Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 123
Offentligt
1502133_0001.png
2. marts 2015
J.nr. 15-0663053
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 123 - Forslag til Lov om ændring af momsloven (Importmoms på dansk-
sprogede magasiner, tidsskrifter og lignede sendt fra lande uden for EU og bemyndigelse
til lempelse og fritagelse vedrørende faktureringspligt).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 24 af 20. februar 2015. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Benny Engelbrecht
/ Jeanette Rose Hansen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1502133_0002.png
Spørgsmål
Er ministeren enig i, at dansksprogede magasiner og tidsskrifter i forvejen, i de fleste
tilfælde, vil være dyrere end sammenlignelige ikke-dansksprogede magasiner og tidsskrif-
ter, da markedet for de dansksprogede magasiner er mindre, og at dette lovforslag vil gøre
prisforskellen større?
Svar
Der foreligger efter Skatteministeriets oplysninger ikke en samlet opgørelse af priserne på
alle dansksprogede og ikke-dansksprogede magasiner, og i hvilket omfang disse magasiner
er sammenlignelige.
Forslaget medfører, at der pålægges importmoms på dansksprogede magasiner med en
værdi under 80 kr., der er trykt uden for EU og sendes til abonnenter i Danmark. Ikke-
dansksprogede magasiner med en værdi under 80 kr., der er trykt uden for EU og sendes
til abonnenter i Danmark, vil fortsat være momsfritaget, hvilket kan øge prisforskellen
mellem disse. Som udgangspunkt opererer dansksprogede magasiner dog ikke i det sam-
me marked som ikke-dansksprogede magasiner. Dansksprogede magasiner vil således i
højere grad være målrettet det danske marked og derfor i en række tilfælde ikke være
umiddelbart sammenlignelige med ikke-dansksprogede magasiner. I et vist omfang må det
forventes, at køb af dansksprogede magasiner omlægges til køb af ikke-dansksprogede
magasiner, men omfanget heraf skønnes at være beskedent.
Side 2 af 2