Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 123
Offentligt
1504680_0001.png
9. marts 2015
J.nr. 15-0663053
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 123 - Forslag til Lov om ændring af momsloven. (Importmoms på dansk-
sprogede magasiner, tidsskrifter og lign. sendt fra lande uden for EU og bemyndigelse
til lempelse og fritagelse vedrørende faktureringspligt).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 46 af 3. marts 2015. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Ole Birk Olesen (LA).
Benny Engelbrecht
/ Jeanette Rose Hansen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1504680_0002.png
Spørgsmål
Under Skatteudvalgets modtagelse af deputation fra Jacobsen Publications den 18. febru-
ar 2015 blev der fremvist trykpriser, der dokumenterer, at danske trykkerier er dyrere end
udenlandske. Vil ministeren oplyse, om lignende tal er indhentet af Skatteministeriet? Og
hvis ikke Skatteministeriet har indhentet sådanne tal, hvordan kan ministeren så vurdere,
hvorvidt trykningen af magasiner vil blive flyttet til Danmark som konsekvens af en lov-
ændring?
Svar
Forslaget vil bidrage til at øge omsætning og beskæftigelse for grafiske virksomheder i
Danmark og EU. Det skal ses i lyset af, at forslaget vil fjerne den konkurrenceforvrid-
ning, der i dag er til skade for den grafiske branche i Danmark og EU. Danske magasin-
udgivere får således i dag trykt magasiner uden for EU for at undgå momsen. Forslaget
sikrer lige konkurrencevilkår for grafiske virksomheder, der trykker dansksprogede maga-
siner, uanset om trykningen sker inden for eller uden for EU. Forslaget må således for-
ventes at bidrage til at øge omsætning og beskæftigelse for grafiske virksomheder i Dan-
mark og EU som følge af ”indflagning” af grafiske aktiviteter fra lande uden for EU.
Skatteministeriet har ikke indhentet oplysninger om priser på trykning af magasiner i
forskellige lande. Som det fremgår af svarene på L 123 spørgsmål 8 og 37, så afhænger en
virksomheds konkurrencedygtighed ikke kun af prisen. Det er også væsentligt, hvilken
service virksomheden kan tilbyde. Når nogle danske magasinudgivere allerede i dag væl-
ger at placere en del af deres trykkeriopgaver i Danmark, indikerer det, at den grafiske
branche i Danmark kan levere et produkt, som er konkurrencedygtigt. Den grafiske bran-
che anfører i høringsvar til L 123, at lovforslaget vil medføre højere omsætning og flere
arbejdspladser på de danske trykkerier.
Side 2 af 2