Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 99 Bilag 6
Offentligt
1493664_0001.png
Udlændingeafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
Udlændingekontoret
ASP
2014-969-0185
1465230
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere
m.v., udlændingeloven og retsplejeloven
(Styrket indsats mod rekruttering til væbnede konflikter i udlandet m.v.)
[af justitsministeren (Mette Frederiksen)]
Til § 2
1)
I
nr. 8
ændres », eller at familiens medlemmers opholdstilladelse ikke er
bortfaldet efter § 21 b, stk. 1« til: », og at familiens medlemmers
opholdstilladelse ikke er bortfaldet efter § 21 b, stk. 1«.
[Redaktionel ændring]
2)
Nr. 12
affattes således:
»12. I
§ 46, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »§§ 9 a, 9 i-9 n og 9 p»: », bortset
fra afgørelser om bortfald efter § 21 b,««
[Konsekvensændring
som følge af lov nr. 1488 af 23. december 2014]
3)
Efter nr. 15 indsættes som nyt nummer:
»01. I
§ 53 a, stk. 2, 5. pkt.,
indsættes efter »kapitel 5 b«: » eller på klager
over afgørelser om bortfald efter § 21, b, stk. 1, når udlændingen på
tidspunktet for klagen opholder sig i udlandet.««
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
[Klage over en afgørelse om bortfald truffet i forhold til en udlænding,
som har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, har ikke
opsættende virkning, hvis udlændingen opholder sig i udlandet på det
tidspunkt, hvor udlændingen påklager afgørelsen om bortfald]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en sproglig præcisering, og der er ikke tilsigtet nogen
materiel ændring i forhold til det fremsatte lovforslag. Der henvises i den
forbindelse til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt. 3.2.7.
Til nr. 2
Konsekvensændring som følge af lov nr. 1488 af 23. december 2014.
Til nr. 3
Med bestemmelsen foreslås en ændring i reglerne omkring opsættende
virkning ved klage til Flygtningenævnet, således at en klage over en
afgørelse om bortfald efter den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 21 b, stk. 1, ikke automatisk tillægges opsættende
virkning, hvis udlændingen befinder sig i udlandet på tidspunktet for
klagens indgivelse.
Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at en udlænding, hvis
opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8 er bortfaldet efter den
foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 21 b, stk. 1, ikke automatisk
på grund af klagen har ret til at indrejse i Danmark, før Flygtningenævnet
har truffet afgørelse.
Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af de almindelige
bemærkninger til lovforslaget, pkt. 3.2.6.2, at det forudsættes, at
Flygtningenævnet behandler klager vedrørende bortfald af en
opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens §
21 b på samme måde som klager vedrørende bortfald af en
opholdstilladelse efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens §
17, dog således at sagerne behandles efter den særlige hasteprocedure, som
f.eks. anvendes i sager vedrørende asylansøgere, som af Rigspolitiet er
indberettet som sigtede eller dømt for kriminalitet, jf. § 24, stk. 1 og 2, i
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bekendtgørelse nr. 1651 af 27. december 2013 om forretningsorden for
Flygtningenævnet. Hasteproceduren har som overordnet mål at sikre, at
sagerne berammes og færdigbehandles hurtigst muligt.
Flygtningenævnets møder er som udgangspunkt mundtlige, jf. herved
udlændingelovens § 56, stk. 2. Dog kan Flygtningenævnets formand eller
den, formanden bemyndiger hertil, henvise en sag til skriftlig behandling
efter udlændingelovens § 56, stk. 4, i en række nærmere opregnede
tilfælde.
Disse bestemmelser om Flygtningenævnets behandling af sager hjemler
ikke en ret til at opholde sig i Danmark under sagens behandling, men
finder anvendelse, hvis udlændingen i forvejen opholder sig i Danmark
eller har mulighed for lovligt at indrejse i Danmark.
Det bemærkes i øvrigt, at i medfør af udlændingelovens § 56, stk. 4, nr. 5,
kan nævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, henvise en
sag, der skal behandles efter § 53, stk. 6, til behandling på skriftligt
grundlag, hvis forholdene i øvrigt taler for anvendelse af denne
behandlingsform. Et eksempel på, at sager behandles på skriftligt
grundlag, er tilfælde, hvor den pågældende udlænding befinder sig i
udlandet.
Det fremgår af udlændingelovens § 55, stk. 1, at Flygtningenævnet om
fornødent kan beskikke en advokat for udlændingen, medmindre den
pågældende selv har antaget en sådan. I praksis beskikker
Flygtningenævnet en advokat for ansøgeren i alle sager, der undergives
mundtlig behandling. Det forudsættes i den forbindelse, at
Flygtningenævnet ved behandlingen af klager over afgørelser om bortfald
vil beskikke en advokat for udlændingen, uanset om sagen behandles
skriftligt, hvis udlændingen ikke selv har antaget en advokat.
Advokatbeskikkelse i denne situation skal ses i sammenhæng med, at det
følger af flygtningekonventionens artikel 32, at der skal gives flygtningen
adgang til at fremlægge bevisligheder for at rense sig og til dette formål at
appellere til og lade give møde for vedkommende myndighed mv.
Efter § 34, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 1651 af 27. december 2013 om
forretningsorden for Flygtningenævnet kan nævnet træffe bestemmelse om
afhøring af ansøgeren og eventuelle vidner og om tilvejebringelse af andre
bevismidler. I forhold til en udlænding, hvis opholdstilladelse er bortfaldet
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 21 b, stk. 1, vil der
eksempelvis
kunne
foretages
afhøring
ved
anvendelse
af
telekommunikation (telefon- eller videoforbindelse), eller der vil kunne
fremlægges en eller flere skriftlige erklæringer fra udlændingen.
4