By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
L 97
Offentligt
NOTAT
Dato:
Kontor:
Sagsnr.:
Sagsbeh.:
Dok id:
9. februar 2015
Boliglovgivning
2014 - 10564
LAG/PSH
576025
Svar på henvendelse af 3. februar 2015 fra Advokaterne i Jyllandsgården på vegne af
Udlejerforeningen Aarhus
I notatet anvendes nummereringen på spørgsmålene i Advokaterne fra Jyllandsgårdens henvendelse
af 3. februar 2015 på vegne af Udlejerforeningen Aarhus til By- og Boligudvalget.
Spørgsmål 1:
Udlejerforeningen Aarhus anfører, at det forekommer ulogisk, at huslejenævnet ikke kan tage stilling til
tvister om indholdet af en indflytningsrapport, jf. ministeriets svar af 23. januar 2015 på foreningens
tidligere henvendelse. Foreningen efterspørger på den baggrund en præcisering af lovforslaget.
Spørgsmål 2:
Foreningen spørger, hvordan udlejer skal kunne dokumentere, og hvordan huslejenævnet skal kunne
afgøre, om den lejer, der har overtaget den indvendige vedligeholdelsespligt, løbende har opfyldt
denne fra lejemålets start, når der er uenighed om lejemålets tilstand ved lejemålets påbegyndelse, og
dette ikke har kunnet afgøres.
Spørgsmål 3:
Foreningen bemærker, at det er ministeriets udgangspunkt, at tvister om indholdet af
indflytningsrapporter ikke kan indbringes til afgørelse for huslejenævnet, hvorfor der er betydeligt
større behov for, at der udarbejdes et eksempel på en indflytningsrapport.
Spørgsmål 3.1:
Foreningen henviser til, at der ifølge ministeriet lægges vægt på, at lejeren deltager aktivt i
indflytningssyn og dermed i formulering af indflytningsrapporten. Ministeren opfordres til at overveje,
om det formål bedst kan opnås, enten ved at integrere indflytningsrapporten som enten en del af den
autoriserede nye lejekontrakt, eller som et autoriseret bilag hertil, for at opnå en større ensartethed i
beskrivelserne og dels en større tryghed for parterne ved udfyldelsen heraf.
Svar:
Huslejenævnet har som sådan ikke kompetence til at tage stilling til formuleringerne i en
indflytningsrapport. Nævnet vil dog kunne tage stilling til, hvorvidt der er mangler ved indflytning, hvis
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk