By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
L 97
Offentligt
1496182_0001.png
Dato:
12. februar 2015
By- og Boligudvalget
Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 83 ad forslag til
lov om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om
tvungen administration af udlejningsejendomme og lov om byfornyelse og udvikling
af byer (Forenkling og modernisering af lejelovgivningen) (L 97). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Charlotte Dyremose (KF)
Spørgsmål nr. 83:
Ministeren bedes forklare, hvordan en udlejer skal kunne overholde den nye lejelovs § 98 om
afholdelse af fraflytningssyn inden for den angivne frist, hvis lejer ikke dukker op til det indkaldte
flyttesyn, og udlejer ikke forud her for har fået nøglerne til lejligheden, men dog er bekendt med, at
lejer er fraflyttet?
Svar:
Hvis lejeren ikke har afleveret nøglerne til lejemålet, må udlejeren som udgangspunkt regne med, at
lejeren ikke er fraflyttet.
Der kan dog være tilfælde, hvor det må stå helt klart for udlejeren, at lejeren er fraflyttet, selvom
nøglerne ikke er afleveret. Retsstillingen vil i den situation ikke være anderledes end retsstillingen i
dag. Udlejeren vil skulle fremsætte krav om istandsættelse senest 2 uger fra det tidspunkt, hvor det
står klart, at lejeren er fraflyttet.
Udlejeren kan i den forbindelse komme i en situation, hvor han bliver nødt til at skaffe sig adgang til
lejemålet og få låsene udskiftet.
Med venlig hilsen
Carsten Hansen
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk