Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
L 121
Offentligt
1520408_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 17.04.2015
”Vil ministeren kommentere artiklen i BT fra den 14. april 2015: ”Foreninger i
oprør over historisk dom: Hvorfor skulle Michelles datter bortadopteres?”, her-
under hvad en sag som denne kommer til at betyde for anvendelsen af lovgiv-
ningen fremadrettet?”
Som der peges på i artiklen, er adoption uden samtykke en indgribende foran-
staltning, idet retsforholdet mellem barnet og dets oprindelige forældre ophæ-
ves. Det er derfor afgørende, at barnets og forældrenes retssikkerhed til stadig-
hed holdes for øje, og at adoption uden samtykke først anvendes, når andre
muligheder er afsøgte og udtømte. Forældrenes og barnets situation skal altid
vurderes konkret, og det skal på den baggrund vurderes, at adoption er bedst
for barnet.
Ved vurderingen af forældreevnen inddrages forældrenes livsforløb for at kunne
opstille en prognose for, om der er mulighed for, at forældreevnen kan genvin-
des. Vurderingen skal afdække, om manglende forældreevne alene er en aktuel
tilstand, eller om den har vist sig som et gentaget mønster på tværs af situatio-
ner, tid samt fysisk og psykisk tilstand.
Det forhold, at en forælder har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og har
behov for f.eks. praktisk hjælp til at varetage sit forældreskab, er ikke i sig selv
et udtryk for, at forælderen er uden forældreevne.
Side 1 af 2
L 121 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om kommentar til artiklen i BT fra den 14/4-15: "Foreninger i oprør over historisk dom: Hvorfor skulle Michelles datter bortadopteres?", til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
2
I tilfælde hvor forældre med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne skal have
undersøgt deres forældreevne i forbindelse med en adoption uden samtykke,
skal det naturligvis sikres, at forældrene konkret og rettidigt har modtaget den
støtte og kompensation, som deres funktionsnedsættelse giver anledning til,
herunder særligt i forbindelse med varetagelsen af forældrerollen.
Derudover skal betingelserne i serviceloven for at anbringe et barn uden for
hjemmet uden samtykke være opfyldt.
Det er desuden vigtigt som adopteret at have kendskab til egen historie og op-
rindelse, og at det anerkendes og rummes, at nogle adoptivbørn allerede på
baggrund af deres alder og den hidtidige kontakt med den biologiske familie har
et helt naturligt kendskab og en viden om den oprindelige familie forud for
adoptionen.
Både vores nuværende regler og det lovforslag (L 121, 2014-15), som regeringen
har fremsat, giver mulighed for, at der også efter en adoption kan være en kon-
takt mellem barnet og den oprindelige familie, hvis det vel at mærke er det bed-
ste for barnet.
Jeg henviser i øvrigt til mine tidligere besvarelser af spørgsmål til lovforslaget,
særligt til svarene på spørgsmål 5, 7, 9, 12, 13, 34, 35, 37, 38 og 39 (L 121).
Manu Sareen
/Malene Vestergaard