Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 115
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 13. marts 2015
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: SUMKARI
Sags nr.: 1501618
Dok nr.: 1665711
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 9. februar 2015 stil-
let følgende spørgsmål nr. 1 til L 115 til ministeren for sundhed og forebyggel-
se, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix
(EL).
Spørgsmål nr. 1:
’’Vil ministeren kommentere Professor Takis Tridimas’ udredning, jf. L 115 –
bilag 3, herunder oplyse, hvordan ministeren forholder sig de juridiske vurde-
ringer og deres indflydelse på Danmarks stilling i sagen? ”
Svar:
I responsum af 19. februar 2015, jf. L 115 - bilag 3, gør professor Takis Tridi-
mas gældende, at der kan argumenteres for, at dansk ret ikke er i strid med
tobaksvaredirektivet (direktiv 2001/37/EF om indbyrdes tilnærmelse af med-
lemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsenta-
tion og salg af tobaksvarer). Desuden bemærker Takis Tridimas, at man i en
”passende sag” kunne overveje at forsøge at anfægte EU-Domstolens rets-
praksis vedrørende annullation af retsakter efter udløbet af fristen for annulla-
tionssøgsmål i Traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)
artikel 263.
For så vidt angår spørgsmålet om forholdet mellem det gældende danske for-
bud mod salg af løs snus og tobaksvaredirektivet henvises til besvarelsen af
28. februar 2013 af spørgsmål 290 (Alm. del) stillet af Folketingets Retsudvalg,
der vedlægges som bilag. I besvarelsen refereres bl.a. Kommissionens juridi-
ske argumentation for, at den danske retstilstand er i strid med tobaksvaredi-
rektivet, og regeringens vurdering heraf. I den forbindelse omtales bl.a. betyd-
ningen af præambelbetragtning nr. 17 i direktiv 92/42/EØF af 15. maj 1992 om
ændring af direktiv 89/622/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes love og
administrative bestemmelser om mærkning af tobaksvarer, som fremhæves af
Takis Tridimas i responsummet. Takis Tridimas anfører ikke nye juridiske ar-
gumenter i responsummet, der kan lede til en ændret vurdering af lovligheden
af den danske retstilstand i forhold til tobaksvaredirektivet.
Som anført af Takis Tridimas i responsummet følger det af EU-Domstolens
praksis, at en medlemsstat ikke efter udløbet af 2 måneders fristen for anlæg-
gelse af annullationssøgsmål, jf. TEUF artikel 263, kan gøre gældende, at et
direktiv er ugyldigt under en traktatkrænkelsessag vedrørende manglende eller
forkert gennemførelse af en direktivforpligtelse. Takis Tridimas har ikke peget
på særlige forhold i den foreliggende sag, der giver grundlag for at anfægte
den nævnte retspraksis.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Katrine Ring