bo, præmis 31, at et organ, som ved
en tysk lov havde fået kompetence til at certificere produkter i realiteten havde kompe-
tence til at opstille regler for, at såkaldte kobberfittings kunne få adgang til det tyske mar-
ked. Dette førte Domstolen frem til at fastslå, at TEUF artikel 34 skal fortolkes således, at
den finder anvendelse på et privat organs virksomhed på området for udarbejdelse af
standarder og certificering, når den nationale lovgivning anser produkter, der er certifice-
ret af dette organ, for forenelige med national ret, og dette kan hindre markedsføringen af
produkter, der ikke er certificeret af det nævnte organ.
[…]
På den baggrund er Justitsministeriet mest tilbøjelig til at mene, at de nævnte forhold
vedrørende den danske stats ejerskab og stemmerettigheder i relation til holdingselskabet
PostNord AB ikke kan føre til, at en eventuel gebyrfastsættelse foretaget af datterselska-
bet Post Danmark A/S i EU-retlig henseende kan tilregnes den danske stat.
Det følger heraf, at det forhold, at Post Danmark A/S og eventuelt andre transportører
måtte vælge at opkræve et gebyr i forbindelse med håndteringen af importmoms ved
postordresalg af dansksprogede magasiner mv. fra EØS-lande, ikke udgør en kvantitativ
handelshindring i strid med TEUF artikel 34 og dermed artikel 11 i EØS-aftalen, idet et
sådant gebyr ikke kan tilregnes den danske stat.”
Det fremgår endvidere af advokat Anders Torbøls præsentation, at Justitsministeriet i den
forbindelse ikke skulle have taget højde for EU-Domstolens dom i sag C-39/82, Donner,
præmis 10.
I Donner-sagen havde Kantongerecht (underretten) i Haag anmodet EU-Domstolen om
besvarelse af præjudicielle spørgsmål vedrørende en verserende sag mellem Andreas Mat-
thias Donner og den nederlandske stat (det statslige post-, telegraf- og telefonvæsen).
Side 3 af 5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507897_0004.png
Sagen vedrørte således ikke en privat virksomhed, men derimod et statsdrevet postvæsen.
Den er i øvrigt heller ikke relevant i forhold til vurderingen af, om der ved lov er givet en
privat virksomhed kompetence til at opstille regler, der kan have betydning for udenland-
ske varers adgang til det nationale marked, jf. hertil den ovenfor omtalte dom i sag C-
171/11, Fra.bo.
Efter Justitsministeriets opfattelse medfører en henvisning til Donner-sagen således ikke
nye juridiske argumenter i relation til vurderingen af, hvorvidt det forhold, at Post Dan-
mark A/S og eventuelt andre private transportører måtte vælge at opkræve et gebyr i
forbindelse med håndteringen af importmoms ved postordresalg af dansksprogede maga-
siner mv. fra EØS-lande, udgør en handelshindring i strid med TEUF artikel 34 og der-
med artikel 11 i EØS-aftalen. Advokat Anders Torbøls henvisning til EU-Domstolens
dom i Donner-sagen leder således ikke til en ændret vurdering af lovforslagets forenelig-
hed med EU-retten, således som denne er gengivet i Justitsministeriets besvarelse af
spørgsmål 242, SAU, Alm.del, af 6. februar 2015.”
Endvidere henvises der til SAU (alm. del) spørgsmål 242-245.
Skatteministeriet har anmodet Udenrigsministeriet om at kommentere på Anders Torbøls
Danmarks forpligtigelse i henhold til GATT-aftalen, særligt artiklerne XI:1 og VIII:1(a).
Udenrigsministeriet har oplyst følgende, som jeg henholder mig til:
”Som det fremgår af GATT artikel XI:1, indeholder artiklen et forbud mod indførelse af
kvantitative restriktioner med undtagelse af told, skat og andre tillæg. I det konkrete til-
fælde er der netop tale om, at der pålægges en form for skat, og at der i den forbindelse
opkræves et omkostningsbestemt gebyr. Dette gebyr ses ikke at være regulereret af
GATT art. XI:1.
GATT artikel VIII:1(a) fastsætter, at gebyrer mv. skal modsvare den omtrentlige omkost-
ning ved den opnåede tjenesteydelse. I det konkrete tilfælde skal gebyret på 160 kr. såle-
des omtrentligt modsvare den reelle omkostning, som Post Danmark har ved at opkræve
momsen. Det afgørende vil således være, at gebyret alene dækker Post Danmark merom-
kostninger, og dermed er proportionalt.”
Det fremgår af redegørelsen om håndtering af momsopkrævningen ved import af visse
forsendelser fra lande uden for EU, at gebyret, som Post Danmark opkræver, ikke over-
stiger omkostningen til opkrævningen af importmomsen,
jf. SAU alm. del – bilag 230, s. 15.
Post Danmarks gebyr er knyttet til importbehandlingen og gebyret er fastsat ud fra om-
kostningerne forbundet her med. På den baggrund vurderes der ikke at være tale om et
gebyr, der udgør en told eller en toldlignende afgift omfattet af Firenze Konventionen.
Post Danmarks advokat, Plesner, har udarbejdet et notat herom,
der vedlægges.
Side 4 af 5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507897_0005.png
I 2004 blev der foretaget en lovændring, som hindrede, at magasiner blev trykt inden for
EU, transporteret ud af EU, for efterfølgende at blive importeret momsfrit til abonnenter
i Danmark. Som det anføres i henvendelsen fra AT skaber denne ændring af momsloven
en konkurrenceforvridning mellem trykkerivirksomheder etableret inden for og uden for
EU. Konkurrenceforvridningen består i, at udgivere undgår momsen ved at flytte tryk-
ning af deres magasiner til lande uden for EU. Ved at ophæve lovændringen fra 2004 vil
det være muligt igen at udnytte momsreglerne ved at sende magasiner ud af EU for at
importere dem momsfrit. Dette er derfor ikke en reel løsningsmulighed.
Endvidere skal det bemærkes, at forsendelser, der sendes som en consignmentforsendel-
se, vil blive importbehandlet samlet. Det er derfor ikke korrekt, at magasiner, som sendes
på en palle, altid importbehandles individuelt. Hvis afsender vælger at sende magasinerne
som en consignmentforsendelse, vil der ske samlet importbehandling. I øvrigt er det mu-
ligt for de danske udgivere at importere magasinerne til deres virksomhed. Her beregnes
der en importmoms, som udgiverne har fradrag for. Efterfølgende skal der opkræves 25
pct. moms af salget til de danske abonnenter.
Vedrørende forslaget om at indføre lønsumsafgift på import af dansksprogede magasiner
henvises der til svaret på L 123 spørgsmål 52.
Lovforslaget om at indføre importmoms på dansksprogede magasiner skønnes at medfø-
re et årligt merprovenu på 40 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd, mens det alternative
forslag om at indføre lønsumsafgift på importerede dansksprogede magasiner skønnes at
medføre et årligt merprovenu på godt 5 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.
Side 5 af 5