Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
L 121
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Dato: 18. marts 2015
”Vil ministeren redegøre for resultaterne af de seneste undersøgelser eller opgø-
relser over kvaliteten af undersøgelser efter servicelovens § 50?”
Når børn og unge må antages at have behov for særlig støtte efter serviceloven,
skal kommunen iværksætte en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50
af barnets eller den unges forhold.
I en praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen fra 2011 om inddragelse af børn og
forældre i sager om frivillige foranstaltninger indgår en vurdering af den børne-
faglige undersøgelse, der vedrører den aktuelle foranstaltning. Undersøgelsen
baserer sig på en stikprøve på i alt 121 sager fra 15 forskellige kommuner. Helt
overordnet fremgår det af undersøgelsen, at der i 27 pct. af sagerne ikke er ud-
arbejdet en børnefaglig undersøgelse, selvom den burde have været udarbejdet.
For så vidt angår de indholdsmæssige krav til undersøgelsen, er det den samlede
vurdering af de udarbejdede børnefaglige undersøgelser, at de samlet set opfyl-
der de indholdsmæssige krav i næsten alle sagerne. Således er det kun tilfældet i
4 af i alt 78 sager, at forældrenes forhold ikke afdækket eller er afdækket i ringe
grad. I 2 af de 78 sager er barnets eller den unges forhold afdækket i mindre
grad.
I 2009 gennemførte Ankestyrelsen en undersøgelse af en stikprøve på 125 sager
om anbringelse uden for hjemmet, herunder af de børnefaglige undersøgelser i
sagerne. Det fremgår af undersøgelsen, at der forud for afgørelse om anbringel-
se uden for hjemmet var gennemført en børnefaglig undersøgelse i 65 pct. af
Side 1 af 2