Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 99
Offentligt
1489811_0001.png
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
27. januar 2015
Kontoret for Internatio-
nalt Udlændingesamar-
bejde
Sagsbeh: Christine Charlotte Bü-
low
Sagsnr.: 2015-0037-0114
Dok.:
1459792
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 44 vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v., udlændingeloven
og retsplejeloven. (Styrket indsats mod rekruttering til væbnede konflikter
i udlandet m.v.) (L 99), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justits-
ministeren den 16. januar 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per-
nille Skipper (EL).
Mette Frederiksen
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 44 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v., udlændin-
geloven og retsplejeloven. (Styrket indsats mod rekruttering til væb-
nede konflikter i udlandet m.v.) (L 99):
”Har alle grænseovergangssteder ved Schengen-områdets ydre
grænser mulighed for elektronisk at efterprøve, om et pas er
gyldigt og indehaveren ikke eftersøgt i Schengen Information
System, således at danske myndigheders beslutning om, at et
pas er ugyldigt, kan håndhæves effektivt?”
Svar:
Justitsministeriet kan oplyse, at det følger af Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning 652/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fælles-
skabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks) arti-
kel 7, stk. 2, at medlemsstaterne er forpligtede til at sikre, at alle, der pas-
serer Schengen-områdets ydre grænser, underkastes en ind- og udrejsekon-
trol, der gør det muligt at fastslå deres identitet på grundlag af forelagte el-
ler foreviste rejsedokumenter, og at denne kontrol om nødvendigt skal
gennemføres ved at søge efter oplysninger om bl.a. ugyldige pas i relevan-
te databaser, herunder Schengen-informationssystemet.
Det har af tidsmæssige grunde ikke været muligt at foretage en høring af
de øvrige Schengen-lande om den nærmere tilrettelæggelse af kontrollen
ved samtlige grænseovergangssteder ved de ydre Schengen-grænser.
2