By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
L 97
Offentligt
1496044_0001.png
Dato:
12. februar 2015
By- og Boligudvalget
Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 32 ad forslag til
lov om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om
tvungen administration af udlejningsejendomme og lov om byfornyelse og udvikling
af byer (Forenkling og modernisering af lejelovgivningen) (L 97). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Charlotte Dyremose (KF)
Spørgsmål nr. 32:
Ministeren bedes redegøre for, om forslaget – og i særdeleshed de nye obligatoriske ind- og
udflytningssyn - er foreneligt med den af Folketinget vedtagne digitaliseringsstrategi og i givet fald
uddybe, hvorledes ministeren mener, at dette forslag kan lede til en forenkling og modernisering af
lejeloven? Ministeren bedes vurdere, om det vil være bedre og i overensstemmelse med regeringens
digitale strategi, hvis denne bestemmelse om obligatoriske ind- og udflytningssyn ændret, så det
krævede administrative arbejde relaterer sig til den teknologiske udvikling i 2015?
Svar:
Der henvises til besvarelsen af udvalgets spørgsmål 3, jf. pkt. 2 i det til spørgsmål 3 vedlagte notat. I
tilknytning hertil kan det oplyses, at lejelovgivningens forhold til anvendelse af ny teknologi, herunder
forbedrede muligheder for at gøre brug af digital kommunikation i lejeforhold, er et område, som
ministeriet vil se nærmere på i den kommende tid. Det er således hensigten, at ministeriet vil
iværksætte et arbejde med det formål at vurdere, på hvilke områder lejelovgivningen bør tilpasses de
muligheder, som ligger i en øget anvendelse af den digitale teknologi.
Det er målet med arbejdet, at det skal munde ud i opstilling af en række forslag, som kan indgå i den
sammenskrivning af lejeloven og boligreguleringsloven, som er aftalt i forbindelse med boligaftalen af
11. juni 2015 mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk
Folkeparti, SF og Enhedslisten..
Med venlig hilsen
Carsten Hansen
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk