Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 118
Offentligt
1509838_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
19. marts 2015
Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 118 stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 5. marts 2015.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 5/3-15 fra DANVA, jf. L
118 - bilag 4.
Svar:
I henvendelsen til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 5. marts
2015 spørger DANVA til klageadgangen til Forbrugerklagenævnet for så
vidt angår tvister mellem storkunder/erhvervslivet og forsyningen efter
forslaget til lov om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerkla-
ger.
Det lægges til grund for besvarelsen, at DANVA med formuleringen
”storkunder, der handler ud fra deres erhverv” henviser til erhvervsdri-
vende, samt at begrebet ”forsyningen” dækker over DANVA’s medlem-
mer, dvs. vand- og spildevandsforsyningsselskaber, der er organiseret
som aktieselskaber. DANVA skelner i deres henvendelse mellem to typer
af klager, 1) klager, som har relation til en særskilt, privatretlig aftale om
leveringsvilkår indgået mellem en erhvervsdrivende og et vand- og spil-
devandsselskab, 2) klager som angår de generelle leveringsvilkår, som
gælder i almindelighed for forsyningsselskaberne.
Det skal indledningsvist bemærkes at forudsætningen for, at en klage kan
behandles af Forbrugerklagenævnet er, at der er tale om en aftale indgået
mellem en forbruger og en erhvervsdrivende. Som forbruger anses perso-
ner, der erhverver ydelser eller varer, der hovedsageligt er bestemt til ik-
ke-erhvervsmæssig anvendelse. En klage fra en erhvervsdrivende kan ik-
ke – hverken i dag eller efter lovforslagets ikrafttrædelse – behandles af
Forbrugerklagenævnet. Dermed vil Forbrugerklagenævnet ikke kunne
behandle klager fra erhvervsdrivende over vand- og spildevandsselska-
ber. Sådanne klager kan indbringes for domstolene.
Det kan desuden oplyses, at lovforslaget indebærer, at en klage – som det
også er tilfældet efter den gældende lov om forbrugerklager – kan angå
samtlige omstændigheder i retsforholdet mellem parterne. Det betyder, at
Forbrugerklagenævnet som udgangspunkt kan behandle tvister vedr. alle
forhold af en aftale mellem en forbruger og en erhvervsdrivende, uanset
om der er tale om generelle vilkår eller vilkår, som er aftalt særskilt i for-
bindelse med den konkrete vare eller tjenesteydelser.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/2