Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 99 Bilag 1
Offentligt
R E T S PO L I T I S K FO R E N I N G
HØRINGSSVAR
Til Justitsministeriet. Sag nr. 2014-1924-0138
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om pas til
danske statsborgere m.v., udlændingeloven og retsplejeloven.
Høringsbrev af 6. november 2014 – med svarfrist senest 4. December
2014 til mail-adresser:
og
og
Retspolitisk Forening finder det påkrævet og legitimt at beskytte sig mod
terrorhandlinger på dansk jord. Dette gælder uanset, om der er grund til at
antage, at disse handlinger kan tænkes begået af personer, der udrejser for
at deltage i aktiviteter, der kan indebære eller forøge en fare en fare for
sådanne handlinger eller, om det er herboende, der deltager i sådanne
aktiviteter.
Foreningen finder tillige, at de foreslåede foranstaltninger (udrejseforbud,
pasinddragelse og inddragelse af opholdstilladelse) kan være proportionale
i forhold til formålet. Foreningen har noteret, at de foreslåede
forholdsregler i sammenhæng med andre initiativer til imødegåelse af
radikalisering, der kan føre til deltagelse i aktiviteter af den ovennævnte
karakter, er en opfølgning på regeringens handlingsplan af den 19.
september 2014 om forebyggelse af radikalisering og ekstremisme og
FN’s sikkerhedsrådsresolution 2178 af 24. september 2014 om såkaldte
Foreign Terrorist Fighters (FTF) samt tidligere sikkerhedsrådsresolutioner
1