Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 117
Offentligt
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
10. april 2015
Besvarelse af spørgsmål 29 ad L 117 stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 11. marts 2015 efter ønske fra Kim Andersen (V)
Spørgsmål:
I en pressemeddelelse af 4. marts 2015 fra Finanstilsynet ”Undersøgelse af
nybevilgede lån” til landets banker fremgår blandt andet følgende: ”Det er
vigtigt ikke at slække på kvaliteten af kredithåndværket som følge af kon-
kurrencen. Det gælder om at stille de rigtige krav til kunderne og foretage
tilstrækkeligt grundige analyser. Undersøgelsen har desværre afsløret flere
tilfælde, hvor institutter har bevilget lån uden tilstrækkelig analyse af de
indsamlede oplysninger om låntager. Der er også eksempler på utilstræk-
kelig indsigt i kundens økonomi, f.eks. at man ikke har skaffet sig opdate-
rede regnskabs- eller ejendomsoplysninger eller har manglet overblik over
kundens koncernforhold,” siger direktør i Finanstilsynet Ulrik Nødgaard.
Det fremgår af Finansrådets høringssvar, at en virksomheds skifte fra
regnskabsklasse C til klasse B vil medføre en et forringet kreditvurde-
ringsgrundlag, og at det bliver endnu vanskeligere at opfylde Finanstilsy-
nets krav. Eksempelvis udgår såvel en pengestrømsopgørelse og et evt.
koncernregnskab, som Tilsynet ellers foreskriver anvendt, jf. ovenfor. Fi-
nanstilsynet indskærper således, at bankerne skal tættere på virksomheder-
nes økonomiske forhold i kreditvurderingerne og henviser specifikt til
virksomhedernes regnskabsoplysninger, mens der med lovforslaget gen-
nemføres lempelser, som indebærer en forringelse af bankernes kreditvur-
deringsgrundlag. Hvorledes forholder ministeren sig til denne konflikt
mellem Finanstilsynets anvisninger og lempelserne i lovforslaget?
Svar:
Jeg vil gerne slå fast, at jeg ikke ser nogen konflikt mellem Finanstilsynets
anvisninger og de foreslåede lempelser i årsregnskabsloven.
Banken skal naturligvis fortsat have de oplysninger, der er nødvendige for
at foretage en forsvarlig kreditvurdering af virksomheden, uanset om disse
oplysninger kommer fra virksomhedens årsrapport eller fra en af de øvrige
kilder til information til brug for kreditvurderingen. Det ændrer forslaget
ikke ved. De forenklinger, som fremgår af lovforslaget, er således alene
valgmuligheder, og det er op til virksomhederne at vurdere, om de i års-
rapporterne ønsker at give oplysninger ud over de lovkrævede fx af hensyn
til netop bankens kreditvurdering, eller om de alene vælger at fremlægge
dem i de konkrete situationer, hvor de skal have et lån.
Jeg henviser desuden til mine besvarelser af spørgsmål 18, 21, 22 og 28 ad
L 117.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
35 29 10 01
10 09 24 85
www.evm.dk