Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 99
Offentligt
1489795_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
27. januar 2015
Sikkerheds- og Forebyg-
gelseskontoret
Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen
Sagsnr.: 2015-0037-0114
Dok.:
1459690
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 39 vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v., udlændingeloven
og retsplejeloven. (Styrket indsats mod rekruttering til væbnede konflikter
i udlandet m.v.) (L 99), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justits-
ministeren den 16. januar 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kari-
na Lorentzen Dehnhardt (SF).
Mette Frederiksen
/
Rikke-Louise Ørum Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 39 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v., udlændin-
geloven og retsplejeloven. (Styrket indsats mod rekruttering til væb-
nede konflikter i udlandet m.v.) (L 99):
”Vil vi teoretisk set godt kunne se en situation, hvor en person,
som rejser til Syrien og kæmper med kurderne (ikke PKK og
andre terrorlistede) og imod IS, vil kunne være undtaget fra
lovforslaget, hvis vurderingen er, at aktiviteterne ikke har bi-
draget til at øge risikoen for den danske stat?”
Svar:
Som anført i pkt. 3.1 i den kommenterede høringsoversigt til lovforslaget
vil det ved vurderingen af, om de aktiviteter, som en person antages at
ville deltage i udlandet, er omfattet af lovforslaget, være afgørende, om
formålet med eller karakteren af aktiviteterne i almindelighed må antages
at medføre, at den pågældende efterfølgende vil kunne udgøre en fare for
Danmarks sikkerhed mv.
Som et eksempel på aktiviteter, der i almindelighed må antages at kunne
indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed
eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden, kan nævnes ophold i et
konfliktområde i udlandet. Det gælder navnlig i relation til personer, der
tager aktivt del i kamphandlingerne.
Vurderingen af, om der er grundlag for eksempelvis at inddrage en persons
pas efter reglerne i lovforslaget, fortages af politiet efter et konkret skøn.
Hvis politiet – som anført i spørgsmålet – på baggrund af en konkret vur-
dering finder, at opholdet ikke kan antages at påvirke den pågældende i en
sådan grad, at det vil kunne indebære eller forøge en fare for statens sik-
kerhed mv., vil der ikke kunne træffes afgørelse efter de foreslåede be-
stemmelser i lovforslaget.
Hvad angår de kurdiske Peshmerga-styrker henvises i øvrigt til den samti-
dige besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende lovforslaget.
2