Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 99
Offentligt
1489398_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
26. januar 2015
Sikkerheds- og Forebyg-
gelseskontoret
Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen
Sagsnr.: 2015-0037-0114
Dok.:
1459529
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 34 vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v., udlændingeloven
og retsplejeloven. (Styrket indsats mod rekruttering til væbnede konflikter
i udlandet m.v.) (L 99), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justits-
ministeren den 16. januar 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per-
nille Skipper (EL).
Mette Frederiksen
/
Rikke-Louise Ørum Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 34 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v., udlændin-
geloven og retsplejeloven. (Styrket indsats mod rekruttering til væb-
nede konflikter i udlandet m.v.) (L 99):
”Vil ministeren redegøre for, hvilke muligheder politiet - og
domstolene ved en domstolsprøvelse - har for at efterprøve op-
lysninger fra PET om intentionen om at udrejse forud for en
afgørelse, herunder redegøre for, om den pågældende person
har adgang til information om de oplysninger, der ligger til
grund for afgørelsen, herunder også eventuelt indhold af og
baggrund for anonyme kilderapporter?”
Svar:
1.
Med lovforslaget lægges der op til, at politiet skal foretage en vurdering
af, om der er grundlag for at antage, at den pågældende har til hensigt i ud-
landet at deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare
for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel
mod den offentlige orden. Hvis politiet vurderer, at der foreligger en sådan
hensigt, kan politiet nægte at udstede pas eller inddrage et allerede udstedt
pas og meddele et udrejseforbud.
Som anført i pkt. 2.3.1.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger vil de
oplysninger, hvorpå politiet må antages i praksis at basere afgørelser om
f.eks. pasinddragelse og udrejseforbud efter de foreslåede bestemmelser, i
vidt omfang stamme fra Politiets Efterretningstjeneste (PET). Efterret-
ningstjenesten indhenter og indsamler således oplysninger af denne karak-
ter som led i varetagelsen af tjenestens opgave med bl.a. at forebygge, ef-
terforske og modvirke handlinger, der udgør eller vil kunne udgøre en fare
for Danmark som et selvstændigt, demokratisk og sikkert samfund.
Det forhold, at oplysningerne i vidt omfang må antages at stamme fra PET,
ændrer imidlertid ikke ved, at afgørelseskompetencen – ligesom i øvrige
sager inden for pasområdet – placeres hos politiet. Dette indebærer, at po-
litiet skal foretage en selvstændig vurdering af, om oplysningerne i den
enkelte sag giver grundlag for at antage, at den pågældende har til hensigt i
udlandet at deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fa-
re for statens sikkerhed mv.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det bemærkes i den forbindelse – som også anført i pkt. 2.3.1.7 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger – at det må forventes, at PET i visse
tilfælde vil være i besiddelse af oplysninger, som eventuelt vil kunne be-
rettige, at der træffes afgørelse efter de foreslåede bestemmelser, men hvor
PET på grund af oplysningernes karakter ikke videregiver disse til politi-
kredsene. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis oplysningerne stammer
fra udenlandske partnere eller kilder, hvis identitet vil kunne blive kom-
promitteret, idet sådanne oplysninger som udgangspunkt ikke vil kunne
fremlægges under en eventuel retssag om prøvelse af politiets afgørelse. I
sådanne tilfælde vil der ikke blive truffet afgørelse om at nægte at udstede
pas eller inddrage et allerede udstedt pas og meddele et udrejseforbud på
baggrund af disse oplysninger.
2.
Som anført i pkt. 2.3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger lægges
der med lovforslaget op til, at spørgsmål om ophævelse af politiets afgø-
relser om at nægte pasudstedelse eller inddrage et allerede udstedt pas, kan
kræves forelagt retten af den, hvem pas er nægtet, eller hvis pas er inddra-
get. Politiet skal i så fald uden unødigt ophold indbringe begæringen for
retten, der ved kendelse snarest muligt afgør, om politiets bestemmelser
skal opretholdes eller ophæves. Opholder vedkommende sig i udlandet,
skal politiet, inden passet inddrages, søge rettens godkendelse af den trufne
bestemmelse. Retten vil i den forbindelse kunne foretage en fuld prøvelse,
herunder af politiets bevisvurdering.
Hvad angår brugen af anonyme kilderapporter henvises til den samtidige
besvarelse af spørgsmål nr. 8 vedrørende lovforslaget.
3