Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 123
Offentligt
1502145_0001.png
2. marts 2015
J.nr. 15-0663053
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 123 - Forslag til Lov om ændring af momsloven (Importmoms på dansk-
sprogede magasiner, tidsskrifter og lignede sendt fra lande uden for EU og bemyndigelse
til lempelse og fritagelse vedrørende faktureringspligt).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 30 af 20. februar 2015. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Benny Engelbrecht
/ Jeanette Rose Hansen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1502145_0002.png
Spørgsmål
I ministerens svar på SAU alm. del, spm. 284 anfører ministeren, at der i forlagsbranchen
"ikke er holdepunkt(er) for at skønne over det fremtidige oplagstal". Ministeren anfører
videre, at forslaget vil "bidrage til at øge omsætning og beskæftigelse for grafiske virk-
somheder i Danmark og EU". Vil ministeren oversende den dokumentation, der danner
grundlag for de fremsatte påstande, til Skatteudvalget? I fald en sådan dokumentation
ikke eksisterer, bedes ministeren detaljeret redegøre for den analyse, der leder frem til
denne påstand.
Svar
I SAU alm. del spørgsmål 284 efterspørges en prognose frem til 2020 om antallet af for-
skellige udgivelser og deres anslåede oplagstal på henholdsvis dansk og andre sprog end
dansk. Som nævnt i svaret på SAU alm. del spørgsmål 284 er der ikke holdepunkter for at
skønne over det fremtidige oplagstal fordelt på forskellige udgivelser. Skatteministeriet
har således ikke oplysninger om det nuværende antal af forskellige udgivelser og deres
historiske oplagstal på henholdsvis dansk og andre sprog end dansk, samt oplysninger
om, hvordan markedet for magasiner fordelt på de forskellige enkelte magasinudgivelser
kan forventes at udvikle sig fremover. Der er således ikke umiddelbart tilgængelige oplys-
ninger, der kan danne udgangspunkt for en sådan prognose.
I svaret på SAU alm. del spørgsmål 284 nævnes desuden, at forslaget vil bidrage til at øge
omsætning og beskæftigelse for grafiske virksomheder i Danmark og EU. Det skal ses i
lyset af, at forslaget vil fjerne den konkurrenceforvridning, der i dag er til skade for den
grafiske branche i Danmark og EU. Danske magasinudgivere får således i dag trykt maga-
siner uden for EU for at undgå momsen. Forslaget sikrer lige konkurrencevilkår for grafi-
ske virksomheder, der trykker dansksprogede magasiner, uanset om trykningen sker inden
for eller uden for EU. Forslaget må således forventes at bidrage til at øge omsætning og
beskæftigelse for grafiske virksomheder i Danmark og EU som følge af ”indflagning” af
grafiske aktiviteter fra lande uden for EU.
Side 2 af 2