Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 98:

Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love. (Exitskat og henstand for fysiske personer, gennemførelse af ændring af moder-/datterselskabsdirektivet, justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne og opgørelsesprincipper for fordringer og gæld m.v.).

Af skatteministeren (Benny Engelbrecht).

(Fremsættelse 17.12.2014).

Jeg har forstået, at på trods af den meget lange titel skal det klares på 5 minutter for alle ordførerne, så det ser jeg frem til med stor fornøjelse.

Den første ordfører er hr. Torsten Schack Pedersen for Venstre.

Tak for det. Nu har vi jo i skatteordførerkredsen en vis erfaring i at behandle lovforslag på skatteområdet, der vedrører rigtig mange ting på én gang. Alt godt fra havet plejer vi at kalde dem, og det kan man rolig sige at vi også har at gøre med her.

Der var måske andre ting, der kunne have været mere spændende at diskutere i dag end de enkelte elementer, men det kommer jeg tilbage til. Jeg tror da, at hvis man har fulgt den debat, der har været på skatteområdet i løbet af ugen, ved man, at det måske havde været mere interessant at diskutere regeringens meget skiftende holdning til muligheden for at lave anonyme anmeldelser online. Der er i hvert fald et regeringsmøde, jeg rigtig gerne ville have overværet, for først afskaffede man det, og nu genindfører man det, men det må vi nok diskutere på et andet tidspunkt. Vi må tage det lovforslag, som ligger foran os. Alt godt fra havet kan man kalde det, men der er en række præciseringer, lempelser og justeringer, som grundlæggende giver rigtig god mening.

Først og fremmest ændrer lovforslaget på reglerne om exitbeskatning for fysiske personer. Det er altså den skat, man mødes med, når man forlader landet, hvis man har urealiserede gevinster. Hidtil har reglerne været sådan, at man skulle afregne skatten fuldstændigt i det øjeblik, man forlod dansk skattepligt. Der er så kommet en EU-dom, som siger, at de danske regler har været for rigide og været til hinder for den frie bevægelighed, og derfor ligger der et forslag om at lempe reglerne for, hvordan exitskatten skal betales. I stedet for at den forfalder i ét hug, skal den fordeles over 7 år. Fra Venstres side synes vi, det er fornuftigt, at der lempes, når der er rejst kritik af det, men jo også for at sikre, at de danske skatteregler ikke lægger hindringer i vejen for den frie bevægelighed.

Så det kan vi tilslutte os, og jeg kan faktisk afsløre allerede nu, at vi kan støtte forslagets øvrige mange dele. Det gælder lempelser i rentefradragsbegrænsningsreglerne, justeringerne, som følger af ændringerne i moder- og datterselskabsdirektivet, så man sikrer sig, at der ikke opnås dobbelt ikkebeskatning. Det er nok lige en kende for lempeligt. Der skal selvfølgelig være klarhed over, at skatten bliver afregnet i det pågældende land, som har skattepligten, men så vi altså ikke har muligheden for, at man opnår dobbelt ikkebeskatning.

Så er der lempelser i anvendelsen af lagerprincippet ved valutakursændringer. Det er et område, som for nogle har givet anledning til nogle problemer og asymmetri i skattelovgivningen. Ved at lempe på reglerne rettes der op på en uhensigtsmæssighed, og der gives virksomhederne en mulighed for at agere på en hensigtsmæssig måde også skattemæssigt, uden at det giver dem problemer.

For fjernvarmeværkerne betyder forslaget, at de får mulighed for at udskille sideordnede aktiviteter i et datterselskab, så den skattefrihed, der er på kerneaktiviteten for fjernvarmeværkerne, ikke ændres af sideaktiviteter. Det imødekommer også et ønske fra branchen, og det giver god mening, at den skattefrihed, som gælder, ikke anfægtes af eventuelle sideaktiviteter, så det, der er hovedaktiviteten, også lige pludselig bliver omfattet af skattepligt. At det bliver klargjort, giver god mening.

Endelig vil jeg nævne reglerne vedrørende det, der hedder forpagterreglen, som også præciseres og lempes en smule. Som der står i lovforslaget, er de blevet en kende for stramme og er ikke helt fulgt med tiden. Jeg må også sige, at når man kigger på de høringssvar, der generelt er givet til lovforslaget, ser man, at der generelt er god opbakning. En række af de indvendinger, der har været mod den konkrete udformning, bl.a. mod forpagterreglen, er blevet imødekommet i forhold til det lovforslag, der er blevet sendt i høring. Det er altid positivt, når høringssvar, der kommer med forslag til præciseringer og justeringer, imødekommes, så vi er sikre på, at den lovgivning, vi vedtager, også lever op til hensigten. Jeg synes, det er rart at konstatere, at det også er blevet imødekommet.

Generelt må jeg sige at det er en blandet landhandel, men med en række fornuftige justeringer, præciseringer og lempelser, som giver god mening. Derfor kan vi fra Venstres side støtte lovforslaget.

Jeg skal bemærke, at der er en enkelt kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Frank Aaen.

Jeg er sådan set enig med Venstres ordfører i langt det meste af det, der er sagt. Der er bare en ting, som jeg synes vi i fællesskab bør bruge en del energi på, og det er ændringen vedrørende exitbeskatning, altså det, at man tager et kæmpestort aktiv ud af Danmark; de allerstørste sager, der har været omkring transferpricing, altså der, hvor man flytter skattepligtige ting ud af Danmark for at undgå at betale skat, har jo været om exitbeskatning.

Er vi ikke enige om i Skatteudvalget, at vi skal bruge al den energi, der er brug for, for at være sikre på, at vi ikke her åbner en mulighed for, at man i højere grad kan trække skattepligtige aktiver ud af Danmark uden at betale skat? Det håber jeg i hvert fald at vi er enige om.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Jo, det er jo svært at være principielt uenig med hr. Frank Aaen i det synspunkt, at der selvfølgelig skal afregnes den skat, der skal. Der bliver jo, bl.a. i nogle af høringssvarene, rejst nogle temaer i forhold til exitbeskatning, men skatteministeren siger, at det ligger uden for det her lovforslag, fordi det, der er udfordringen lovgivningsmæssigt, er de nuværende regler for, hvordan en exitskat skal betales. Og der er der altså en EU-dom, som siger, at det, der er tilfældet i dag, er for rigidt, altså det, at den skal forfalde med det samme, og at den i stedet, som der lægges op til, skal afregnes over en 7-årig periode. Det synes jeg giver god mening. Diskussionen om, hvorvidt exitreglerne generelt skal ændres, må man sige ligger uden for det her.

Hr. Frank Aaen.

Nu er jeg knap så begejstret for alle EU's afgørelser, som Venstres ordfører er, og jeg synes godt, at vi nogle gange kan udfordre dem. Og det, der er faren her, er selvfølgelig, at en exitbeskatning, der skal forfalde, forsvinder, altså at den simpelt hen ikke kan inddrives.

Det er bare derfor, jeg siger, at vi måske i fællesskab – for selvfølgelig bliver vi nødt til et eller andet sted at overholde EU's forskellige bestemmelser, men jeg synes i virkeligheden, at det er den vigtigste del af det her lovforslag – skal sikre, at vores beskyttelse mod, at folk snyder, og jeg vil godt bruge ordet snyder, for at betale den skat, de skal, i Danmark, bliver udvidet. Og det tror jeg så vi er enige om. Det var ikke så meget et spørgsmål, det var mere et statement.

Hr. Torsten Schack Pedersen får nu alligevel ordet.

Jeg kan bekræfte, at den skat, som danske virksomheder og borgere skal betale, selvfølgelig skal afregnes, men jeg synes, at der i forbindelse med den EU-dom, der er, er en pointe i, at hvis alle lande opererede med en exitbeskatning, der skulle forfalde det øjeblik, hvor en borger – i det her tilfælde, hvor det er fysiske personer – eller virksomhed flytter, kunne det måske give begrænsninger i forhold til den frie bevægelighed, som jo er entydigt til gavn for en økonomi som den danske.

Derfor har jeg ikke nogen problemer med, at vi imødekommer den EU-dom, der er faldet. Det betyder jo ikke, at man så skal sige okay til, at vi lader vores tilgodehavende forsvinde, men bare at det skal betales over en længere årrække.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så jeg siger tak til hr. Torsten Schack Pedersen. Så kan jeg give ordet til den næste ordfører, og det er fru Astrid Krag fra Socialdemokraterne.

Tak for det, formand. Jeg kan være helt enig med Venstres ordfører i, at vi med det her lovforslag endnu en gang kommer en del omkring. Jeg tror, jeg tidligere har kaldt de her lovforslag, hvor vi ændrer og justerer på mange love, for romkugler, og her hygger vi os igen en fredag sammen med en dejlig romkugle i salen.

Helt overordnet er der jo et fællestræk for alle elementerne i lovforslaget her, nemlig et ønske om at skabe klarhed om en bred vifte af skatteregler for erhvervslivet og at bringe vores lovgivning i overensstemmelse med EU-retten, både de direktiver og de domme, vi kender til.

Venstres ordfører har sådan set været rigtig godt inde på langt det meste, så jeg vil bare sige, at det er rigtigt, at i forhold til exitskat og henstandsmuligheder retter vi nu den danske lovgivning ind, så den passer til den EU-dom, der er kommet, og så man får mulighed for at få en henstand på maksimalt 7 år for erhvervsdrivende. Det er jo helt på linje med den henstandsordning, som ikke jeg, men andre skatteordførere sammen med ministeren behandlede i februar sidste år i salen her, for selskabers betaling af exitskat.

Vi får også implementeret en ændring af EU's moder-/datterselskabsdirektiv. Det er jo et direktiv, som blev indført for at undgå dobbeltbeskatning, når der bliver udbetalt udbytte mellem moder- og datterselskaber – en af de problemstillinger, som også hr. Frank Aaen var inde på nu. Herhjemme har vi gennemført direktivet som skattefrihed for datterselskabsudbytter, men i juli sidste år blev der vedtaget en ændring af direktivet, som skal sikre, at der ikke kan spekuleres i dobbelt ikkebeskatning, altså at man ikke kan planlægge sig ud af, spekulere som selskab i både at få fradrag på betalingssiden og skattefrihed hos modtageren. Det kan man jo vælge at betegne som sund fornuft eller det, som det jo også er, nemlig en vigtig indsats i forhold til skattespekulation. Det er en ændring, vi har været med til at vedtage fra Danmarks side, og derfor er det også bare rigtig godt, at vi får det implementeret i lovgivningen nu og på den måde kan få dæmmet op over for den grænseoverskridende skattespekulation.

Så er der en lang række andre uhensigtsmæssigheder i de gældende skatteregler, vi får rettet op på. Det synes jeg Venstres ordfører har gennemgået fint – og ros til hr. Torsten Schack Pedersen for at have gennemgået det på forbilledlig vis. Jeg vil lade være med at bruge Tingets tid på at gentage alle de detaljer, men bare sige, at afsættet for mange af de her ændringer jo netop er ønsker fra erhvervslivets brancher om en opdatering af gældende regler, fordi tiden er løbet fra dem. Samlet set er de med til at sikre en større klarhed om reglerne, og der er forhåbentlig en meget stor enighed om her i Folketinget, at det gælder om at have den klarhed, så man kan overholde reglerne, som man bør. Så med det sagt kan jeg ikke helt overraskende sige, at Socialdemokraterne støtter lovforslaget.

Jeg siger tak til fru Astrid Krag og giver ordet til den næste ordfører, og det er hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti.

Som nævnt af de foregående ordførere handler det her lovforslag om en række forskellige tiltag på skatteområdet, og jeg vil ikke gå i dybden med dem alle sammen, da de foregående ordførere har nævnt mange af de vigtige ting og opridset, hvad det handler om. Jeg vil hovedsagelig holde mig til to af tiltagene.

Det første er en harmonisering af reglerne om exitbeskatning, hvor fysiske personer skal kunne vælge henstand med betaling af exitskatten af de aktiver, de fører ud af landet, mod en forrentning af det beløb hen over 7 år. Det er en ændring, der kommer på baggrund af en EU-dom fra 2013, som siger, at det er i strid med den frie etableringsret i EU-lovgivningen. Det er jo sådan, at vi allerede har vedtaget regler om henstandsordninger for virksomheder, og det her er så, at man nu også får taget med, at erhvervsdrivende personer også gives samme mulighed med hensyn til erhvervsaktiver. Så det er en harmonisering af reglerne, som vi i Dansk Folkeparti synes er positiv, og derfor kan vi støtte den del af det.

En anden ting, jeg vil nævne, er justeringen af reglerne om skattefrihed for datterselskabsudbytter, som stammer fra en ændring af moder-/datterselskabsdirektivet – et direktiv, som jo var lavet, for at man skulle kunne være sikker på, at man undgik dobbeltbeskatning. Men det har så vist sig, at der har været nogle tilfælde, hvor man kom frem til, at nogle også fik dobbelt ikkebeskatning. Det får man så ændret med det her lovforslag, og det er sådan set også ganske fornuftigt.

Der er som sagt en række andre tiltag i det her forslag, som vi ikke har nogen bemærkninger til, så jeg kan sige, at Dansk Folkeparti kan støtte det her lovforslag.

Jeg siger tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Umiddelbart kan jeg ikke se nogen ordfører fra Det Radikale Venstre eller for den sags skyld fra SF i salen. Til gengæld kan jeg se hr. Frank Aaen, som er ordfører for Enhedslisten, så jeg vil give ordet til hr. Frank Aaen fra Enhedslisten.

Som jeg sagde i en af de korte bemærkninger, er det nok den problemstilling omkring exitbeskatning, der bekymrer os mest. Nu vil jeg ikke sige, jeg helt har styr på, hvad det er, den her lov ændrer på det område, men ved nogle af de allerstørste sager, der har været om, at man har undgået at betale skat i Danmark, som med Intel, Microsoft og nogle af de andre virksomheder, Novo kunne vi også godt nævne, ved at de flytter aktiver ud af landet og så siger, at de stort set er værdiløse eller i hvert fald har en meget lav værdi, undgår de at betale skat, og så senere får de en kæmpemæssig indkomst fra de pågældende aktiver i andre lande, hvor skatten er lavere, end den er i Danmark.

Nu har jeg brugt lidt tid på, at Coca Cola ikke betaler skat i Danmark, at Nestlé stort set ikke betaler skat i Danmark, og at andre af de multinationale selskaber stort set ikke betaler skat eller betaler 0 kr. i skat i Danmark. Men der, hvor de fleste penge er forsvundet ud af landet, er jo i virkeligheden ved det, man kalder exitbeskatning, fordi man undgår at betale skat af værdier, man har skabt i Danmark, har trukket fra i skat i Danmark, altså omkostningen, og når så indtjeningen kommer, bliver indtjeningen flyttet til et land, hvor skatten er lavere. Det er det, der bekymrer os mest i det her lovforslag. Selv om det – som vi også var inde på – er en EU-bestemmelse, der åbenbart tvinger os til at gøre noget, vi ikke ville i forvejen, skal vi være helt sikre på, at vi ikke gør noget, der åbner et skattehul unødig stort, i forhold til at selskaber kan undgå at betale skat.

Så er der andre ting i lovforslaget, der bare virker som ren fornuft at lave om. Det, at man forhindrer, at der er nogle, der via dobbeltbeskatningsaftaler kan undgå at betale skat af visse indkomster, at det bliver ændret og det bliver lukket, støtter vi selvfølgelig. Derfor regner jeg også med, at vi støtter lovforslaget i sin helhed, men vi vil i udvalgsarbejdet arbejde lidt med det med exitbeskatning, altså det med muligheden for at flytte indkomst ud af landet.

Jeg siger tak til hr. Frank Aaen. Der er heller ingen korte bemærkninger her. Så går vi videre til hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Liberal Alliance kan stemme for lovforslaget. Vi tilslutter os de ord, som allerede er faldet her fra Venstres ordfører, fra Socialdemokraternes ordfører, fra Dansk Folkepartis ordfører, som fint har gennemgået lovforslagets indhold. Vi tilslutter os også begrundelserne for at stemme for det, og det vil vi gøre.

Tak til hr. Ole Birk Olesen. Og så kan jeg heller ikke umiddelbart se nogen ordfører fra Det Konservative Folkeparti.

Det ser på visse af bevægelserne rundtomkring i salen ud, som om at hvis jeg taler tilpas langsomt, inden vi går videre, så er der mulighed for, at der dukker en op; det ville jo være spændende, hvis der kunne komme sådan lidt kritik af det her lovforslag, om ikke andet så for underholdningsværdiens skyld.

Men jeg tror nok, jeg er nødt til at sige, at der ikke er nogen ordfører for Det Konservative Folkeparti, så vi giver ordet til skatteministeren.

Ja, jeg har i hvert fald forsøgt at nærme mig talerstolen i tilpas langsomt tempo i stil med formandens lidt langsomme tale for at kunne sikre, at hvis det skulle være tilfældet, at der stod nogen ude bagved, så kunne man have nået det, men det synes ikke at være tilfældet.

Så jeg vil da i hvert fald starte med at sige tak for den positive modtagelse af forslaget fra de tilstedeværende partier, og det drejer sig jo altså om Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Socialdemokraterne. Og jeg har en fornemmelse af, at også Radikale Venstre støtter forslaget, selv om de ikke har været til stede.

Til hr. Frank Aaen vil jeg sige, at jeg naturligvis vil sørge for at få uddybet det i forhold til de spørgsmål, som Enhedslisten måtte ønske at få uddybet i forhold til dette lovforslag. Når det handler om exitbeskatningen, altså om det skal være i skriftlig form alene, eller om der kan være et behov for, at der er nogle ting af sådan mere teknisk karakter, som vi gennemgår i udvalget, så kommer vi også gerne over og gør det, hvis det er nødvendigt. For jeg vil selvfølgelig også gerne sikre mig, at hr. Frank Aaen føler sig tryg ved det foreliggende, sådan at man kan stemme for.

Det overordnede formål med forslaget er jo netop at sikre mere hensigtsmæssige skatteregler for erhvervslivet, også når det handler om at forbedre reglerne vedrørende erhvervsbeskatning på en række områder, og det væsentligste element i lovforslaget er altså dette med at harmonisere exitbeskatningen for fysiske personer, herunder særlig de selvstændige erhvervsdrivende. I den forbindelse indføres der også en generel henstandsordning for de erhvervsdrivende – af hensyn til EU-retten – som flere ordførere også har været inde på.

Forslaget implementerer derudover en ændring af EU's moder-/datterselskabsdirektiv, som har til formål at imødegå en kombination af fradrag på betalingssiden og skattefrihed hos modtageren. Det er en rigtig fornuftig ændring, som vi har været med til at vedtage, og som rammer visse former for grænseoverskridende skattespekulation.

Herudover indeholder forslaget en række andre forslag, der fjerner forskellige uhensigtsmæssigheder i de eksisterende skatteregler for selskaber og erhvervsdrivende. Det er altså samlet set et forslag, som jeg jo også kan forstå at så godt som alle Folketingets partier på nuværende tidspunkt har indstillet at de vil bakke op om. Vi afventer selvfølgelig, at Enhedslisten får svar på deres spørgsmål i denne sammenhæng, og jeg besvarer selvfølgelig gerne alle de spørgsmål, der måtte være til forslaget, også de mere tekniske, i udvalgsbehandlingen, som jeg ser meget frem til. Tak for ordet.

Jeg siger tak til skatteministeren.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, og det betyder, at forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Så er vi kommet til punkt 4 på dagsordenen, og nu har vi fået det lille problem, at vi muligvis mangler en minister, medmindre der er sket en ministerrokade, og det er der ikke, for skatteministeren gik. Men det er lidt problematisk, fordi det jo er svært at komme i gang med et punkt, når ministeren ikke er der, og da det er tilfældet, at han ikke er nået frem, ligegyldigt hvor langsomt jeg taler mellem alle talerne, så er vi nødt til at udsætte mødet. (Kommentar fra salen) . Ja, det er vi jo nødt til, når ministeren ikke er her.

Det er selvfølgelig beklageligt, og vi vil gentage de henvendelser, vi har er kommet med fra Præsidiets side over for statsministeren om, at det er helt uacceptabelt og helt utilladeligt, at det her sker gentagne gange. For jeg er med på, at det er rigtig frustrerende for de ordførere, der er mødt frem til tiden.

Så gik der også lidt tid med det, men det ændrede ikke noget ved, at ministeren ikke er her, og så kan vi ikke behandle lovforslaget, og derfor udsætter jeg mødet i 3 minutter.

Mødet er udsat. (Kl. 13:00).

Mødet er udsat. (Kl. 13:01).