PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 98 Bilag 1
Offentligt

17. december 2014

J.nr. 14-0660343

Til Folketinget – Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskattelo-

ven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love (Exitskat og henstand for fysiske

personer, gennemførelse af ændring af moder-/datterselskabsdirektivet, justering af rente-

fradragsbegrænsningsreglerne og opgørelsesprincipper for fordringer og gæld m.v.).

Benny Engelbrecht

/ Lise Bo Nielsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatsamfundet

Ingen bemærkninger.

Advokatfirmaet Energi

og Miljø

Fjernvarmeværker og sideordnede

aktiviteter

Advokatfirmaet ønsker en præcise-

ring af lovbemærkningerne, således

at det fremgår, at den gældende

skattefritagelsesbestemmelse tillige

omfatter fjernvarmeværker, som

alene har varmedistribution

og/eller varmetransmission.

Endvidere ønskes skattefritagelses-

bestemmelsen udvidet til også at

omfatte fjernvarmeværker, der

producerer eller driver et anlæg til

fremføring af opvarmet vand eller

damp til brug for rumopvarmning.

Endelig anmodes om, at det bliver

muligt for fjernvarmeværker at ud-

øve de sideordnede aktiviteter i

samme selskab som kerneaktivite-

ten blot med en regnskabsmæssig

adskillelse.

Forslaget til ændring af bemærk-

ningerne udgør ikke en præcisering.

Der er med den gældende lovbe-

stemmelse ikke hjemmel til også at

inddrage disse fjernvarmeværker

under skattefritagelsen. Derudover

skal bemærkes, at det ligger uden

for lovforslagets formål at indføre

en udvidelse af den eksisterende

skattefritagelsesbestemmelse for

fjernvarmeværker til også at omfat-

te værker, der har andre funktioner

end den rene produktion og leve-

ring af fjernvarme.

Inden for områder, hvor der både

kan være offentlige og private aktø-

rer, bør der være en skelen til, at

det almindelige udgangspunkt for

virksomheder, der udøver er-

hvervsmæssig aktivitet, er en skat-

tepligt. Derfor bør bestemmelser

om skattefrihed indskrænkes til

alene at omfatte den rene kerneak-

tivitet.

Det er opfattelsen, at en adskillelse

af de skattefrie og de skattepligtige

aktiviteter, der alene beror på regn-

skaberne, ikke i tilstrækkeligt om-

fang vil kunne sikre en adskillelse

med baggrund i skattereglerne.

Kravet om udskillelse i et dattersel-

skab svarer til det krav, der også

stilles for andre aktører, som forud-

sætning for at bevare skattefriheden

for kerneaktiviteten.

Side 2 af 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

agroSkat

Kritik af stramninger

agroSkat anfører, at lovforslaget re-

elt afskaffer den eksisterende exit-

skatteordning i ejendomsavancebe-

skatningslovens § 6 B vedrørende

genanbragte avancer i udenlandske

ejendomme. Dette medfører en

række stramninger, som ikke er

nævnt i oversigten i de almindelige

bemærkninger eller i resumeet ved-

rørende lovforslaget.

Den eksisterende ordning er såle-

des på en række punkter mere lem-

pelig end den foreslåede. Dette

gælder bl.a. muligheden for genbe-

regning af fraflytterskatten, hvis der

senere realiseres et tab og bortfald

af den beregnede exitskat, hvis

skatteyderen flytter tilbage til Dan-

mark, inden ejendommen sælges.

Muligheden for, at en længstleven-

de ægtefælle kan indtræde i en hen-

standsordning, afskaffes også.

agroSkat bemærker generelt, at der

ikke i bemærkningerne er redegjort

for de meget omfattende konse-

kvenser, som dette medfører for de

i udlandet genanbragte avancer, og

at skatteydere med sådanne genan-

bragte avancer generelt vil blive

”stavnsbundet” til at blive boende i

Danmark.

Som anført i resumeet og oversig-

ten i lovforslaget indeholder lov-

forslaget en harmonisering af reg-

lerne for exitbeskatning. Der fore-

slås i den forbindelse indført en ad-

gang for fysiske personer til at væl-

ge henstand mod en forrentning af

henstandsbeløbet.

Forslaget følger samme princip

som den henstandsordning, der

blev indført for exitskat ved selska-

bers overførsel af aktiver og passi-

ver til et andet EU-/EØS-land, jf.

lov nr. 170 af 26. februar 2014.

Reglerne ved fraflytning vil således

generelt blive de samme for perso-

ner, som ejer erhvervsejendomme,

som for selskaber og personer, der

driver anden erhvervsvirksomhed.

I forhold til fast ejendom beliggen-

de i udlandet vil der dermed også –

i modsætning til tidligere – kunne

blive tale om exitbeskatning af ge-

vinster, hvor der ved en faktisk af-

ståelse ville være indtrådt skattepligt

heraf. Dette sikrer, at den beskat-

ningskompetence, som tilkommer

Danmark, udnyttes.

Den eksisterende ordning i ejen-

domsavancebeskatningslovens § 6

B vedrørende genanbragte avancer

i udenlandske erhvervsejendomme,

herunder muligheden for genbe-

regning, hvis der efterfølgende rea-

liseres et tab, samt bortfald af den

beregnede exitskat ved tilbageflyt-

ning, er beskrevet i afsnit 3.1.1.1.4. i

de almindelige bemærkninger til

Side 3 af 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

lovforslaget.

Der er i afsnittet nu også indsat

bemærkning om muligheden for, at

en længstlevende ægtefælle efter de

gældende regler kan indtræde i en

afdød ægtefælles henstandsordning

vedrørende genanbragte avancer.

Det er derudover fremhævet i de

almindelige bemærkninger, at mu-

lighederne for genberegning, bort-

fald og succession afskaffes som

led i harmoniseringen af exitskatte-

reglerne. Dette bringer reglerne på

linje med de gældende henstands-

regler for selskaber samt for selv-

stændigt erhvervsdrivende i forhold

til exitskat efter afskrivningslovens

§ 40 D.

Reglerne ved fraflytning vil herefter

generelt blive de samme for perso-

ner, som ejer erhvervsejendomme,

som for selskaber og personer, der

driver anden erhvervsvirksomhed.

Den frie etableringsret m.v.

Det anføres, at lovforslaget i stedet

for at gøre det muligt at genplacere,

mens man fortsat bor uden for

Danmark, vil forhindre, at man ef-

ter en genanbringelse af en ejen-

domsavance i en udenlandsk ejen-

dom kan udrejse fra Danmark. En

udrejse vil under disse omstændig-

heder medføre et større skattetil-

svar. Der indføres godt nok en

henstandsordning, men beløbet

skal forrentes og afdrages over

maksimalt 7 år.

Som eksempel anføres det, at en

landmand i fx Sønderjylland i dag

kan sælge virksomheden og genan-

På baggrund af de seneste EU-

domme på området, som har bi-

draget med konkrete kriterier for

udformningen af en henstandsord-

ning, er det Skatteministeriets op-

fattelse, at de foreslåede regler er i

overensstemmelse med EU-retten.

Der henvises til kommentarerne til

Dansk Erhverv, DI og FSR, for så

vidt angår de EU-retlige overvejel-

ser ved den konkrete indretning af

den foreslåede exitskatteordning.

Side 4 af 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

bringe avancen ved etablering af en

ny virksomhed i sydjylland. Forsla-

get vil forhindre ham i at kunne

etablere virksomheden i Nordtysk-

land.

agroSkat bemærker, at der tilsyne-

ladende ikke i bemærkningerne er

en vurdering af, om disse ændringer

er i overensstemmelse med EU-

bestemmelserne om fri etablerings-

ret m.m. og fremhæver, at de er

strammere end fraflytterreglerne

vedrørende aktieavancer. Det fore-

kommer derfor efter agroSkats op-

fattelse overraskende, at der skulle

være hjemmel til at exitbeskatte

ejendomme efter de foreslåede reg-

ler. Beskatningen er efter agroSkats

opfattelse reelt så stor, at den vil

forhindre en udrejse efter en gen-

placering.

Reglerne om genanbringelse

agroSkat beskriver derudover de

gældende regler i ejendomsavance-

beskatningsloven om genanbringel-

se af fortjenester i udenlandske

ejendomme. Muligheden for at

genanbringe i udenlandske ejen-

domme blev ved indførelsen i 2004

begrundet med, at de tidligere reg-

ler (uden mulighed for genanbrin-

gelse i udenlandske ejendomme)

måtte anses for værende i strid med

reglerne om fri etableringsret. agro-

Skat anfører derefter, at reglerne

om fri etableringsret må forudsætte,

at genanbringelsesreglerne tilnær-

melsesvis er de samme, uanset om

ejeren og ejendommen befinder sig

i Danmark eller et andet EU land.

Der ændres med lovforslaget ikke

på reglerne for genanbringelse af

ejendomsavance. De eksisterende

regler, der blev indført i 2004,

hvorefter genanbringelse også kan

ske i udenlandske ejendomme, op-

retholdes således med lovforslaget.

Tilsvarende de gældende regler in-

debærer forslaget, at der skal ske

beskatning af den latente skat på

tidspunktet for ophør af dansk

skattepligt. Forslaget indebærer

endvidere, at ejendomme bliver

omfattet af den samme henstands-

ordning, som andre erhvervsakti-

ver, hvorefter gælden (den opgjorte

exitskat, som der er opnået hen-

stand med) skal afdrages løbende i

takt med, at der oppebæres indtægt

på aktivet, dog mindst med 1/7 år-

Side 5 af 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ligt af den oprindelige henstands-

saldo ved overførslen m.v. Der kan

således, som efter de gældende reg-

ler, fortsat opnås henstand, indtil

den nye ejendom afstås, men hen-

standsreglerne er som led i harmo-

niseringen med de regler, der gæl-

der for andre erhvervsaktiver,

skærpet, så der skal afdrages mindst

1/7 af henstandssaldoen årligt. Der

henvises til kommentarerne til hø-

ringssvaret fra Dansk Erhverv i

forhold til de EU-retlige overvejel-

ser i forhold hertil. Hvis de gæl-

dende exitskatteregler for ejen-

domme opretholdes, vil der være

tale om en væsentligt lempeligere

exitbeskatning for ejendomme end

for andre erhvervsaktiver.

Øvrige forhold

agroSkat anfører, at det kan give

problemer at opgøre den udenland-

ske fiktive skat, som der efter reg-

lerne skal lempes for. I tilfælde

hvor en udenlandsk ejendom vil

være skattepligtig efter danske reg-

ler ved fraflytningen, men ikke

skattepligtig efter reglerne i det

land, hvor ejendommen er belig-

gende, så vil der ikke være nogen

fiktiv udenlandsk skat, som der kan

gives nedslag for i den opgjorte

danske skat. Der opfordres til, at

der skrives nogle eksempler på be-

regningen af beskatningen og lem-

pelsen ind i bemærkningerne.

agroSkat mener, at de danske skat-

temyndigheder vil få store proble-

mer med at kontrollere værdiansæt-

telsen af en ejendom, som ikke sæl-

ges.

Den foreslåede bestemmelse om

lempelse for udenlandsk skat svarer

til den eksisterende bestemmelse i

ligningslovens § 33, stk. 5, der blev

indført for selskaber ved lov nr.

312 af 17. maj 1995. Den skat, som

der lempes for, er den skat, det på-

gældende udland ville have pålignet

personen, hvis det pågældende ak-

tiv var blevet afhændet på tids-

punktet for skattepligtens ophør.

Der henvises i øvrigt til kommenta-

rerne til FSR.

Reglerne for exitbeskatning af per-

soner, som ejer erhvervsejendom-

me, harmoniseres med forslaget

med reglerne for selskaber og per-

soner, der driver anden erhvervs-

virksomhed. Værdiansættelsen af

ejendomme ved fraflytning vil skul-

le ske efter samme grundlæggende

principper, som allerede anvendes

Side 6 af 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

på disse områder samt ved over-

dragelse af fast ejendom mellem in-

teresseforbundne parter.

agroSkat anser det for usikkert, i

hvilket omfang et tab konstateret

ved fraflytning kan modregnes i

genanbragte avancer

Ikrafttrædelsen

Reglerne skal efter forslaget gælde

fra 1. marts 2015. agroSkat bemær-

ker, at man tidligere, når reglerne

om ejendomsavancebeskatning er

blevet skærpet, normalt har tilladt,

at man kan bruge en indgangsværdi

svarende til ejendommens værdi

ved ikrafttrædelsen af de nye regler.

Tab konstateret på en udenlandsk

ejendom ved fraflytning vil kunne

modregnes i andre fortjenester på

fast ejendom i samme omfang som

tab konstateret ved salg.

Lovforslaget indebærer ikke en ud-

videlse af de ejendomme og ejen-

domsavancer, som er skattepligtige

i henhold til ejendomsavancebe-

skatningsloven. Lovforslaget inde-

bærer alene, at det ikke er muligt at

undgå dansk beskatning af en i øv-

rigt skattepligtig udenlandsk ejen-

domsavance ved at fraflytte landet.

Det foreslås, at lovforslagets skær-

pelse af exitbeskatningen af fast

ejendom skal have virkning fra 1.

marts 2015, dvs. hvis ophør af

dansk skattepligt sker den 1. marts

eller senere. Der foreslås ikke en

regel om indgangsværdier. Det fo-

reslåede virkningstidspunkt er på

linje med det virkningstidspunkt,

der eksempelvis blev fastlagt ved

indførelsen af de gældende exitskat-

teregler i ejendomsavancebeskat-

ningsloven.

agroSkat bemærker, at der mangler

regler og bemærkninger i relation til

konsekvenserne for allerede etable-

rede henstandsordninger.

Der vil i det fremsatte lovforslag

komme til at indgå en overgangsbe-

stemmelse for henstandsordninger,

som er etableret forud for lovens

ikrafttræden.

Overgangsreglen betyder, at de ek-

sisterende henstandsordninger fort-

sætter efter de nugældende regler.

Dermed forfalder henstandsbeløbet

Side 7 af 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

først til betaling ved ejendommens

afståelse eller ejerens død, ligesom

mulighederne for genberegning ved

tab, bortfald ved tilbageflytning og

succession ved død fortsat består.

Derudover er kravet om sikker-

hedsstillelse i visse tilfælde fastholdt

for disse ordninger.

Derudover anfører agroSkat, at lov-

forslagets udformning betyder, at

hvis der er sket en genanbringelse i

en udenlandsk ejendom inden 1.

marts 2015, og fraflytningen sker

efter 1. marts 2015, så vil man for-

mentlig være omfattet af de i lov-

forslaget indeholdte regler om exit-

beskatning. Der mangler efter

agroSkats opfattelse regler om, at

dette ikke skal gøre sig gældende.

I det omfang, at fraflytningen fin-

der sted efter lovens ikrafttræden,

vil det være de nye regler, der fin-

der anvendelse. Der er tale om en

skærpet exitbeskatning. Virknings-

tidspunktet efter lovforslaget er

derfor fastlagt således, at de nye

regler alene gælder, hvis fraflytning

sker efter 1. marts 2015.

Lovforslaget ændrer ikke på regler-

ne for genanbringelse i udenlandske

erhvervsejendomme, herunder at

sådanne genanbringelser er skatte-

pligtige både i tilfælde af afståelse

og fraflytning. Der er derfor ikke

indsat særlige overgangsregler for

eksisterende genanbringelser, der

herefter er omfattet af de generelle

exitskatteregler, herunder om ad-

gang til henstand.

Dansk Byggeri

Dansk Byggeri støtter, at Danmark

retter ind og sikrer, at exitbeskat-

ningen både for selskaber og per-

soner bringes i overensstemmelsen

med EU- retten.

Har derudover ingen bemærknin-

ger.

Dansk Energi

Fjernvarmeværker og sideordnede

aktiviteter

Side 8 af 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Energi hilser forslaget vel-

komment, men mener at det burde

have afventet afslutningen af det

igangsatte eftersyn af fjernvarmere-

guleringen.

Vurderingen har været, at behovet

for at kunne påtage sig de såkaldt

sideordnede aktiviteter uden at mi-

ste skattefriheden for kerneaktivite-

ten, allerede er så stort, at en løs-

ning ikke bør afvente afslutningen

af den igangværende analyse.

Dansk Erhverv

Exitbeskatning

Dansk Erhverv (DE) er overordnet

imod exitbeskatningsregler, men

mener at den foreslåede model er

bedre end den tidligere. DE mener,

at en henstandsordning skal være

tidsubegrænset. DE mener yderli-

gere, at forslaget burde udvides til

at omfatte alle lande, som Danmark

har en dobbeltbeskatningsoverens-

komst med.

I forhold til den tidsmæssige ud-

strækning af henstandsordningen er

perioden på 7 år valgt for at sikre,

at exitskatten bliver betalt inden for

en rimelig tidshorisont, og at der

samtidig ydes en rimelig betalings-

udskydelse. De 7 år er valgt, fordi

perioden svarer til afskrivningspe-

rioden for immaterielle aktiver og

tilnærmelsesvist til afskrivningspe-

rioden for driftsmidler, der er om-

fattet af afskrivningslovens regler

om saldoafskrivning, som er den

type af aktiver, der primært må for-

ventes henført til den selvstændigt

erhvervsdrivendes virksomhed,

herunder faste driftssted i et land,

der er medlem af EU/EØS. De 7

år svarer tillige til den henstandspe-

riode, der gælder i forhold til sel-

skaber, der er blevet undergivet en

exitbeskatning. Endelig skal be-

mærkes, at EU-Domstolen ved

dom af 23. januar 2014 i sag C-

164/12, der omhandlede exitbe-

skatning af et selskab, har udtalt, at

en ratebetaling over 5 år af den

skat, der skal betales, inden den

faktiske realisering af de latente ka-

pitalgevinster, udgør en passende

og proportional foranstaltning.

Forslaget om at udvide henstands-

ordningen til også at omfatte flyt-

Side 9 af 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ninger mv. til lande, som Danmark

har indgået en dobbeltbeskatnings-

overenskomst med, er ikke imøde-

kommet, da EU-dommene statue-

rer, at da der er tale om den fri

etableringsret, er det alene i forhold

til flytninger mv. til andre

EU/EØS-land, at reglerne om op-

krævning af exitskatten skal ændres.

Øvrige forslag

Ingen bemærkninger.

Dansk Fjernvarme

Fjernvarmeværker og sideordnede

aktiviteter

Dansk Fjernvarme anfører, at der

mangler en præcisering af rammen

for de aktiviteter, der kan udskilles

til et skattepligtigt datterselskab.

Dansk Fjernvarme antager, at også

andre aktiviteter end aktiviteter, der

er omfattet af varmeforsyningslo-

ven, så som fx levering af fjernvar-

me til procesformål og udlejning af

lokaler og jord kan udskilles i et

skattepligtigt datterselskab.

Skattepligtsbestemmelsen er ud-

formet således, at et fjernvarme-

værk bevarer skattefrihed for ind-

komst fra kerneaktiviteten – pro-

duktion af varme – forudsat at

eventuelle andre aktiviteter ud over

kerneaktiviteten udøves i et skatte-

pligtigt datterselskab. Skattebe-

stemmelsen regulerer ikke, hvilke

andre aktiviteter et fjernvarmeværk

må udøve og sætter dermed heller

ikke begrænsninger i forhold til ka-

rakteren af de aktiviteter, der kan

udøves i datterselskabet. Også an-

dre aktiviteter end de aktiviteter,

der er omfattet af varmeforsynings-

loven, vil derfor efter skattereglerne

kunne ligge i datterselskabet.

Det ligger uden for lovforslagets

formål at indføre en udvidelse af

den eksisterende skattefritagelses-

bestemmelse for fjernvarmeværker

til også at omfatte værker, der har

andre funktioner end den rene pro-

duktion og levering af fjernvarme.

Endvidere opfordrer Dansk Fjern-

varme til, at fjernvarmeværker, som

leverer sideordnede aktiviteter til en

omkostningsbestemt pris, slet ikke

skal være omfattet af en skattepligt.

Endelig mener Dansk Fjernvarme,

Side 10 af 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at det bør overvejes, om det er

hensigtsmæssigt, at fjernvarmevær-

ker, der også producere el, er skat-

tepligtige af el-indtægter, henset til

at fjernvarmeværkets indkomst som

helhed er omfattet af hvile-i-sig-

selv-princippet.

Der henvises i øvrigt til kommenta-

ren til Advokatfirmaet Energi &

Miljø.

Fysiske personer og exitskat

DI anerkender, at forslaget om en

henstandsordning samlet set er en

forbedring af reglerne, men mener,

at henstandsordningen i højere grad

burde have været knyttet til det fak-

tiske realisationstidspunkt. Endvi-

dere anses mindstesatsen for for-

rentning af henstandssaldoen for

unødig byrdefuld.

Rentefradragsbegrænsningsreglerne

I forbindelse med, at rentefra-

dragsbegrænsningsreglerne nu er

foreslået ændret for at opnå mere

hensigtsmæssige skatteregler for

velkonsoliderede koncerner, er det

DI’s opfattelse, at man mere over-

ordnet bør se på og revurdere,

hvilken adfærd man med disse reg-

ler søger at begrænse.

Det har efterfølgende vist sig, at de

nugældende regler også rammer

virksomheder med en almindelig

grad af fremmedfinansiering, hvil-

ket næppe var det oprindelige for-

mål. Når flere højt ratede virksom-

heder med en normalt grad af

fremmedfinansiering rammes af

disse regler, skyldes det bl.a., at den

rente, de finansierer sig ved på de

internationale kreditmarkeder, er

noget højere end den rente, der

lægges til grund ved beregningen af

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv.

Med hensyn til rentesatsens størrel-

se så svarer denne til den rentesats,

der er fastsat i andre lignende situa-

tioner, hvor der er adgang til at få

henstand med betalingen af en el-

lers forfalden skat.

Det overordnende formål med ren-

tefradragsbegrænsningsreglerne er,

at koncernerne alene skal have fra-

drag for de finansieringsudgifter,

der vedrører finansieringen af

dansk skattepligtige driftsaktiver.

Det skal således ikke være muligt at

”indvælte” aktionærernes finansie-

ringsudgifter eller finansieringen af

udenlandske aktiver, der ikke ind-

går i den danske beskatning.

Jeg ser ingen grund til at revurdere

dette overordnede formål.

Det er naturligvis ikke muligt at

opgøre de enkelte selskabers præci-

se finansieringsomkostninger. Der-

for tages i reglerne udgangspunkt i

en standardforrentning svarende

Nationalbankens opgørelse af den

gennemsnitlige kassekreditrente for

ikke-finansielle selskaber.

Side 11 af 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

det tilladte skattemæssige rentefra-

drag.

Nationalbanken har tidligere oplyst,

at ca. 50 pct. af selskabernes låne-

masse består af kassekreditter, og

kassekreditrenten vurderes derfor i

vidt omfang at være repræsentativ

for selskabernes samlede gennem-

snitlige finansieringsomkostninger.

Moder-/datterselskabsdirektivet

DI anerkender, at ændringen over-

ordnet er en implementering af di-

rektivet og har derfor ikke yderlige-

re bemærkninger.

Fjernvarme og sideordnede aktivi-

tet

DI kvitterer for, at forslaget er med

til at sikre en større grad af fleksibi-

litet i forhold til anvendelse af skat-

tereglerne på fjernvarmeværkers ak-

tivitet.

Ændring af procentsatsen for inde-

holdelse af kildeskat samt kildeskat

ved udbetaling og godskrivning af

royalty og renter

DI er enig i, at de foreslåede æn-

dringer er en naturlig følge af den

nedsatte selskabsskat.

Finansrådet

Rentefradragsbegrænsningsreglerne

Finansrådet foreslår en justering af

SEL § 11 B, stk. 10, 2. pkt., som

omhandler renteswaps vedrørende

lån med sikkerhed i fast ejendom,

for at undgå ”fastlåsning” af sel-

skaber, der har afdækket deres be-

låning af fast ejendom med rente-

swaps. Et realiseret kurstab på en

ophørt renteswap vedrørende lån

med sikkerhed i fast ejendom bør

ifølge Finansrådet kunne fremføres

tidsubegrænset i urealiserede og

I forhold til høringsforslaget er der

tale om et nyt forslag, der indehol-

der en ikke uvæsentlig grad af

kompleksitet. Forslaget er ikke til-

strækkeligt gennemanalyseret til at

indgå i dette lovforslag.

Skatteministeriet vil derimod gerne

i et samarbejde med Finansrådet

(og FSR, som er kommet med et

tilsvarende forslag) foretage en

nærmere undersøgelse af deres for-

Side 12 af 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

realiserede kursgevinster på en til-

svarende kontrakt, der vedrører lån

med sikkerhed i fast ejendom.

Med de nugældende regler kan der

opstå en uheldig situation for sel-

skaber, der har afdækket deres real-

kreditlån med en renteswap, hvis

selskabet ønsker at omlægge real-

kreditlånet, at skifte institut eller at

afstå den faste ejendom.

slag.

Finanstilsynet

Ingen bemærkninger.

Forsikring og Pension

F & P kan tilslutte sig den foreslåe-

de justering af rentefradragsbe-

grænsningsreglerne.

FSR – danske revisorer

§ 1 - Kildeskatteloven

FSR beder om at få bekræftet, at

den foreslåede § 10 i kildeskattelo-

ven også omfatter aktiver knyttet til

et udenlandsk fast driftssted og

ejendomme beliggende i udlandet,

forudsat at Danmark ikke er afskå-

ret fra at beskatte indkomsten.

I lighed med den gældende udgave af

kildeskattelovens § 10 omfatter be-

stemmelsen også aktiver knyttet til et

udenlandsk fast driftssted og fast

ejendom i udlandet, hvor Danmark

har beskatningsret. Da den foreslåede

§ 10 i kildeskatteloven er en sammen-

skrivning af den gældende § 8 A, stk.

2, og § 10 i kildeskatteloven, omfatter

bestemmelsen også eventuelle avancer

og ikke kun genvundne afskrivninger,

idet bestemmelsen samtidig foreslås

udvidet til også at omfatte exitbeskat-

ning af avancer på fast ejendom i ud-

landet.

I forhold til den foreslåedes bestem-

melse om hypotetisk credit, så vil do-

kumentation for berettigelsen heraf

bl.a. kunne udgøres af de relevante

lovregler om afståelsesbeskatning og

skatteberegning i det pågældende

FSR spørger om, hvilket dokumen-

tationskrav der stilles ved anvendel-

se af den foreslåede creditlempelse

for skat, som ville kunne blive op-

krævet i udlandet, hvis der var sket

en afståelse på tidspunktet for op-

Side 13 af 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hør af skattepligt til Danmark.

Endvidere bedes oplyst, om der i

den forbindelse skal tages hensyn

til eventuelle udenlandske genan-

bringelsesmuligheder.

Exitskat og henstand for fysiske

personer

FSR anfører med henvisning til

EU-Domstolens praksis, at forsla-

get om en henstandsordning bør

tilpasses, således at krav om beta-

ling af exitskatten (beskatning) før

afståelse begrænses til aktiver, der

ikke er bestemt til at blive afstået.

land. Der vil ikke skulle tages hensyn

til eventuelle genanbringelsesmulig-

heder.

Det er opfattelsen, at den foreslåe-

de henstandsordning med krav om

en afdragsvis betaling er i overens-

stemmelse med EU-retten. Det er

således opfattelsen, at der ikke skal

tages hensyn til, hvorvidt aktivet er

omsætteligt eller ej. Se i den forbin-

delse domspræmis 37 i C-261/11

og domspræmis 53 i C-164/12

(DMC-dommen). Endvidere kan

henvises til, at EU-Domstolen i

DMC-dommen har udtalt, at en ra-

tebetaling over 5 år af den skat, der

skal betales, inden den faktiske rea-

lisering af de latente kapitalgevin-

ster, udgør en passende og propor-

tional foranstaltning.

§ 2 – Kursgevinstloven

FSR noterer sig med glæde, at mu-

ligheden, for at selskaber kan an-

vende lagerprincippet for kursge-

vinst- og tab som følge af valuta-

kursændringer, uden samtidig an-

vendelse af lagerprincippet for

kursgevinst-og tab på selve fordrin-

gen/gælden, nu foreslås genindført.

Efter FSRs opfattelse er der ingen

reale hensyn, der kunne begrunde

fjernelsen i 2010. FSR noterer sig

også med tilfredshed, at selskaber,

der i 2010 valgte lagerprincippet for

koncernfordringer, og som derfor

kan være blevet ramt af asymme-

trisk beskatning af urealiserede ge-

vinster og tab på sådanne fordrin-

Side 14 af 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ger, får mulighed for at vælge dette

princip med tilbagevirkende kraft

fra og med indkomståret 2010. FSR

finder det dog beklageligt, at det

tog fire år at få fjernet denne uri-

melige asymmetri.

FSR peger på, at forslaget afsted-

kommer et væsentligt administrativt

problem i relation til rentefordrin-

ger på koncernforbundne selskaber.

Der henvises til, at det følger af

SKM 2012.219.SR, at rentefordrin-

ger på koncernforbundne selskaber

ikke er omfattet af KGL § 4 og der-

for heller ikke af undtagelsen i

KGL § 25, stk. 3, 2. punktum. Det-

te medfører, at det er obligatorisk

at anvende lagerprincippet for ren-

tefordringer på koncernforbundne

selskaber. Langt de fleste selskaber

må ifølge FSR antages at ville be-

nytte muligheden for at overgå til at

anvende lagerprincippet alene for

valutakursreguleringer på koncern-

fordringer, da dette vil svare til,

hvorledes de pågældende fordringer

behandles regnskabsmæssigt, mens

næppe nogen selskaber fremadret-

tet vil anvende lagerprincippet på

selve hovedstolen (grundet den

asymmetriske beskatning af kursge-

vinster og kurstab). Ifølge FSR vil

det samlet medføre, at et betydeligt

antal selskaber fremadrettet for ren-

tefordringer på koncernforbundne

selskaber vil benytte lagerprincippet

for valutakursreguleringer og skal

benytte lagerprincippet for værdire-

guleringer af selve rentefordringen,

mens de på hovedstolen kun vil

benytte lagerprincippet for valuta-

kursreguleringer. FSR finder det

uhensigtsmæssigt, at der for rente-

Med lovforslaget foreslås alene æn-

dringer i opgørelsesprincipperne

for fordringer, der ikke i dag er om-

fattet af hovedreglen for selskabers

opgørelse af gevinst og tab på for-

dringer, hvorefter det almindelige

(tvungne) lagerprincip finder an-

vendelse både for så vidt angår va-

lutadelen som fordringsdelen. De

foreslåede ændringer vedrører såle-

des bl.a. koncerninterne fordringer

og vederlagsfordringer, der pga.

særlige hensyn (fx den asymmetri-

ske beskatning af koncerninterne

fordringer) er undtaget fra det

tvungne lagerprincip. Der ses ikke

tilsvarende at gøre sig særlige hen-

syn gældende for de nævnte rente-

fordringer, som kan begrunde en

undtagelse fra det almindelige

(tvungne) lagerprincip.

Side 15 af 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fordringer er et tvungent lagerprin-

cip, mens den asymmetriske be-

skatning af kursgevinst og kurstab

på de underliggende koncernfor-

dringer medfører, at de fleste sel-

skaber vil se sig nødsaget til at an-

vende realisationsprincippet for

hovedstolen. Der bør ifølge FSR

være valgfrihed for både rentefor-

dringer og for selve hovedstolen

gældende fra og med 2010.

FSR bemærker, at et eventuelt valg

af lagerprincippet for valutakursre-

guleringer omfatter valutakursregu-

leringer på alle fordringer og al

gæld, jf. den foreslåede nyaffattelse

af KGL § 25, stk. 4, nr. 3. Det føl-

ger endvidere af den foreslåede be-

stemmelses 3. pkt., at: ”Ved anven-

delse af lagerprincippet, jf. 1. pkt.,

nr. 1 og 2, opgøres gevinst og tab

på grundlag af valutakurserne på

tidspunktet for fordringens erhver-

velse henholdsvis gældens påtagelse

uden hensyn til ændringer i valuta-

kurserne.” Det omfatter koncern-

fordringer, vederlagsfordringer

samt gæld optaget til handel på et

reguleret marked. Umiddelbart

mangler der ifølge FSR en tilsva-

rende bestemmelse for opgørelse af

kursgevinst og -tab på øvrige for-

dringer, for hvilke det er obligato-

risk at anvende lagerprincippet.

Valg af lagerprincippet for valuta-

kursreguleringer omfatter jo alle

fordringer og al gæld. Der bør der-

for efter FSRs opfattelse indsættes

en tilsvarende bestemmelse i KGL

§ 25, stk. 3, således at det sikres, at

valuta-kursreguleringer på fx for-

dringer, der ikke er vederlagsfor-

dringer eller koncernfordringer, ik-

Som nævnt ovenfor medfører for-

slaget ikke ændring af reglerne for

fordringer, der i dag er omfattet af

det almindelige (tvungne) lager-

princip. Præciseringen i forslaget til

kursgevinstlovens § 25, stk. 4, 3.

pkt., af, hvordan opgørelsen af ge-

vinst og tab skal ske, har derfor

alene relevans for fordringer omfat-

tet af § 25, stk. 4. De fordringer,

der bliver berørt af forslaget, er de

fordringer, der fremgår af opreg-

ningen i forslaget til kursgevinstlo-

vens § 25, stk. 4, 2. pkt., dvs. kon-

cerninterne fordringer, vederlags-

fordringer, øvrige fordringer, gæld

optaget til handel på et reguleret

marked og valutakursændringer på

fordringer og gæld i fremmed valu-

ta. Kategorien ”øvrige fordringer”

er ifølge bemærkningerne til lov nr.

525 af 12. juni 2009 (Forårspakke

2.0) en restgruppe, der er taget med

for en sikkerheds skyld. Kategori-

en ”øvrige fordringer” er således

ikke en henvisning til fordringer,

der falder udenfor kursgevinstlo-

vens § 25, stk. 4. Dette er tydelig-

gjort i bemærkningerne til lov-

forslaget.

Side 16 af 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ke skal reguleres både efter KGL §

25, stk. 3, 1. pkt. og efter KGL §

25, stk. 4, nr. 3.

§ 3 – Selskabsskatteloven

Ændring af rentefradragsbegræns-

ningen

Skatteministeriet har tidligere ber-

kræftet, at der i den nuværende re-

gel først skal ske modregning mel-

lem kurstab og renteindtægter i det

aktuelle år - og først herefter skal

ske modregning af kurstab fra tidli-

gere år. Skatteministeriet bedes be-

kræfte, at dette også vil være gæl-

dende i tilfælde af, at der i det efter-

følgende år er nettorenteudgifter og

nettokursgevinster på fordringer

FSR foreslår, at der medtages en

yderligere smidiggørelse af reglerne

for renteswaps tilknyttet gæld i fast

ejendom, hvor der tidligere er ind-

ført en lempelse.

Implementering af ændringen af

moder-/datterselskabsdirektivet

FSR spørger om, hvorvidt ændrin-

gen som følge af moder-

/datterselskabsdirektivet har kon-

sekvenser i relation til selskabsskat-

telovens § 2 B.

Det kan bekræftes, at der først sker

modregning mellem årets renteud-

gifter/kurstab og renteindtæg-

ter/kursgevinster – og derefter sker

modregning af kurstab fra tidligere

år.

Der henvises til kommentarerne til

Finansrådet.

Den har ingen konsekvenser. Æn-

dringen som følge af moder-

/datterselskabsdirektivet omhand-

ler den situation, hvor et dansk

moderselskab modtager udbytte fra

et udenlandsk datterselskab. Sel-

skabsskattelovens § 2 B omhandler

den omvendte situation, dvs. hvor

betalingen går ud af landet. Dan-

mark er kildelandet for betalingen.

Selskabsskattelovens § 2 B medfø-

rer, at Danmark anser kapitalen for

at være egenkapital, når det andet

land anser kapitalen for at være

indskudt kapital. Betalingen betrag-

tes dermed som et udbytte, som ik-

ke er fradragsberettiget. Hvis det

Side 17 af 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

andet selskab er hjemmehørende i

et EU land, vil dette land ikke være

forpligtet efter direktivet til at be-

skatte, da Danmark ikke giver fra-

drag for betalingen.

§ 6 – Aktieavancebeskatningsloven

FSR ønsker bekræftet, at den fore-

slåede udvidelse af reglen i aktie-

avancebeskatningslovens § 39 A

skal have virkning fra den 1. marts

2015.

Det kan bekræftes, at udvidelsen

finder anvendelse på tilbagesalg af

denne karakter, der finder sted den

1. marts 2015 eller senere.

Landbrug og Fødevarer

Videncentret for land-

brug

Ændring af forpagterreglen i LL § 7

Landbrug og Fødevarer foreslår, at

ikrafttrædelsesbestemmelsen æn-

dres, så tidligere forpagtere, der si-

den 2006 og indtil den 1. marts

2015 har overdraget rettigheder til

bortforpagtere, hvor rettighedernes

værdi er steget, også omfattes. Dis-

se har overdraget i den tro, at de

var omfattet af LL § 7 Y.

Landbrug og Fødevarer foreslår, at

formuleringen ”på grundlag af den

oprindelige forpagtning” udgår af

lovteksten. Ved at sætte maksimum

i relation til den oprindelige for-

pagtningsaftale, er det kun en del af

de rettigheder, forpagter fik tildelt,

der er maksimum. Hidtil har mak-

simum været alle rettigheder, for-

pagteren fik tildelt.

Landbrug og Fødevarer foreslår en

ændring af den foreslåede LL § 7 Y,

stk. 2, 4. pkt., så det klart fremgår,

at den situation, hvor forpagter 1 i

2005 havde videreforpagtet helt el-

ler delvist til forpagter 2, er omfat-

tet af bestemmelsen. Desuden øn-

skes præciseret, at maksimum an-

Forslaget er ændret som foreslået af

Landbrug og Fødevarer.

Forslaget er som foreslået af Land-

brug og Fødevarer ændret, så be-

stemmelsen omfatter alle rettighe-

der, som en forpagter har fået til-

delt.

Forslaget er ændret som foreslået af

Landbrug og Fødevarer.

Side 18 af 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

talsmæssigt er de betalingsrettighe-

der, der er tildelt ved førstegangs-

tildelingen, tillagt den oprindelige

værdi af de rettigheder, man har få-

et efter forpagterreglen.

Mælkekvoter

Landbrug og Fødevarer gør op-

mærksom på, at der mangler en

konsekvensændring i EBL § 5, stk.

5, nr. 5, som følge af den foreslåede

EBL § 5, stk. 4, nr. 7.

Beskatningstidspunkter KGL

Det anføres, at det generelt bør

præciseres, at omkostninger også

medregnes år 1 ved lagerprincippet.

Forslaget er ændret som foreslået af

Landbrug og Fødevarer.

Lovforslaget berører ikke reglerne

for, hvorledes omkostninger indgår

ved opgørelse af gevinst og tab.

Dette skal praktiseres som hidtil,

hvilket bl.a. indebærer, at omkost-

ninger ikke indgår ved anvendelsen

af lagerprincippet på valutakursæn-

dringer, jf. SKM2005.243.LSR.

Der henvises til SKATs beskrivelse

af praksis i Den juridiske vejled-

ning, afsnit C.B.1.7.5. og 1.7.8.

Heraf fremgår bl.a., at omkostnin-

gerne skal medregnes til værdien i

den periode, hvor omkostningerne

forfalder til betaling. Omkostnin-

ger, der relaterer sig til anskaffelse

af en fordring, skal tillægges primo-

værdien i anskaffelsesåret, mens

omkostninger, der relaterer sig til

afståelse af fordringen, fradrages i

ultimoværdien i afståelsesåret. Om-

kostninger, der relaterer sig til stif-

telse af en gæld, skal fradrages i

primoværdien i stiftelsesåret for

gælden, mens omkostninger, der re-

laterer sig til indfrielse af gælden,

tillægges ultimoværdien i indfrielse-

såret.

Personer - Opdelingen

Side 19 af 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det bemærkes, at valget af lager-

princippet på obligationer optaget

til handel på et reguleret marked ef-

ter forslaget ikke skal omfatte valu-

takursændringerne på disse obliga-

tioner. Lagerprincip for valutakurs-

ændringer på disse obligationer vil

forudsætte, at alle valutakursæn-

dringer på fordringer og gæld skal

medtages. Dvs. at man vælger lager

efter både nr. 1 og 2 som angivet i

de specielle bemærkninger. Det kan

ifølge Landbrug og Fødevarer dis-

kuteres, om dette er hensigtsmæs-

sigt. Hvis formålet om at anvende

de regnskabsmæssige tal skal tilgo-

deses, uden at det medfører væ-

sentlige uhensigtsmæssige konse-

kvenser i øvrigt, bør det overvejes,

om ikke valget af lagerprincippet

for obligationer optaget til handel

(nr. 1) skal inkludere også valuta-

kurs-ændringer for disse. Uden at

man dermed bliver tvunget ind i la-

gerprincippet på f.eks. al gæld og

øvrige fordringer. Det skal her ha-

ves i betragtning, at der er forskel

på den marginale skatteprocent ved

positiv og negativ kapitalindkomst,

hvilket kan have stor betydning ved

et lagerprincip. I så fald bør der ta-

ges højde for, hvad valg af lager-

princippet efter nr. 2 indebærer,

hvis der ikke vælges lager efter nr.

1. Det er opfattelsen, at også valu-

takursændringer på optagne obliga-

tioner her bør være omfattet.

Tidligere regler

Bemærkningerne og bestemmelser-

ne ses ikke at tage højde for, at per-

soner og dødsboer, der efter de

indtil 2009 gældende regler i kurs-

gevinstlovens § 25, stk. 2, havde

Valget af lagerprincip på henholds-

vis fordringsdelen og valutakursde-

len på obligationer optaget til han-

del på et reguleret marked er to se-

parate valg, der træffes uafhængigt

af hinanden. Valg af lagerprincippet

på valutakursændringer skal omfat-

te alle valutakursændringer på alle

fordringer og gæld. Dette er be-

grundet i et ønske om at reducere

mulighederne for, at der i samme

indkomstår foreligger valutagevin-

ster og – tab, der økonomisk udlig-

ner hinanden, men hvor forskellige

opgørelsesmetoder på gevinster og

tab medfører, at beskatning af ge-

vinst og fradrag for tab sker i for-

skellige indkomstår.

Lovforslaget er ændret, så der tages

højde for denne situation. For per-

soner, der ikke har benyttet sig af

muligheden for at vælge realisati-

onsprincippet på valutakursændrin-

Side 20 af 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

valgt at anvende lagerprincippet på

ikke-børsnoterede fordringer og

gæld i fremmed valuta, kan have

fortsat med dette. Selvom de den-

gang fik lejlighed til at vælge om til

realisationsprincippet for disse for-

dringer/gæld. Der bør tages højde

herfor.

Overgangsbestemmelserne og virknings-

tidspunktet

Virkningstidspunktet i § 13, stk. 4,

er ikke optimalt. § 13, stk. 5, er me-

get uhensigtsmæssig, da der så er

endnu en dato, personer mv. skal

være opmærksom på. Der skal op-

fordres til, at der anvendes et års-

skifte. Overgangsbestemmelserne

medfører, at der kan være tilfælde,

hvor man som skatteyder skal an-

vende tre forskellige principper for

opgørelse, afhængigt af, om det er

før/efter henholdsvis 1/1 2010 og

1/3 2015. Det er uhensigtsmæssigt.

Der bør på linje med ændringerne

ved forårspakken i 2009 skabes

mulighed for, at man i det hele kan

overgå til et samlet princip for de

kategorier, der er omfattet af mu-

lighederne for at vælge lager.

Selskaber

Det bemærkes, at bestemmelser og

bemærkninger heller ikke her tager

højde for, at der kan være selska-

ber, der for visse dele af fordrin-

ger/gæld er omfattet af reglerne,

som var gældende før 2010.

ger på ikke-børsnoterede fordringer

og gæld i fremmed valuta efter den

anførte overgangsregel fra lovæn-

dringen i 2009, medfører forslaget,

at lagerprincippet på valutakursæn-

dringer fortsat skal anvendes på så-

danne fordringer og gæld.

Lovforslaget er ændret, så både

ændringernes virkningstidspunkt og

overgangsreglerne tager udgangs-

punkt i skiftet til det indkomstår,

der påbegyndes den 1. marts 2015

eller senere. For skattepligtige med

kalenderårsregnskab vil det sige

skiftet fra indkomståret 2015 til

2016.

Lovforslaget er ændret, så der tages

højde for denne situation. For sel-

skaber, der ikke har benyttet sig af

muligheden for at vælge realisati-

onsprincippet på valutakursændrin-

ger på ikke-børsnoteret gæld i

fremmed valuta efter den anførte

overgangsregel fra lovændringen i

2009, medfører forslaget, at lager-

princippet på valutakursændringer

fortsat skal anvendes på denne

gæld.

Side 21 af 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Fokus i bemærkningernes afsnit

3.4.2.2 er ensidigt. Forskellige prin-

cipper kan vel også føre til frem-

rykning af skatter?

Det pågældende afsnit beskriver, at

valg af forskellige opgørelsesprin-

cipper på henholdsvis gældsiden og

fordringssiden åbner mulighed for

skatteudskydelse, fx i koncernfor-

hold. Baggrunden for den foreslåe-

de ændring er dog flerleddet, idet

der med forslaget også sker en lige-

stilling af gæld i danske kroner med

gæld i fremmed valuta. For gæld,

der ikke er optaget til handel på et

reguleret marked, er det alene reali-

sationsprincippet, der fremadrettet

kan anvendes. Er gælden i fremmed

valuta, vil et eventuelt valg af lager-

princippet på valutakursændringer

også omfatte denne gæld.

Der henvises til bemærkningerne til

kommentarerne fra FSR.

I forslaget til KGL § 25, stk. 4, 2.

pkt. nævnes, at valget træffes ”sam-

let for fordringer omfattet af § 4,

fordringer, der er erhvervet som

skattepligtigt vederlag…, øvrige

fordringer, gæld optaget til …”

(Vore udeladelser). Det anbefales,

at man opstiller disse grupper i en

punktopstilling, da den sammen-

skrevne formulering er meget van-

skellig at tilgå. Som det gøres i be-

mærkningerne.

Derudover bemærkes, at der i for-

muleringen er en særskilt gruppe

kaldet ”øvrige fordringer”, som ik-

ke nævnes i bemærkningernes op-

stilling. Der ses ikke at være over-

ensstemmelse.

Det anføres, at virkningstidspunk-

ter og overgangsbestemmelser ikke

er hensigtsmæssige. Der opfordres

til, at der laves bedre virkningstids-

punkter, ligesom der bør skabes

mulighed for, at selskaber kan

Lovforslaget er ændret, så både

ændringernes virkningstidspunkt og

overgangsreglerne tager udgangs-

punkt i skiftet til det indkomstår,

der påbegyndes den 1. marts 2015

eller senere. For skattepligtige med

Side 22 af 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

overgå til et samlet princip for de

kategorier, der er omfattet af mu-

lighederne for at vælge lagerprin-

cippet. Grundlæggende gør de nye

regler det endnu mere komplekst at

opgøre korrekte gevinster og tab.

Exitbeskatning

Landbrug og Fødevarer anfører

indledningsvist, at de foreslåede

regler om exitbeskatning medfører

renter og en kort afdragsperiode,

hvor der ikke tages højde for, at ak-

tiverne rent faktisk kan være i be-

hold, og at reglerne vil være en hin-

dring for den fri bevægelighed i

EU.

I forhold til dispensationsadgangen

hilses denne velkommen, og det fo-

reslås, at dette princip udbredes til

andre områder.

kalenderårsregnskab vil det sige

skiftet fra indkomståret 2015 til

2016.

Der henvises til kommentarerne til

Dansk Erhverv, DI og FSR.

Hensigten med lovforslaget er ale-

ne at skabe mulighed for henstand

med betaling af exitskat, og det lig-

ger derfor uden for formålet med

dette lovforslag at indføre generelle

dispensationsregler til fristoverskri-

delser.

Formuleringen er rettet i de rele-

vante bestemmelser og bemærknin-

ger i lovforslaget, således at det ty-

deligt fremgår, at fristen i alle til-

fælde er den 1. september i det ef-

terfølgende år.

Vedrørende fristbestemmelsen i §

73, stk. 7 foreslås det, at formule-

ringen ændres for de almindelige

minimumsafdrag, afdrag som følge

af indtægter og endelig, at formule-

ringen tilpasses bedre til skatteydere

med forskudte indkomstår.

I forlængelse heraf efterlyser Land-

brug og Fødevarer en opgørelse af

indtægter/overskud i eksemplet i

de specielle bemærkninger til § 73

C, samt en yderligere beskrivelse af

den anvendte skatteprocent.

Opgørelsen af indtægten følger

skattelovgivningens almindelige

regler. Da lovforslaget ikke udgør

en særordning i forhold hertil, fin-

des det ikke hensigtsmæssigt at ind-

føre en yderligere beskrivelse af de

gældende generelle regler.

Som nævnt ovenfor opgøres ind-

tægten efter skattelovgivningens

Landbrug og Fødevarer efterlyser

desuden en beskrivelse af, hvordan

Side 23 af 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

”indtægten” opgøres efter de fore-

slåede regler. Videre anføres, at be-

skatningen af de løbende indkom-

ster og kravet om, at der skal ske

betaling af det beløb, der er givet

henstand med, inden for en 7-årig

periode, er i strid med EU-reglerne.

almindelige regler. Skatteyderen

skal derfor opgøre sin indtægt af

virksomheden, som vedkommende

ville skulle gøre, såfremt virksom-

heden var forblevet i Danmark.

I forhold til argumentet om, at af-

dragsperioden på maksimalt 7 år

skulle være i strid med EU-retten,

henvises til kommentarerne til

Dansk Erhverv og FSR.

Den foreslåede bestemmelse i kil-

deskattelovens § 10 omfatter alene

faste ejendomme, som har været

omfattet af dansk beskatningsret og

derefter er udgået af denne. Den

foreslåede bestemmelse er således

ikke i strid med Danmarks indgåe-

de dobbeltbeskatningsoverenskom-

ster.

For så vidt angår aktiver, der allere-

de befinder sig i udlandet, så omfat-

ter den gældende regel i kildeskatte-

lovens § 10 om beskatning af gen-

vundne afskrivninger ikke kun af-

skrivningsberettigede aktiver, som

medbringes til udlandet ved fraflyt-

ningen. Den omfatter også aktiver,

der allerede befinder sig i udlandet

på tidspunktet for skatteyderens

fraflytning.

Både for så vidt angår ejendomme

og aktiver gælder det, at disse situa-

tioner er omfattet af bestemmelsen

i lovforslagets § 10, nr. 6 om hypo-

tetisk creditlempelse. Der henvises i

øvrigt til kommentarerne til FSR

for så vidt angår denne del.

I forhold til den foreslåede be-

stemmelse i kildeskattelovens § 10

anfører Landbrug og Fødevarer, at

beskrivelsen af exitbeskatning af

fast ejendom i udlandet er i strid

med Danmarks indgåede dobbelt-

beskatningsoverenskomster. Argu-

mentet er, at der ikke er tale om

fortjeneste ved salg af en ejendom

beliggende i Danmark. Tilsvarende

anføres for så vidt angår aktiver,

der i forvejen befinder sig i udlan-

det, og hvor beskatningsretten er

tillagt det pågældende land.

Landbrug og Fødevarer anfører vi-

dere, at termen ”virksomhedsskat-

Termen ”virksomhedsskatteord-

ning” er ændret til ”virksomheds-

Side 24 af 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

teordningen” bør ændres til ”virk-

somhedsordningen” i lovforslaget.

Endelig ønsker Landbrug og Føde-

varer en beskrivelse af, hvordan det

selvstændige regnskab i forhold til

virksomhedsopsparingen over akti-

verne skal udarbejdes.

ordning” i lovforslaget.

Virksomhederne skal efter de fore-

slåede regler opgøre regnskabet

over aktiverne efter de gældende

regler, som de skulle opgøre regn-

skabet efter, hvis de fortsat var om-

fattet af den danske virksomheds-

ordning.

SRF Skattefaglig For-

ening

Ingen bemærkninger.

Side 25 af 25