Det sidste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 97:

Forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om tvungen administration af udlejningsejendomme og lov om byfornyelse og udvikling af byer. (Forenkling og modernisering af lejelovgivningen).

Af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen).

(Fremsættelse 17.12.2014).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fru Louise Schack Elholm for Venstre.

Tak. Lejelovgivningen må være noget af Danmarks mest komplicerede lovgivning. I årtier er paragraffer blevet tilføjet i øst og i vest. Knopskydningen af nye regler har ført til, at lejelovgivningen selv for eksperter er svær at tolke, sådan som lovgivningen ser ud i dag. Derfor glæder det mig, at vi i dag skal behandle en forenkling og en modernisering af lejeloven, som Venstre har sat sit tydelige fingeraftryk på.

Er den her udgave af lejeloven helt perfekt set med Venstres øjne? Nej, naturligvis ikke, men politik er et spørgsmål om kompromiser. Vi gik ind til forhandlingerne med det mål at trække regeringen i den rigtige retning. Det forslag til lejelov, som regeringen lagde frem inden forhandlingerne, var skævt. Der er ingen tvivl om, at vores deltagelse rykkede lejeloven i den rigtige retning.

Det ville blive for omfattende, hvis jeg skulle komme ind på alle de ændringer, som bliver gennemført med dette forslag. Lad mig derfor blot fremhæve nogle af de ændringer, som jeg synes er de vigtigste:

For det første er vedtagelsen af lovforslaget starten på en proces, der skal ende med, at lejeloven og boligreguleringsloven bliver skrevet sammen. Det har altid været mærkværdigt, at der er to love, der regulerer et så lille område, som der er tale om her. Det har derfor været et stort ønske fra stort set alle parter i al den tid, jeg har været boligordfører, og det er i over 7 år, at få sammenskrevet de to love. Det var derfor også af stor betydning for Venstre, at det lykkedes at få sat denne proces i gang. Sammenskrivningen af de to love vil nemlig gøre det enklere at finde de relevante paragraffer. På den måde er en sammenskrivning af de to love en forenkling i sig selv.

Det andet punkt, som har været vigtigt for Venstre, har været at hjælpe de mange enkeltudlejere, som kommer i klemme ved tidsbegrænsede lejemål. Vi har set en lang række eksempler på, at enkeltudlejere er blevet fanget i den uoverskuelige lejelov og er endt med at stå i en situation, hvor det var muligt at opsige en lejekontrakt. Det laver vi om på nu, så enkeltudlejere kan opsige lejere med 1 års varsel, hvis ejeren selv skal bruge boligen.

Vi har også sørget for, at de små udlejere ikke skal bebyrdes med en masse bureaukrati. Enkeltudlejere skal ikke foretage obligatoriske ind- og fraflytningssyn. Derudover slipper udlejere af op til seks boliger for at skulle lave rullende vedligeholdelsesplaner. Det er fornuftige undtagelser, der sikrer, at man som helt almindelig borger kan udleje sin ejendom uden at komme i klemme.

Med lejelovsudspillet foreslog regeringen et nyt begreb: normalistandsættelse. Regeringen havde lagt op til en meget begrænset definition, og vi har sikret en mere dækkende definition af normalistandsættelse, så det dækker al indvendig vedligeholdelse. Samtidig skal vi i evalueringen også se, om ændringen har fået betydning for vedligeholdelsesstanden af udlejningsboliger.

Det har også været vigtigt for os at sikre mere gennemsigtighed i huslejenævnets afgørelser. Det bør i højere grad være muligt for lejere og udlejere samt deres advokater at orientere sig om den gældende retspraksis. Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at Venstre meget gerne så et system, hvor man kunne slå op på nettet, hvad kvadratmeterprisen for huslejeregulerede lejligheder på forskellige placeringer er.

Endelig er der blevet aftalt, at loven skal evalueres om 2 år. Dermed sikrer vi os, at eventuelle utilsigtede konsekvenser hurtigt kan blive fanget. Vi skal hele tiden holde øje med området og sikre os, at loven fungerer optimalt.

Alt i alt kunne vi i dag havde stået her med en rød lejelov, der havde forskubbet balancen mellem lejere og udlejere mærkbart, men Venstre tog ansvar, deltog i forhandlingerne og har været med til at sikre en bedre balance i den nye lejelov. Og på den baggrund stemmer Venstre for lovforslaget.

Tak. Der er et par bemærkninger, og den første er fra hr. Ole Birk Olesen.

Der findes jo to resultater af en forhandling, som man kan have forskellige vurderinger af. Det ene er, at det forlig, der kommer ud af, at man går ind i en forhandling, trækker i den rigtige retning, altså at lovgivningen i Danmark bliver bedre af, at den bliver ændret på den måde. Og så er der det andet forhandlingsresultat, at noget, der var rigtig dårligt, er blevet lidt mindre dårligt, end det var et udgangspunkt, men stadig er dårligt.

Når man kigger på det her med liberale briller på, hvilket man vel har, når man kommer fra Danmarks liberale parti, undrer det så ikke fru Louise Schack Elholm, at udlejerne i Danmark føler, at det bliver sværere at være udlejer på baggrund af det her, mens Enhedslisten omvendt er med i forliget?

Ordføreren.

Jeg er ganske godt opmærksom på, at der er mange, der er utilfredse med lovforslaget; det er både udlejere og lejere. Og det er desværre min erfaring, at hver gang vi rører ved lejeloven og boligreguleringsloven, ender vi i den situation. Men det betyder ikke, at vi ikke skal tage tingene seriøst, og derfor lytter jeg jo også til, hvad de siger, og tager det ad notam.

Jeg synes, at der er kommet nogle rigtig gode ting ud af det her, som jeg synes er mærkbare. Jeg synes, at en sammenskrivning af de to love er et enormt fremskridt. Jeg synes også, at den her mulighed for, at man kan opsige et lejemål, når man er enkeltudlejer, med 1 års varsel er et enormt fremskridt, og det er jeg sikker på vil gavne rigtig mange.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jamen der kan helt sikkert peges på enkelte elementer. Især det her med, at såkaldte amatørudlejere kan få lov til at opsige med 1 års varsel, synes jeg også er rigtig godt.

Men nu er det jo pakken, vi kigger på. Og med hensyn til pakken som sådan er det så fru Louise Schack Elholm opfattelse, at den gør lovgivningen i Danmark bedre, eller er den uændret dårlig eller god, eller bliver lovgivningen i Danmark ligefrem dårligere af det her? Det kunne det jo tyde på, når udlejerne siger, at det her gør det sværere at være udlejer, mens omvendt Enhedslisten, som ønsker en socialistisk revolution, synes, at det her er god lovgivning.

Ordføreren.

Jamen alternativet var jo ikke, at vi ikke lavede noget. Alternativet var jo, at regeringens forslag var gået igennem, og det havde været en mærkbar ændring af balancen. Jeg synes, at det er et ganske godt forlig, vi har landet her. Vi synes, vi er havnet rigtig godt. Der er ting i det, som jeg ikke bryder mig om, og der er ting, som jeg synes er fantastiske, og sådan tror jeg det er, når man laver brede forlig. Men vi synes, det er godt at gå i arbejdstøjet, og vi er godt klar over, at vi får beskidte hænder, når vi gør det, men til gengæld tager vi også et ansvar og flytter tingene.

Hr. Lars Dohn.

Jeg forstår på ordføreren, at hun er glad for, at der er sket en forenkling, og i den forbindelse er der noget, jeg gerne vil spørge om. Ordføreren lagde sikkert mærke til, at Enhedslisten i starten af forhandlingerne lagde meget vægt på at sørge for, at det her skulle være én landsdækkende lov, så man ikke havde regulerede og ikkeregulerede kommuner. Hvorfor bakker ordføreren og Venstre ikke op om, at Danmark som et lille land kan nøjes med ét sæt regler, ligesom vi ikke har forskellige satser på folkepensionen, alt efter hvilken beslutning man tager i det lokale byråd?

Ordføreren.

Det er jo meget sjovt, at ordføreren spørger mig om det, for det, som ordføreren ønskede, var jo, at alle kommuner skulle være reguleret, dvs. at der ville være øget bureaukrati i alle kommuner, fordi de uregulerede kommuner har jo mindre bureaukrati i dag. Så det var jo ikke en regelforenkling, det var jo ikke en afbureaukratisering – det var en merbureaukratisering, fordi vi fra nationalt hold ville bestemme, at alle kommuner skulle være reguleret.

Hr. Lars Dohn.

Nu er det ingen hemmelighed, at i en reguleret kommune er huslejen omkring 40 pct. lavere, så med det måtte der for min skyld godt følge en lille smule bureaukrati.

Men jeg vil også godt stille et andet spørgsmål. Når nu Venstre, efter hr. Søren Pind har været ude at meddele, at han hellere vil have det frie boligmarked, alligevel vælger at støtte reguleringsloven her, så sker der det på andelsboligområdet, at man vil slippe andelskronen fri. Jeg har lidt svært ved at finde ud af, hvad det egentlig er, Venstre vil – et mere frit marked eller mere regulering.

Ordføreren.

Jamen det er meget tydeligt, hvad vi ønsker. Altså, vi ønsker en andelsboliglovgivning – nu taler ikke om andelsboliglovgivning her – der er mere gennemsigtig. Men hvad angår hele det her lejelovsområde, så var vi fra starten ude at sige – og det har vi sagt ved hvert valg siden 1998 – at vi ikke har tænkt os at lempe på huslejereguleringen. Men vi har heller ikke tænkt os at gennemføre en yderligere regulering, sådan som Enhedslisten ønsker.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Jan Johansen, Socialdemokratiet.

Tak for det, hr. formand. Og undskyld min stemme, men der er gået lidt forkølelse i det.

Regeringen har sidste år indgået en meget bred politisk aftale om en forenkling og modernisering af lejeloven. Det er den aftale, vi nu skal udmønte i det her lovforslag. Ændringerne har været tiltrængt. Ikke siden 1966 er der sket nogle større ændringer af lejelovgivningen. Det sker nu, og det er godt nyt for landets 850.000 lejere, der bor i private udlejningsboliger.

For lejerne betyder aftalen nemlig, at der indføres obligatoriske ind- og fraflytningssyn, som vi kender dem fra de almennyttige boliger. Når man kender lejen og stand ved både ind- og fraflytning, bliver kravene til istandsættelse mere gennemskuelige. Det vil reducere antallet af konflikter mellem lejere og udlejere. I dag omhandler hver femte sag i huslejenævnet nemlig uenigheder om lejemålets stand ved fraflytning. Med aftalen indfører vi også normal istandsættelse ved fraflytning. Det betyder, at lejeren ikke længere kan tvinges til at betale for nyistandsættelse ved fraflytning, medmindre lejeren direkte har misligholdt lejligheden.

Vi har desværre tidligere set eksempler på, at nogle udlejere har spekuleret i at få renoveret lejligheden og har fået det betalt af den fraflyttende lejer, også selv om lejeren kun har boet i lejemålet ganske, ganske kort tid. Det er urimeligt for lejeren og en dårlig anvendelse af samfundets ressourcer.

For udlejerne har vi med aftalen sikret en række administrative lettelser. Vi forenkler varslingsreglerne, vi moderniserer beboerrepræsentantens kompetencer, og vi gør det muligt at nettoregulere huslejen. Med aftalen tager vi også hensyn til udlejere af enkelte lejemål. De bliver fritaget for nogle af de krav, og så bliver det billigere for dem at få forhåndsgodkendt lejen ved huslejenævnet.

Af øvrige initiativer i aftalen, som kan fremhæves, er, at vi udmønter Enhedslistens forslag, som lejer- og udlejningsorganisationer er blevet enige om i forhold til en forenkling af lejeloven. Vi gennemfører rullende 10-årsvedligeholdelsesplaner, vi fjerner dubletterne i lejeloven og boligreguleringsloven og igangsætter arbejdet med en sammenskrivning af de to love, så lovgivningen bliver mere gennemskuelig til gavn for både lejere og udlejere.

Godt hver femte dansker bor i en privat udlejningsbolig, så derfor er det en vigtig del af vores boligmarked. Det er derfor også rigtig positivt, at vi har en bred politisk opbakning til at forenkle og bringe lovgivningen up to date. Jeg er også meget godt tilfreds med, at det er lykkedes at finde en god balance mellem lejere og udlejere. Lejerne får styrket deres rettigheder, udlejerne får mindre administration.

Med de bemærkninger skal jeg derfor meddele, at Socialdemokraterne støtter forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Hr. Jan Johansen indleder sin tale med at sige, at det her lovforslag er godt for landets 850.000 lejere. Hvad med udlejerne? Er det også godt for dem? Det er heller ikke uvæsentligt på længere sigt, om det er godt for udlejerne, for det er også i lejernes interesse, at der er nogle, der har lyst til at være udlejer i Danmark. Ellers er konsekvensen, at antallet af udlejningsboliger i Danmark svinder, fordi der ikke er en forretning i at have udlejningsboliger. Det gælder om at have gode forhold for dem, der gerne vil udleje boliger i Danmark, også fordi det giver mange udlejningsboliger, som lejerne kan vælge imellem.

Så spørgsmålet er: Er det her også godt for udlejerne?

Ordføreren.

Ja, helt sikkert. Når det er godt for lejerne, er det også godt for udlejerne.

Det med indflytnings- og udflytningssyn betyder, at den uenighed, der har været der igennem mange år, ikke bliver nær så synlig nu, for nu har man beviser på det, når man flytter ind, og når man flytter ud. De forenklinger, vi har lavet med varsling og moderniseringer osv. osv. og det administrative, har også gjort det godt for udlejerne. Så jeg er helt sikker på, at den vægtning, som jeg også talte om i min tale, som gør, at begge parter er lige utilfredse, gør, at vi har fundet ligevægten i det. Så derfor er jeg helt sikker på, at når det her bliver gennemført, bliver udlejere lige så glade, som lejerne gør.

Hr. Ole Birk Olesen.

Så når udlejerne i dag siger, at de ville foretrække, at det her lovforslag ikke blev vedtaget, er det bare, fordi de ikke kender deres egne interesser godt nok?

Ordføreren.

Ja, eller også har de endnu ikke set konsekvensen af de lettelser, de egentlig får med det her. Samtidig ved jeg også godt, at udlejerne gerne ville have, at markedet blev sat frit, så de selv kunne bestemme huslejen efter efterspørgslen. Vi ved, og det har vi diskuteret mange gange, også med Liberal Alliance, at de gerne vil have sat lejen fri, men så er der jo ingen mennesker i f.eks. de store byer med almindelige indtægter, der kunne bo der, for så var det dem med pengene, der kom til at bo i de store byer. Det vil vi gerne forhindre.

Fru Charlotte Dyremose.

Altså, nu er det jo meget nemt at kalde det her for en forenkling og en modernisering i overskriften og så også bare sige i sin ordførertale, at det er det. Men det er jo ikke kun udlejerne, der beder om, at vi ikke vedtager det her forslag, det gør lejerne faktisk også. Gør det slet ikke indtryk på ordføreren, at man fra både lejerside og udlejerside – for ikke at nævne førende boligadvokater og medarbejdere i huslejenævnene, der også gør det – påpeger, at der her vil være tale om en komplicering af lovgivningen? Var det ikke værd lige at stoppe op engang og sige, at det godt kan være, at vi har kaldt det her en forenkling, men det er der tydeligvis ikke andre end os selv der mener det er, herunder de mennesker, der har forstand på det, og de mennesker, der skal leve med den her lovgivning fremadrettet, både på lejer- og på udlejerside?

Ordføreren.

Først vil jeg sige, som jeg også nævnte lige før, at vægtningen jo var lige, for nogle af dem var utilfredse, og det var på begge sider. Men hvis man tager i betragtning, hvordan udlejere og lejere har siddet og kæmpet i 10 år for bare at blive enige om de punkter, de er blevet enige om, og som vi også har implementeret i det her, så synes jeg faktisk, at vi er nået til et rigtig godt resultat. Og nu er det jo ikke dem alle sammen ovre på den side, altså på udlejer- eller lejersiden, som egentlig er utilfredse med det her. Det er én organisation ud af to eller tre organisationer, der er utilfreds med det. Men ellers må jeg sige, at der, hvor jeg da tror vi alle sammen må kunne se, at det er en forenkling, er, når vi ser på, at de sad i 10 år og det vist var 22 punkter, de blev enige om; resten måtte de trække tilbage. Men jeg synes også, der er en forenkling i det, og det synes jeg virkelig vi kan se.

Fru Charlotte Dyremose.

Så det vil sige, at det, man i dag glæder sig over fra socialdemokratisk side, er den forenkling. Det er jo en kendt sag, at der er mange ting på boligområdet, der ikke er enighed om mellem lejere og udlejere, men nu er det simpelt hen lykkedes at lave et lovforslag, der er så kompliceret, og som giver så få svar på, hvordan tingene skal være fremadrettet, at lejere og udlejere endelig er blevet fuldstændig enige, nemlig enige om at bede os om ikke at gennemføre det her lovforslag. Så kunne det jo være, når der nu pludselig er opstået den enighed, at vi skulle tage og lytte til det.

Ordføreren.

Nej, jeg synes jo ikke, det er helt rigtigt, når spørgeren siger, at begge parter er enige om, at der ikke er sket en forenkling. For det er én lejerorganisation, som ikke er enig i det, men det er på en helt anden baggrund. De synes egentlig, at der skulle ske meget mere på feltet, som gjorde, at udlejerne ikke fik så mange rettigheder. Sådan har jeg i hvert fald læst det. Men jeg synes jo alligevel, at vi er nået frem til noget, i betragtning af at de har kæmpet i 10 år bare for at blive enige om 22 punkter. Nu er vi – de fleste politiske partier her i Folketinget – blevet enige om, at det er en forenkling af lejeloven, og når vi får det skrevet sammen og får fjernet de dubletter, der er, så tror jeg helt sikkert også, det viser sig, at selv De Konservative vil kunne nikke til det og sige: Hov, det var en forenkling; det kunne vi bare ikke lige se på det tidspunkt.

Tak til ordføreren. Så er det fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti, som ordfører.

Mange tak, formand. Der vil jo blive en del gentagelser, når man er på som den tredje ordfører. Det er ikke nogen hemmelighed, at den her proces om forenkling af lejeloven har været lang, den har været sej, den har været indviklet, og den har været udfordrende.

Det var også Dansk Folkepartis ønske, at parterne, udlejerne og lejerne, fandt et fælles fodslag om forslag til forenklinger. Det er trods alt dem, der kender de daglige udfordringer. Der nåede parterne frem til det, som de kaldte enighedslisten, og her var det så regeringens vurdering, at forslagene på listen ikke var tilstrækkelige i forhold til en sammenskrivning og i forhold til retstilstanden. Efterfølgende sker der så et sammenbrud i forhandlingerne mellem organisationerne, og derefter bliver vi indkaldt til forhandlinger ovre i ministeriet.

Dansk Folkeparti søger indflydelse der, hvor vi kan, og vi går til forhandlinger, når vi bliver inviteret, med konstruktive forslag og for at finde løsninger. Det gjorde vi også til disse forhandlinger. Det vil vi også gøre fremadrettet, når vi bliver inviteret.

Forslaget giver en beskyttelse af lejerne mod urimelig høje regninger for istandsættelse ved fraflytning, og det indeholder 11 elementer, der skal forenkle og modernisere lejelovgivningen uden at forrykke balancen mellem udlejer- og lejerinteresser.

For at reducere antallet af konflikter mellem lejer og udlejer, når lejeren flytter, indføres et obligatorisk fraflytningssyn. Muligheden for at aftale nyistandsættelse afskaffes, så lejeren fremover alene kan tilpligtes at foretage en normal istandsættelse ved fraflytning. Herved undgås urimelige fraflytningsregninger. Der må jeg jo læne mig op af fru Louise Schack Elholm, for vi kæmpede sammen i de her forhandlinger og stod sammen i blå blok for at få gjort det her lovforslag bedre.

Det tredje er, at vedligeholdelsesreglerne for store ejendomme forenkles og moderniseres. Der etableres en ordning med 10-årige vedligeholdelsesplaner for at forbedre overblikket over vedligeholdelsesbehovet i den enkelte ejendom.

Det fjerde er, at for at gøre det administrativt lettere for udlejerne forenkles og moderniseres varslingsreglerne for omkostningsbestemt leje. Samtidig forenkles reglerne om beboerrepræsentationens kompetence. Der indføres også sanktioner ved overtrædelse af dusørreglen, og der var det i hvert fald et af Dansk Folkepartis ønsker, at vi netop fik skærpet dusørreglen.

Også adgangen til forhåndsgodkendelse af huslejen for udlejere af enkelte ejer- og andelsboliger gøres billigere. Det var jo sådan, at det, hvis man skulle i huslejenævnet, kostede 3.500 kr. at få en forhåndsgodkendelse. Det bliver i dag billigere. Det kommer til at koste 500 kr., og det vil hjælpe de små uprofessionelle – kan man sige – udlejere, der kan risikere at komme i en økonomisk uheldig situation, fordi de har lejet deres lejlighed ud, hvor lejeren så efterfølgende hiver dem i huslejenævnet. Det er vi rigtig tilfredse med.

Der indføres nye muligheder for nettoprisindeksregulering af den omkostningsbestemte leje, og aftalt trappeleje erstattes af mulighed for aftaler om nettoprisindeksregulering af lejen.

For at skabe større sikkerhed for udlejeren indføres en udvidet adgang for udlejere af en ejer- eller andelsbolig til at opsige lejere med 1 års varsel, hvis udlejer selv skal benytte boligen. Der kæmpede vi også sammen i blå blok, Venstre og Dansk Folkeparti, for det synes vi er en rigtig god ordning. Det, vi også kæmpede sammen om, er netop i forhold til en sammenskrivning af dubletter i lejeloven og boligreguleringsloven, så disse fjernes og vi får et tofaset forløb. Det ser vi også frem til at vi skal.

Der foretages en udmøntning af forslag fra lejer- og udlejerorganisationernes enighedsliste. Det er også vigtigt, at det, de er enige om, udmønter vi så i praksis.

Sidst er sommerhuse så undtaget fra lejelovgivningen, og det giver jo også rigtig, rigtig god mening.

Vi synes også i Dansk Folkeparti, at vi har fået det i den rigtige retning – frem for det, der lå. Vi vil til enhver tid gøre vores indflydelse gældende der, hvor vi kan. Vi går altid konstruktivt til forhandlingerne. Det vil vi også gøre fremadrettet. Vi er meget tilfredse med, at det også bliver nemmere for enkeltudlejere. Så der er nogle rigtig gode elementer. Det har bestemt ikke været en nem proces, men vi ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Så er det fru Liv Holm Andersen som radikal ordfører.

Tak for det. Det lovforslag, som vi behandler i dag, er jo som bekendt en udmøntning af aftalen om forenkling og modernisering af lejeloven mellem regeringspartierne, SF, Enhedslisten, Venstre og Dansk Folkeparti. Forslaget omhandler selvfølgelig også, som flere ordførere har været inde på, aftalens mange initiativer, og fra radikal side vil jeg egentlig sige, at vi er rigtig glade for, at vi har taget fat på det her arbejde, og vi er glade for den aftale, der nu ligger.

Det er klart, og det har flere ordførere også været inde på, at det ikke er alle initiativerne, man fra alle steder er lige tilfredse med, og det vidner jo nok i virkeligheden om flere ting, både det her områdes kompleksitet, men også, og især, tror jeg, de mange og ofte meget modsatrettede interesser, der er på spil. Derfor er det jo også rigtigt nok, som den konservative ordfører er inde på, at der er folk, der er utilfredse på begge sider, men lur mig, om de er utilfredse med det samme. Det tror jeg ikke de er.

I Det Radikale Venstre synes vi egentlig, der er landet en ret balanceret aftale, hvor der er fokuseret på at fjerne unødvendige regler, fokuseret på at fjerne den her dobbeltlovgivning, som flere ordførere også har været inde på. Vi har opnået enighed om flere forskellige initiativer – ud over den her enighedsliste, ud over dobbeltlovgivning og ud over unødvendig administration og bureaukrati – som kommer henholdsvis lejer og udlejer til gode. Så er det jo rigtigt nok, at når der så er modsatrettede interesser imellem udlejer og lejer, ser udlejer ikke umiddelbart det, der kommer lejer til gode, som nogen særlig stor styrke ved aftalen. Det samme gør sig gældende i den omvendte situation.

Men vi synes altså, at der er en ret god balance i tingene. Et eksempel er den udvidede adgang til at regulere lejen efter et nettoprisindeks og forenklingen af vedligeholdelsesreglerne, og flere ordførere har været inde på de fordele, der er, for de små udlejere, og som gør deres administration nemmere og skaber en sikkerhed for dem, mens forslaget om den her normalistandsættelse er en fordel for lejerne og, synes jeg egentlig også, en ganske fornuftig prioritering, altså at man istandsætter det, der er behov for, frem for at have sådan en istandsættelse pr. automatik.

Derimod kan sådan et forslag om obligatorisk ind- og fraflytningssyn kategoriseres som noget, der egentlig har til formål at skabe et fælles fundament for udlejer og lejer og er derfor noget, som kan vise sig at være en fælles fordel. Det vil jo også være det samme for de ting i enighedslisten, som vi nu også vedtager politisk. Det er også sådan noget, som man har opnået enighed om, og som jeg ville synes var helt skørt ikke at få forankret i en aftale.

Så alt i alt er vi i Det Radikale Venstre tilfredse med den her aftale og egentlig også glade for, at mange års arbejde på det her område, også blandt organisationerne på begge sider, nu faktisk har båret frugt. Så vi støtter naturligvis forslaget. Tak for ordet.

En kort bemærkning fra hr. Lars Dohn.

Jeg vil gerne stille et spørgsmål til ordføreren om, hvad Det Radikale Venstres politik er med hensyn til spørgsmålet om at opsige lejere, for nu er der givet en lidt lettere adgang. Der har altid været mulighed for at kunne opsige en lejer, hvis udlejer selv skulle bruge lejemålet, men nu forstår jeg, at Det Radikale Venstres hovedbestyrelse har besluttet, at der skal være en meget lang frist, hvor man uden grund skal kunne opsige lejere. Hvad er Det Radikale Venstres politik på det område?

Ordføreren.

Jamen Radikale Venstres folketingsgruppe og Radikale Venstres hovedbestyrelse er to forskellige ting. Og vi kan godt sætte os ned og snakke om partistruktur, for jeg tror, vi har to meget forskellige måder at løse tingene på i vores to respektive partier. Men Radikale Venstres folketingsgruppe og jeg som boligpolitisk ordfører er glade for den måde, det er landet på i vores fælles aftale.

Hr. Lars Dohn.

Nå, men det er jeg da så tilfreds med. Men er det ikke en lidt mærkelig situation at være repræsentant for et politisk parti, når den hovedbestyrelse, der sidder der, har en anden holdning end den, som folketingsgruppen har?

Ordføreren.

Jo, det kan man jo godt sige. Men det, der også gælder i et parti – jeg ved ikke, om spørgeren kender det fra sit eget parti – er, at der rent faktisk godt kan være uenighed. Og derfor kan det, som landsmødet på et tidspunkt beslutter, og det, som hovedbestyrelsen på et tidspunkt beslutter, og det, som folketingsgruppen i sidste ende dels beslutter, dels finder det praktisk muligt at gennemføre, godt være tre forskellige ting. Og vi sidder altså ikke og kigger på hinanden i en rundkreds i Radikale Venstre, indtil alle mener det samme.

Fru Charlotte Dyremose.

Tak. Den radikale ordfører prøvede at få det til at lyde, som om det bare er, fordi lejere og udlejere er uenige om nogle forskellige ting. Men sagen er jo den, at både Danmarks Lejerforeninger og BOSAM mener, at den her lovgivning kommer til at blive yderligere kompliceret. Altså, noget af Danmarks mest komplicerede lovgivning bliver mere kompliceret. Det er vel grundlæggende et problem, og giver det slet ikke anledning til selvransagelse, at man både på den ene side og på den anden side siger: Det kan godt være, at der er nogle detaljer, vi ikke er enige om, og at der er nogle ting, vi gerne ville have trukket i forskellige retninger, men vi er enige om én ting, og det er, at det her bliver langt mere kompliceret, og at det kommer til at koste tid, penge, blod, sved og tårer, både på lejernes og udlejernes side, og derfor skal I lade være med det?

Ordføreren.

Det er klart, at jeg som boligpolitisk ordfører – og sådan har vi det sådan set også i Radikale Venstre – er interesseret i at høre organisationerne på det her område. Og det er vi såmænd også på alle andre områder. Der er jo heller ikke nogen, der siger, at vi er færdige på det her område, men det er bare meget svært, fordi organisationerne vil mange forskellige ting.

Nu sad jeg lige og læste en pressemeddelelse fra Lejernes Landsorganisation, og der siger man jo, at den her aftale er to skridt frem og ét tilbage. Og det er jo, fordi man er rigtig glad for nogle af aftalens ting, men er utilfreds med nogle andre. Og det tror jeg egentlig er gældende i langt størstedelen af organisationerne.

Nu ved jeg godt, at det ikke er mit privilegium at stille spørgsmål heroppefra, men jeg kunne godt tænke mig at høre, om det monstro er de samme ting, man finder bliver mere komplekse. For jeg synes, det er indlysende – og det tror jeg også mange af organisationerne mener, hvis man trykker dem lidt på maven – at der bestemt er ting, der bliver mindre komplekse. Men så kan det jo også godt være, at man synes, at de ting, som man ikke bryder sig særlig meget om, gør livet rigtig træls for en, og derfor siger man, som man gør. Jeg har selvfølgelig stor respekt for, at man, hvad kan man sige, varetager sine interesser, men det betyder altså bare ikke, at vi så ikke kan lave politiske aftaler på det her område. Det tror jeg heller ikke den konservative ordfører mener.

Fru Charlotte Dyremose.

Det er jo bare påfaldende, at stormen er så massiv, og at det også er førende lejelovsadvokater, der siger, at det her bliver en komplicering af lovgivningen og ikke en forenkling; at huslejenævnenes formænd og sekretærer også siger f.eks. i forhold til det her med normalistandsættelse – eller jeg skulle måske sige normal istandsættelse – at der ikke rigtig er nogen, der ved, hvordan vi definerer det, hvad det vil sige, og hvad det kan sammenlignes med. Og jeg ved ikke, om fru Liv Holm Andersen vil love mig, at vi, inden vi er færdige med den her behandling, har et så klart indtryk af, hvad det dækker over, og hvordan det defineres i lovgivningen, at den del – bare den del – ikke kommer til at skabe et antal konflikter, som man kommer til at bruge rigtig, rigtig mange ressourcer på, både på den ene side og den ene side Og vi må konstatere, at de medarbejdere, der skal sidde og behandle de her sager, allerede på nuværende tidspunkt siger, at de ikke kan gennemskue de her ting.

Ordføreren.

Men det er jo i hvert fald helt klart noget, man så må arbejde sig frem til en løsning af. For jeg synes i hvert fald ikke, at vi, når vi har en ordning her, som man ikke er tilfreds med, og som man godt kunne tænke sig at rykke hen et sted, hvor man ville være mere tilfreds med den, fordi den ville være mere rimelig og give bedre mening, så ikke skal gøre det, fordi det er komplekst.

Så vil jeg da også gerne sige, at jeg synes, det er meget utroligt, at den konservative ordfører rykker ud med sådan en dundertale, men så alligevel stort set ikke kan pege på et eneste område, hvor organisationerne i fælles front siger, at det bliver værre og mere komplekst. Det kan den konservative ordfører jo ikke – det har hun i hvert fald ikke brugt sin taletid på at gøre. Så det synes jeg måske er sådan lidt specielt.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Eigil Andersen, Socialistisk Folkeparti.

Det er en god dag for lejerne i Danmark. Vi førstebehandler en ny lejelov, som rummer en række fremskridt for lejerne, og jeg vil gerne give et meget konkret eksempel. En mand i Brabrand ved Aarhus havde boet i sin lejlighed i godt et år, nemlig i 14 måneder. Han havde opført sig ganske almindeligt, ikke mishandlet noget som helst, men da han efter de 14 måneder flyttede fra lejligheden, fik han et kæmpe chok. Han skulle betale en regning på hele 58.000 kr. – 58.000, der især skulle bruges til at male hele lejligheden, selv om den som sagt så rigtig pæn ud. Det er fuldstændig urimeligt, at en udlejer i dag med juraen i hånden kan kræve et så stort beløb som 58.000 kr., når man kun har boet i lejligheden i lige godt og vel et år. Det skyldes, at udlejeren har ret til at kræve, at lejligheden skal nyistandsættes, og den skal så også nyistandsættes med maling, selv om det overhovedet ikke er nødvendigt.

Den nye lejelov sætter en stopper for, at regningen kan blive så stor. Lovforslaget siger, at en udlejer kun kan kræve normal istandsættelse – som tidligere nævnt – og det er noget billigere, og altså ikke nyistandsættelse. Derfor medfører den nye lejelov, at mange tusinde kroner bliver skåret af en sådan regning på 58.000 kr. Det er et godt fremskridt for lejerne, som især vil gavne de lejere, der har boet i en lejlighed i 2-3 år. I den samme gode lejervenlige retning tæller, at der fremover bliver et obligatorisk syn af lejligheden både ved ind- og udflytning. Det er noget, der i dag er årsag til mange stridigheder, og de stridigheder vil fremover blive mindre, når man har et obligatorisk syn både ved ind- og udflytning.

Men der er også andre punkter, hvor den nye lov gavner lejerne. For SF er det uhyre vigtigt, at vi bevarer nogle huslejer, som folk med små og jævne indtægter også har råd til at betale. Her er der jo liberalister, som vil give huslejen helt fri uden nogen form for regulering, altså uden huslejenævn og lovregler. Det mener f.eks. folketingsmedlem hr. Søren Pind fra Venstre, men det mener også liberalistiske fantaster som dem i Liberal Alliance. Hvis de fik indført deres politik, ville huslejen i gennemsnit blive forhøjet med 20.000 kr. om året pr. lejlighed – det viser en undersøgelse. For mange lejere i en by som København ville huslejen blive fordoblet, de ville havne på gaden sat ud af deres hjem, fordi de ikke havde råd til at betale, og det ville være helt, helt urimeligt. Denne våde liberalistiske drøm, som ville skade menigmand og -kvinde, er manet til jorden med den nye lejelov. Huslejereguleringen og huslejenævnene er med forliget bevaret til mindst den 1. januar 2020, og det er utrolig værdifuldt for lejerne.

Et andet fremskridt i lejeloven er en hårdere straf for penge under bordet, som det også tidligere er blevet nævnt, og hvis der er udlejere, der kræver sorte penge som betingelse for, at man bliver lejer, bliver straffen forøget. Udlejerne bliver også som noget nyt pålagt at have lavet 10-årige vedligeholdelsesplaner for ejendommen i samarbejde med lejerne. Da forliget om lejeloven blev indgået den 12. juni sidste år, udsendte Ritzaus Bureau en spændende artikel med overskriften: »Udlejerne kalder ny lejelov en gave til lejerne«. Det er jo en rigtig god overskrift, og der er også noget rigtigt i den, for der er nogle fremskridt for lejerne. Men overskriften fra Ritzau er nu ikke hundrede procent sandfærdig. Vi må i ærlighedens navn sige, at i den nye lejelov er der også mindre punkter, der gavner udlejerne og ikke lejerne, og det er ærgerligt, men sådan er livet, når man indgår et bredt forlig, hvor der også er borgerlige partier med.

SF ville gerne i lejeloven have modvirket voldsomme huslejeforhøjelser som følge af moderniseringer. Desværre er det sådan, at i ejendomme opført før 1992 har udlejeren en mulighed for at lave moderniseringer, som i virkeligheden udløser en adgangsbillet til en næsten fri huslejefastsættelse efterfølgende. Disse moderniseringer nedsætter hvert år mængden af boliger, lejligheder, som almindelige mennesker har råd til at bo i, og det er rigtig skidt. En ting er så, at de borgerlige partier ikke ville være med til et indgreb mod det, men det var overraskende og skuffende, at Socialdemokraterne og De Radikale heller ikke ville. Det er en politisk linje fra regeringens side, som skader lejerne. Men okay, det er så et punkt, som SF fremover stadig vil arbejde på at få gennemført.

Samlet set er den nye lejelov et fremskridt, og derfor stemmer SF også for den.

Der er korte bemærkninger. Hr. Ole Birk Olesen.

Hr. Eigil Andersen kan tilsyneladende slet ikke forstå værdien af en nyistandsat lejlighed. Det, at en lejlighed er nyistandsat, er en værdi, som nogle efterspørger, fordi de synes, det er rart at komme til en lejlighed, når de nu skal flytte, som er helt nyistandsat, hvor malingen er ny, og hvor der lugter dejligt og der ikke er rester af røg i lejligheden osv. osv. Det er jo det, man betaler for. Det er derfor, at der er nogle udlejere, der annoncerer med, at lejligheden er nyistandsat. Når man så har boet der et år, er det vel ikke for meget forlangt, at man kan lave en kontrakt med udlejeren om, at lejligheden også skal afleveres nyistandsat. Uanset at hr. Eigil Andersen ikke kan se værdien i det, så er der jo andre, der kan, bl.a. den person, som efterspurgte lejligheden og flyttede ind i den, fordi personen godt kunne lide, at den var en nyistandsat. Hvorfor skal det forbydes af hr. Eigil Andersen? Hvorfor skal hr. Eigil Andersen blande sig i det?

Ordføreren.

Ja, nu er det så tilfældigvis mig sammen med et flertal her i Folketinget, der blander sig i det, herunder også et flertal, der består af borgerlige partier, så der er jo en vældig diskussion i gang i den borgerlige lejr om den her lejelovgivning. Det må vi jo sige.

Jeg mener, at hvis man har boet i en lejlighed i et års tid som den lejer, jeg nævnte fra Brabrand i Aarhus, og har opført sig ganske normalt, så vil der ikke være behov for sådan en nymaling af hele den lejlighed. Jeg mener, det er en urimelighed, at udlejerne, som jo har den største magt her, i dag har en ret til at kræve, at der skal være tale om en nyistandsættelse. Derfor betragter jeg det som et fremskridt. Det er da i øvrigt også et enormt samfundsmæssigt spild, at man overmaler nogle vægge, som i virkeligheden er malet fint i forvejen.

Hr. Ole Birk Olesen.

Hr. Eigil Andersen ved da ikke, hvad andre mennesker har behov for. Hr. Eigil Andersen har sine behov, og dem skal han have lov til at have, men andre mennesker har jo andre behov. Og der er nogle, der har det behov eller i hvert fald det ønske, at de gerne vil flytte ind i en nyistandsat lejlighed. De synes, det er mere værdifuldt end at flytte ind i en lejlighed, der blev en nyistandsat for et år siden. Derfor er der nogle udlejere, der gerne vil tilbyde nyistandsatte lejligheder, og når man så flytter ind i den, så kan man i dag, inden den her lov bliver vedtaget, lave en aftale med udlejeren om, at den skal afleveres nyistandsat.

Det kan da godt være, at hr. Eigil Andersen synes, det er spild af penge, men der er også mange ting, som hr. Eigil Andersen gør, som jeg synes er spild af penge. Det er jeg helt sikker på. Men hvorfor skal hr. Eigil Andersen gøre sig til dommer over det? Bare det, at hr. Eigil Andersen har flertal med sig her i Folketinget, er jo ikke noget argument for, at han har ret.

Ordføreren.

Det, som Liberal Alliance overser, og som er den store fejl, er, at lejerne er den svage part her, og det vil sige, at udlejeren i dag kan stille som en betingelse for, at man kan få lejlighed, at den skal afleveres nyistandsat. Det er simpelt hen en urimelig byrdefordeling, og der er jo mangfoldige områder her i samfundet, hvor vi må leve med forskellige ting. Der er nogle mennesker, der har behov for at køre 200 km/t. på motorvejene, men det må de altså ikke, for fartbegrænsningen siger maksimalt 130. Det må de også leve med. Og på det her område må udlejerne leve med den her regel.

Fru Charlotte Dyremose.

Hvordan forholder hr. Eigil Andersen sig så til, at både udlejer- og lejerorganisationer mener, at bl.a. det her med istandsættelse er en betydelig komplicering af lovgivningen? Og jeg skulle måske her understrege, at dette er et eksempel på noget, organisationerne er enige om, for jeg kunne høre, at den radikale ordfører ikke kunne høre, at jeg nævnte et eksempel, umiddelbart før hun efterlyste et eksempel. Det var faktisk et eksempel, der blev spurgt til. Så dette er et eksempel.

Ud over at det er et eksempel på, at man fra begge sider synes det, er det jo også sådan, at formænd og sekretærer i huslejenævnene skriver, at spørgsmålet om, hvad der skal forstås ved en normal istandsættelse, i højere grad bør være præciseret i loven. Er det noget, hr. Eigil Andersen vil gøre noget ved, så det her ikke bliver et tvistspørgsmål, hvor folk skal bruge tid, kræfter, blod, sved og tårer på at finde ud af, hvad hr. Eigil Andersen og andre mener med det her?

Ordføreren.

Inden det nu bliver fremstillet, som om alle lejerorganisationer i Danmark ikke ønsker det her lovforslag vedtaget, så synes jeg, at der er grund til at slå fast, at Lejernes Landsorganisation ønsker det vedtaget. Det er ikke blevet sagt. Men nu har jeg i hvert fald sagt det, for det passer.

Hvad angår normal istandsættelse, er det jo et begreb, som man i forvejen kender inden for boligområdet, det gør man eksempelvis inden for den almene sektor. Der er så kommet et par modifikationer af det gennem de forligsforhandlinger, vi har haft, hvor de borgerlige desværre har fået et par indrømmelser. Men det har de fået. Derfor mener jeg summa summarum, at når man ser de definitioner, der er i forvejen, plus de tilføjelser, der er kommet ind i billedet, er jeg overbevist om, at man nok skal finde ud af de.

I øvrigt mener jeg, at der er taget flere hensyn i det her forslag til lejelov. Der sker visse mindre fremskridt med hensyn til forenkling, men der er også tale om, at der er aktuelle problemer og urimeligheder på boligmarkedet, som bliver løst gennem det her lovforslag. Så det er også et formål, som det har, og det gavner lejerne.

Fru Charlotte Dyremose.

Men se, i samme høringssvar fremgår det jo igen, at de forstår det sådan, at der ikke er tale om en kopiering af den model, der gælder i den almene sektor, og at de også tilsyneladende ikke ser det sådan, at det er hensigten, at istandsættelse skal kunne kræves, hvis det ikke fremtræder nyistandsat. Så »tilsyneladende«, og »så vidt de ved« osv., men altså ingen afklaring af det her. Er det ikke et problem, når man er så enige om, at det er meget, meget svært at gennemskue?

Dertil kommer jo, at selv om nogle mennesker, nogle lejere – og det er jo altså faktisk lejerne, der er glade for at flytte ind i de nystandsatte boliger, det er faktisk dem, der skal bo der – efterspørger det her, definerer hr. Eigil Andersen det sådan, at det ikke er noget behov. Nej, det er det måske ikke, og man kan måske godt leve uden, men ud over at det altså giver nogle mennesker en glæde i deres dagligdag, at de flytter ind i de her nyistandsatte boliger, kommer det her jo også til at koste en hel del arbejdspladser, vil jeg sige til hr. Eigil Andersen. Danske Malermestre vurderer, at 700 mennesker vil miste deres arbejde bare inden for malerfaget på grund af den lov, hr. Eigil Andersen er ved at gennemføre. Er vi glade for det?

Ordføreren.

Jeg er glad for, at vi har gennemført en aftale om de almene boliger, hvori der er masser af håndværksarbejde. Men jeg må altså sige, at Lejernes Landsorganisation, som repræsenterer mange lejere i Danmark, har den opfattelse, at det er en ulempe, at man har den nuværende regel om, at der kan kræves nyistandsættelse, og det er også min opfattelse, at det er sådan, det er. Jeg synes da, det er ærgerligt, at Det Konservative Folkeparti holder sig uden for den her aftale, for der er jo også lavet en plan for det kæmpe stykke arbejde, der skal laves med henblik på forenkling ved sammenskrivning af lovene, udover de mindre forenklinger, som sker ved denne lejlighed.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Lars Dohn, Enhedslisten, som ordfører.

Tak. Det er jo rigtigt, som Charlotte Dyremose allerede har udtrykt, at lejerorganisationerne ikke er enige om, om det her er et fremskridt. De to af dem, Danmarks Lejerforeninger og BOSAM, har vendt tommelfingeren nedad, mens LLO, som jo er den største, har sagt o.k. til det her. Det er to skridt frem og et tilbage, og det er lige præcis det dilemma, man skal finde Enhedslisten i, for det har bestemt heller ikke været voldsomt let for os at træffe den her afgørelse om at gå ind i forliget, men jeg vil slutte af med at sige, hvorfor vi gjorde det.

Den optimale forenkling fik man jo ikke. Det er stadig væk sådan, at med hensyn til huslejen er der omkring 40 pct.s forskel på, om man bor i Herning, eller man bor i Silkeborg. Sådan kan vi jo ikke i vores lille land have vidt forskellige regler om de ting, som bestemmer vores leveomkostninger. Det kan heller ikke passe, at den beskyttelse, man som lejer får, skal være så forskellig som de der to regler, altså, om man nu er reguleret eller ikke er reguleret, giver udtryk for.

En anden ting, som også gjorde det svært for os, var jo, at mens regeringen fra tårnet sagde, at § 5, stk. 2, skal væk – 70 pct.s lejestigninger skal vi af med – så optræder det ikke i lejelovsforslaget. Og selv om Enhedslisten har været ude med to beslutningsforslag, vil regeringen ikke være med – og på et tidspunkt heller ikke SF. Men SF er blevet rigtig, rigtig gode med tiden på det boligpolitiske område, og de er svære for os at blive uenige med lige for øjeblikket. Så det er jo rigtig glædeligt.

Men i hvert fald må vi sige, at i udgangspunktet, f.eks. også at man skulle have taget forhandlingerne mellem parterne, den såkaldte enighedsliste, alvorligt, var det jo parternes opfattelse, at der lå noget benspænd fra embedsværket i ministeriet, og man måtte altså ikke komme igennem med den enighed, som det blev postuleret ikke eksisterede. På et helt afgørende punkt, netop spørgsmålet om huslejereguleringen, om lejefastsættelsen, spillede ministeriet et helt nyt begreb ind, nemlig nettoprisindekset.

Jeg må sige som ordfører, at det virkelig har undret mig, og jeg undrer mig stadig over, hvor det kommer fra, og hvorfor det skulle ind, når der nu var enighed mellem parterne, begge parter derude, om, at man ikke skulle røre ved det her punkt.

På den anden side må vi sige, at nettoprisen med den begrænsning, der er, jo gør, at der er et krav om, at huslejen skal beregnes efter omkostningerne inden og efter, og vi må sige, at i Jylland siger vi, når vi sådan skal være rigtig morsomme derovre, at momsen ikke rigtig er slået igennem, men vi kan også sige, at den omkostningsbestemte leje vel heller ikke rigtig er slået igennem. Så nu vil de, der vil bruge nettoprisindeks som regulering, i hvert fald skulle frembringe en omkostningsbestemt beregning. Det betragter vi så som et fremskridt.

Med hensyn til indflytnings- og fraflytningsrapporter synes jeg, at det er imponerende at se udlejerorganisationerne ude i et kæmpe skuespil. Indflytnings- og fraflytningsrapporter er blevet brugt i den almene sektor i rigtig, rigtig mange år. Den almene sektor er billigere at administrere, de har lavere administrationsudgifter, og alligevel tillader udlejerorganisationerne at komme og fortælle om et stort beløb – beløbet er så stort, at jeg næsten ikke kan rumme det inde i hovedet – det vil koste at lave sådan nogle blanketter, fordi der er et skriftlighedskrav. Men de behøver heller ikke at lave blanketter.

Men det vil i hvert fald betyde – og nu sidder jeg i et par huslejenævn – at vi vil slippe for en hel masse sager. Det vil være meget lettere at være udlejer, og det vil også være meget lettere at være lejer, for nu vil man fremover kende standen ved ind- og fraflytning, og derfor har man et udgangspunkt for at afgøre, hvad lejeren så skal på bones for ved fraflytning. Så jeg synes, at det er et værre skuespil, vi er vidne til der.

Tiden går lidt hurtigt her, men jeg tror, at jeg vil nævne nogenlunde de samme fordele ved loven, som Eigil Andersen nævnte, nemlig vedligeholdelsesplaner, indgriben mod banditter i habitter osv. En af de ting, jeg vil nævne her til slut, er f.eks., at huslejenævnene i de uregulerede kommuner nu må tage stilling til håndværkerregningens størrelse ved fraflytning. De må også give påbud om istandsættelse. Det er nogle markante fremskridt, som vi kommer til at nyde rigtig godt af.

Hvis jeg skal slutte af med at sige, hvorfor vi så valgte at sige, at vi går ind i det her forlig, var det, fordi vi i hvert fald på det tidspunkt ville være nervøse ved, at SF skulle være den bageste bagstopper i, om der skulle pilles ved reguleringen. Nu bliver det Enhedslisten fremover, og nu kan I være helt sikre på, at reguleringen står fast, så længe det her forlig eksisterer. Tak.

En kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Enhedslisten ønsker jo som bekendt et socialistisk Danmark, hvor der hverken er nogen privat ejendomsret eller fri markedsøkonomi. I stedet er der en eller anden form for fælleseje af produktionsmidlerne og også af boligerne.

Når Enhedslisten deltager i den her aftale eller det her forlig om lejeloven og vil stemme for forslaget, er det vel, fordi det er et lille skridt – måske ganske lille, men dog et skridt – i retning af Enhedslisten vision om det socialistiske Danmark. Er det ikke korrekt?

Ordføreren.

Altså, meget af den politiske kamp, der i øjeblikket foregår på venstrefløjen, er jo faktisk en forsvarskamp, og for os er det her egentlig en kamp for at undgå markedsgørelse på det her område.

Vores vision for den private udlejning er, at den private udlejning skal udfases, og vi har faktisk et rigtig glimrende instrument i den nuværende lovgivning, for i det øjeblik, der skal ske et salg af privat udlejningsejendom, skal den tilbydes lejerne til overtagelse på andelsvilkår. Og det er jo en rigtig fin demokratiseringsproces, som er skredet rigtig langt frem i København, og på sigt vil det her jo medføre, at vi får fællesejede boliger, ligesom den almene sektor er en slags fælleseje. Det er der, vi vil hen. Vi vil have spekulationen ud af boligen. Man skal kunne eje sit hus, men man skal ikke kunne tjene på at udleje til andre.

Hr. Ole Birk Olesen.

Ja, Enhedslisten vil have den private udlejning af boliger afskaffet, udfaset, som hr. Lars Dohn siger. Det er så et lille skridt i den retning. Altså, man kan ikke sige, at det bliver udfaset i morgen, men det sker måske om 20 år eller om 50 år, hvis Enhedslisten får fremgang. Så det her er et lille led i retning mod en udfasning af den private udlejning, ikke sandt?

Ordføreren.

Jamen som jeg har forsøgt at beskrive, ligger der den her tilbudspligt, og især i København er det gået rigtig godt med at få den der folkelige overtagelse. Jeg mener, at andelsboligen er en rigtig god boligform. Jeg bor selv i en andelsbolig, og det har været en god, demokratisk og spekulationsfri boligform, indtil Venstre gav andelskronen fri med Liberal Alliances hjælp. Men vi vil sige, at det er en rigtig god og demokratisk boligform, og det er faktisk der, vi skal hen.

For det, der sker, når private står som udlejer i større udstrækning end bare at leje et værelse ud, er, at der kommer dollartegn i øjnene på dem, og så kommer vi over i en situation, som meget tit er kendetegnet ved udnyttelse.

Fru Charlotte Dyremose.

Jeg noterede mig hr. Lars Dohns bemærkning om det her benspænd fra ministeriets side. Skal det forstås sådan, at hr. Lars Dohn har en mistanke om, at ministeriet planlagde, at de her forhandlinger skulle bryde sammen mellem parterne?

Ordføreren.

Altså, der ligger jo tilgængelige beskrivelser fra både udlejer- og lejerorganisationer, hvor man giver udtryk for, at man bestemt ikke føler sig forstået, og jeg tror også, at man endda går så vidt som til at bruge ordet benspænd eller noget i den retning. Så jeg ved ikke, hvilke kræfter der har været i gang i ministeriet, men også selve det, at man politisk lander på, at man ikke vil indfri mere end 22 ud af 57 forslag, synes jeg peger meget i den retning. Og det synes jeg er skuffende.

Fru Charlotte Dyremose.

Det ser ud til, at vi måske kan blive enige om i hvert fald et lille hjørne her.

Jeg vil spørge om en anden ting. Hr. Lars Dohn nævnte det her med, at der er uenighed lejerne imellem. Kan hr. Lars Dohn udfolde lidt, hvad de forskellige lejerorganisationer er uenige om?

Ordføreren.

Ja, jeg tror, at der, hvor vi har det store skisma, f.eks. er der, hvor LLO ligesom Enhedslisten lægger rigtig meget vægt på, at reguleringen er sikret og opbevaret, mens f.eks. sådan et punkt som trappelejeaftaler nu kun kan reguleres efter nettopris. Det vurderer Danmarks Lejerforeninger og BOSAM som et tilbageskridt.

Der må jeg sige, at det ikke er sket ret tit i mit liv, at jeg har være lodret uenig med dem, men det er jeg lige på det punkt i hvert fald. Så der er simpelt hen forskellige vurderinger af, hvad der er frem, og hvad der er tilbage. Det synes jeg er en lidt ærgerlig situation, og jeg synes, at det også forpligter lejerorganisationerne lidt til at indgå i en fælles dialog om, hvor vi vil hen med Lejerdanmark.

Tak til ordføreren. Hr. Ole Birk Olesen som ordfører for Liberal Alliance.

Tidligere i debatten i dag er der blevet sagt nogle ord om det at være i forhandlinger og søge indflydelse og forsøge at gøre tingene bedre, end de ellers ville have været. Det er især blevet sagt af Venstres ordfører. Derfor har jeg behov for at påpege, at det bestemt også er vores måde at arbejde politisk på. Derfor var vi da også med i det her forhandlingsforløb. Jeg har ikke kalenderen med, men det var vel 4, 5, 6 uger eller sådan noget, hvor vi havde jævnlige møder. Så dagen inden den sidste dag, tror jeg det var, måtte vi konstatere, at det samlede output af de forhandlinger ikke ville trække Danmark i en retning, som vi synes er bedre end den eksisterende lovgivning. Det var der, vi forlod forhandlingerne, altså efter vi havde deltaget i forhandlinger i 4, 5, 6 uger, eller hvor meget det nu var.

Sådan synes jeg da man bør gøre det. Hvis man nu f.eks. ikke synes, at indkomstskatten skal forhøjes, og der så kommer et udspil fra regeringen om, at indkomstskatten skal forhøjes med 10 pct., så skal man da ikke deltage i forhandlinger for at få forhøjelsen forhandlet ned til 5 pct. og så stemme for forhøjelsen på 5 pct., hvis man er imod at forhøje indkomstskatten. Så skal man da stemme imod det. Ellers kan regeringen jo narre os alle hele tiden ved bare altid at melde noget ud, der er meget hårdere end det, regeringen i virkeligheden gerne vil have vedtaget, og så kan vi så komme til forhandlinger, og så kan vi forhandle det ned til det, som regeringen egentlig havde som intention, og så kan vi hævde, at det er blevet meget bedre, fordi vi har deltaget, og så stemmer vi for en masse lovgivning, som vi slet ikke synes gør Danmark bedre, fordi regeringen har været så klog at true med noget, der er meget værre. Det er ikke den måde, vi arbejder på.

Vi forlod de her handlinger af især tre grunde. Den første grund er, at det nu bliver gjort forbudt, at udlejer og lejer kan aftale med hinanden, at lejemålet overtages nyistandsat og derfor også skal afleveres nyistandsat. Det, at der er lejere derude, der rigtig gerne vil have nyistandsatte lejligheder, skal nu undermineres af, at det ikke er muligt at aflevere en nyistandsat lejlighed igen. Det er forbudt at aflevere en nyistandsat lejlighed igen, og dermed lider udlejeren et tab ved at gøre det her. Det kan udlejeren jo sådan set godt kompensere for ved bare at opkræve en højere husleje. Så skal huslejen i stedet dække, at lejligheden nyistandsættes til den næste lejer, og hvis der er tale om et nyere byggeri, må det være muligt også inden for lovgivningens rammer, fordi reguleringen af huslejen ikke er så stram der. Det er nok ikke muligt inden for det ældre byggeri, men med det nyere byggeri må det være muligt.

Vi kan ikke se, hvorfor vi skal tvinge lejere og udlejere ud i sådan noget kreativ tænkning om højere husleje, når man i stedet kunne lave en mere reel aftale, der handler om det, det handler om, nemlig at folk overtager en nyistandsat lejlighed og afleverer en nyistandsat lejlighed.

Så er der indførelse af tvungen ind- og udflytningssyn. Vi har bestemt ikke noget imod, at der er ind- og udflytningssyn, men igen vil jeg sige: Hvis det er noget, som lejere og udlejere er enige om er en god idé, kan de jo bare aftale det med hinanden. Og hvis det af den ene eller anden grund vurderes at være overflødigt, kan de i dag, hvor der ikke er nogen lovgivning om det, lade være med at have det. Nu siger flertallet i Folketinget med den her lov, at det skal de have, uanset om de har en interesse i det, uanset om det giver mening i det konkrete tilfælde. One size fits all. Vi har besluttet herindefra, at der kun er én måde at leje og udleje på, og det er med ind- og fraflytningssyn.

Så er der indførelse af rullende 10-årsvedligeholdelsesplaner. Igen må jeg sige, at jeg ikke forstår, hvorfor Folketinget skal blande sig i det. Hvis lejer og udlejer kan blive enige med hinanden om, at en 10-årsvedligeholdelsesplan er en god idé, så kan de jo allerede gøre det i dag, og så bliver det sådan.

I det hele taget er lovgivningen her udtryk for, at Folketinget vil blande sig i mere, end Folketinget behøver at blande sig i, og det synes vi er rigtig, rigtig ærgerligt. Vi vil gerne have en mere liberal regulering af udlejningsmarkedet i Danmark, fordi vi kan se, at det er svært at være udlejer i Danmark. Vi kan se, at den ene udlejningsejendom efter den anden sælges som andelsboligforening. Der bliver færre og færre private udlejningsejendomme i det ældre byggeri i storbyernes midter, og det synes vi er ærgerligt, for vi ved, at der er nogle, der også der efterspørger udlejningsboliger.

Så vi støtter ikke dette lovforslag og stemmer imod.

Der er korte bemærkninger. Det er hr. Lars Dohn.

Jeg vil godt fortælle ordføreren, hvordan det egentlig foregår derude i den virkelige verden, når der sker en fraflytning. Nu sidder jeg i et par huslejenævn og har gjort det i rigtig mange år – faktisk i to årtusinder, og det er ikke engang løgn. Der er det sådan, at det ikke, som ministeriet fortæller, er 20 pct. af sagerne – i hvert fald ikke i Herning og Ikast – der handler om istandsættelse ved fraflytning; det er omkring 40-50 pct., og i de fleste tilfælde er der sat kryds ved, at lejligheden modtages nyistandsat og afleveres nyistandsat. Men der foreligger ingen rapport om det, og det vil sige, at uenigheden er helt klar, når man flytter ud igen, og det gør man i gennemsnit, når der er gået 4 år, og så har vi balladen: Var der nu malet på alle malbare flader? Det er faktisk rigtig svært at få fastslået.

Ordføreren.

Altså, i de nævn behandles de sager, hvor der er tvister. Det siger jo ikke noget om det store, store antal udlejninger, hvor der ikke er nogen tvister, uagtet at vi ikke har nogen lov for, at der f.eks. skal udarbejdes ind- og udflytningssyn. Det er så det. Der er alle disse mange sager, hvor der ikke er udarbejdet ind- og udflytningssyn, men hvor tingene alligevel går fint, fordi der er et godt forhold mellem lejer og udlejer, og fordi man kan stole på, at en aftale er en aftale, der er givet hånd osv., og fordi tingene bare kører af sig selv, hvilket de gør i de fleste sager. Men der skal man nu have trukket et ind- og udflytningssyn ned over det, hvilket fordyrer processen og jo i princippet føre til huslejeforhøjelser, hvor det slet ikke er nødvendigt, fordi det ikke er nødvendigt med et ind- og udflytningssyn af en så specifik karakter som det, der er formuleret i det her lovforslag.

Hr. Lars Dohn.

Et indflytningssyn vil jo typisk tage en times tid og et fraflytningssyn nogenlunde det samme, hvis der ikke er de store uenigheder. Hvordan skulle man næsten kunne klare sådan en forretning på kortere tid? Når vi f.eks. skifter bil, skal købe en eller sælge en – ordføreren plejer nemlig at sammenligne boliger med biler, med en Mercedes, og jeg ved ikke hvad – tager det vel også en times tid. Så det er vel i sig selv ikke en vanvittig stor investering for en, der skal leve af at udleje, at man i hver ende af lejeaftalen bruger en times tid på det her formål.

Ordføreren.

Derfor sker det jo også rigtig mange steder, selv om der ikke har været nogen lovgivning om det. Det er, fordi man de steder har fundet, at det var en god idé. Det er jo ikke ensbetydende med, at det er en god idé alle steder. Der kan sagtens være steder, hvor udlejer er af en slags, og hvor lejer er af én slags, som ikke har det behov for, at der skal nedfældes en detaljeret ind- og udflytningsrapport. De er måske i familie med hinanden, måske har de fælles bekendte. Det er måske det, der holder dem på den gode sti og sørger for, at de ikke snyder hinanden, for så mister de et godt renommé i nabolaget eller i familien. Der kan jo være tusindvis af grunde til, at man ikke i den konkrete situation behøver at have et ind- og udflytningssyn.

Hr. Eigil Andersen.

Ja, det er jo tydeligt, at der er splid og spektakel i den borgerlige lejr, for vi har jo en situation nu, hvor de to store borgerlige partier, Venstre og Dansk Folkeparti, er med i det her forlig, og så er de to små borgerlige partier, Liberal Alliance og Konservative, ikke med. Jeg håber ikke, at der kommer et borgerligt flertal efter næste valg, men det kan jo beklageligvis ske.

Hvis det skal ske, skal de fire partier blive enige om en boligpolitik. Det er jo interessant, hvordan i alverden det kommer til at foregå, og om man kan det. Derfor vil jeg gerne spørge Liberal Alliance: Vil Liberal Alliance leve med den her lovgivning, eller vil man stille det som en betingelse for at støtte en borgerlig statsminister, at den her lov skal ændres?

Ordføreren.

Jamen Liberal Alliance må jo leve med det, hvis der er et flertal for noget i Folketinget. Og der er jo tilsyneladende et stort flertal, der vil det her, og valgresultatet skulle da blive meget anderledes, end meningsmålingerne forudsiger, hvis det flertal skulle forsvinde efter valget. Så jeg forventer, at der efter valget også vil være et flertal for det her, så der kan vi jo nok næppe kræve at der bliver lavet om – også fordi der er indgået en aftale om, at de skal laves.

På den måde forholder det sig jo med det her, som det forholder sig med nogle af de ting, som SF gerne vil have gennemført, men hvor SF er endt med endda at lægge stemmer til det modsatte – f.eks. at der skete en begrænsning af efterlønnen osv. Vi kan jo ikke trylle, men selvfølgelig, hvis vælgerne giver os 90 mandater, laver vi det her om.

Hr. Eigil Andersen.

Så man kan sige, at Liberal Alliance kritiserer det her, men kritikken er ikke mere alvorligt ment, end at man f.eks. ikke vil lade det her føre til, at man peger på en anden statsminister end en borgerlig.

Ordføreren.

Jamen det nytter jo ikke noget at pege på fru Helle Thorning-Schmidt som statsminister, for hun bakker jo også op om det her. Så det eneste, vi så kunne gøre, var at pege på min partiformand, hr. Anders Samuelsen, eller på hr. Søren Pape Poulsen fra De Konservative, som ikke er med i det her. Og det kan da være fristende nok, men der skal jo også være en realisme i det hele.

Tak til ordføreren. Der er noget at tænke over. Så er det fru Charlotte Dyremose, De Konservative, som ordfører.

Vi konservative vil meget, meget gerne støtte en forenkling og modernisering af lejeloven. Det er helt og fuldt og ubetinget. Det var sådan set også derfor, vi var med i forhandlingerne, lige indtil vi fik at vide, at hvis ikke vi kunne lide lugten i bageriet, måtte vi gerne gå vores vej, og så blev vi i øvrigt ikke indkaldt mere. Det var lidt ærgerligt, for vi ville gerne have haft en modernisering af en forældet lejelov, der har rod i anden verdenskrigs rationaliseringer og reguleringer. Vi synes, der kræves logik, klarhed og gennemskuelighed.

Men det er så bare desværre på ingen måde det, som det her forslag bidrager med, tværtimod. Det hjælper ikke ret meget at skrive det i overskriften, for det er jo sådan set desværre indholdet, der tæller. Det er jeg så ikke ene om at mene, heller ikke ene sammen med hr. Ole Birk Olesen, for det er jo også sådan, at både Danmarks Lejerforeninger , BOSAM, Ejendomsforeningen Danmark og Danske Udlejere – altså to organisationer på hver side – helt utraditionelt er gået sammen for nu at anbefale os ikke at vedtage det her lovforslag.

De påpeger, at det er komplicerende – det vil gøre lovgivningen yderligere kompliceret – og det er helt unødvendigt, og det giver ikke reelle forenklinger, der berettiger den store retsusikkerhed, der vil opstå. De mener sådan set, det vil koste både lejere og udlejere tid og penge. Det samme gælder så formændene og sekretærerne i huslejenævnene, der påpeger, at der er betydelige problemer, for spørgsmålet om, hvad der skal forstås ved normal istandsættelse, bør præciseres. Det er altså de medarbejdere, der skal administrere loven, hvis Folketinget vedtager den. Uanset høringssvaret fra huslejenævnene er det ikke blevet præciseret, og hvorfor egentlig ikke det, hr. minister?

Så er der lejelovsspecialisterne, som advokat Anne Louise Husen, der taler om, at forslaget snarere er en forkludring end en forenkling. Og der er advokat Marianne Kjær Stolt, som skriver, at forslaget desværre hverken medfører en indholdsmæssig forenkling af lejelovgivningen eller administrative lettelser, tværtimod indføres en række nye bestemmelser, der ikke er tilstrækkelig klart defineret. Det er altså advokaternes beskrivelse af det, som et stort flertal i Folketinget har tænkt sig at støtte. Ja, jeg bliver bekymret.

Problemerne hober sig jo op. Der er normalistandsættelsen som et helt nyt begreb. Der er afskaffelse af aftalefriheden lejer og udlejer imellem om, hvordan man vil vedligeholde den lejlighed, man bor i, altså afskaffelse af muligheden for, at voksne mennesker kan indgå en aftale med hinanden. Der er flere formkrav med strenge sanktioner i forbindelse med forbedringerne i ejendommene, hvilket jo desværre kan have det resultat, at de private udlejere vælger ikke at opgradere boligerne eller at energirenovere dem. Også det vil være en katastrofe.

Så er der afskaffelsen af trappelejereguleringen. Igen: Det må voksne mennesker ikke aftale med hinanden. Det var ellers en klar og overskuelig måde med en forudsigelig regulering for begge parter.

Endelig har man så valgt at udskyde en sammenskrivning af lovgivningen. Det havde ellers været det eneste fornuftige at se og få det gjort, så man ikke skal lede to steder for at finde ud af, hvordan tingene hænger sammen. Men nej, det bliver det heller ikke til endnu; måske bliver det senere, hvem ved?

Så er der jo også ting, som vi gik ind i de her forhandlinger for at forsøge at få gennemført, og noget af det, vi sådan set er glade for er kommet med her – bl.a. jo på foranledning af, at vi var nogle, der sad i forligskredsen, indtil den brød fuldstændig sammen, og talte for det – er det her med, at amatørudlejere, der uforvarende er kommet til at leje deres lejlighed ud, fordi de troede, at det kunne man godt gøre, og så kunne man selv flytte ind i den bagefter, nu skal have lov til rent faktisk at flytte ind i deres egen lejlighed. Så viser det sig, når lovforslaget bliver udmøntet, at det for det første kun gælder fremtidige lejemål. Det vil sige, at folk, der sidder med en lejlighed nu og egentlig godt kunne tænke sig at flytte ind i deres egen lejlighed, heller ikke får lov til at gøre det fremadrettet.

Dertil kommer et kriterie om, at man selv skal have boet i lejligheden forinden. Jeg har fået et ganske godt eksempel så sent som i dag fra en herre, der siger, at han for efterhånden en del år siden købte en lejlighed. Der var så en, der boede i den – og vedkommende ville godt, inden han flyttede ind, respektere, at det lejemål en dag skulle ophøre – men det resulterede i et brev fra en advokat og nu flere års kamp for at flytte ind i den lejlighed, manden havde købt med det formål at bo i den. Men nej, det løser lovforslaget så heller ikke.

Så desværre er der stadig væk, selv de steder, hvor det ser ud, som om det kunne blive lidt bedre, betydelige problemer, og mennesker har ikke lov til at bo i deres egne boliger. Jeg kunne blive ved. Lovforslaget har ikke den tilstrækkelige kvalitet. Det giver ikke den forenkling, ministeren havde sat som mål, og det leder ikke til færre, men til flere konflikter, og Det Konservative Folkeparti kan derfor ikke støtte forslaget.

Der er nogle kommentarer, og den første er fra hr. Lars Dohn.

Jeg vil godt spørge, om jeg har ret i, at det, når man laver en aftale på lejemarkedet, er ordførerens udgangspunkt, at det er to ligeberettigede og lige stærke parter, der indgår en fri aftale. Hvis det er det, der er ordførerens og Det Konservative Folkepartis udgangspunkt for lejelovgivning, er man jo grundlæggende uenig i tankegangen i lejelovgivningen, som jo bygger på, at lejeren er den svage part.

Ordføreren.

Aftaler om leje indgås mellem voksne myndige mennesker, og jeg mener, at man hverken er svagelig eller dum eller noget som helst andet, fordi man er lejer. Situationen er jo den, at ja, man står i to forskellige situationer over for hinanden, man skal indgå nogle aftaler, og bl.a. det her med nyistandsættelse er jo altså typisk lejere, der har efterspurgt det, og det er jo derfor, det bliver udbudt af udlejerne, altså fordi der er nogle, der gerne vil flytte ind i den slags lejligheder. Og det er voksne, myndige mennesker, der træffer de her beslutninger sammen. Det må de så ikke længere.

Det var også derfor, vi ønskede at bidrage til en forenkling af lejelovgivningen. I forhold til det her med at blive smidt på gaden f.eks. er det jo ret væsentligt, at man har et sted, hvor man har tag over hovedet og derfor har nogle ordentlige varslingsregler, og det er sådan noget, vi er helt indstillet på og mener lejeloven skal bruges til – ikke at fratage myndige mennesker muligheden for at aftale nogle ting, som begge parter synes er en god idé.

Hr. Lars Dohn.

Netop på det område er der i den nugældende lejelovgivning jo den regel, at hvis en udlejer ønsker selv, altså ikke hans datter eller moster, at bebo lejemålet, så kan man opsige lejeren med 1 års varsel. Jeg havde nær sagt: Hvad ønsker man mere? Jeg spurgte tidligere den radikale ordfører, om hun var enig i den radikale hovedbestyrelses holdning til, at man skal kunne opsige uden grund og med kort varsel. Hvor står Det Konservative Folkeparti henne, hvis I selv kunne bestemme, hvor skulle vi så lægge snittet i det spørgsmål?

Ordføreren.

Vi mener, at man skal have ordentlige varsler, og det er sådan noget, lejeloven skulle bruges til. Det er jo helt grundlæggende de her helt basale ting, som lejeloven skulle bruges til. Den skulle ikke bruges til at sige, at man ikke må lave en trappeleje, for vi synes ikke, det er i orden, at man aftaler, at folk kan få lov til at flytte ind på en lidt lavere leje, som så bliver reguleret opad, måske fordi man er studerende og derfor først på et senere tidspunkt har råd til at betale den fulde husleje. Det er ikke, fordi vi synes, at voksne mennesker ikke selv kan finde ud af, om man skal istandsætte lejligheden på den ene eller anden måde, men vi synes, man netop skulle bruge lejelovgivningen til en helt grundlæggende beskyttelse af, at man ikke fra den ene dag til den anden bliver smidt ud på gaden og ikke har noget sted at bo.

Hr. Eigil Andersen.

Ordføreren henviser meget til, at der både er visse lejerorganisationer og så udlejerne, som er imod, at det her lovforslag bliver vedtaget. Så vil jeg gerne spørge ordføreren, om hun har tænkt på, at lejerorganisationerne og udlejerorganisationerne kun er enige om én ting, nemlig at de ikke ønsker lovforslaget vedtaget. Men hvis de skulle lave en lov, kunne de ikke gøre det, fordi deres ønsker går i vidt forskellige retninger. Hvis vi tager Danmarks Lejerforeninger, som ligger noget til venstre for Lejernes LO, der ønsker lovforslaget vedtaget, så kan vi se, at Danmarks Lejerforeninger vil have noget, der giver lejerne mange flere rettigheder, og udlejerne vil have noget, der giver lejerne mange færre rettigheder. Så kan man egentlig bruge konstateringen af, at de er uenige, til noget? For hvis man satte deres ønsker sammen, ville de simpelt hen stritte i hver deres retning, og dermed mener jeg, at så kan man ikke rigtig bruge det til noget.

Ordføreren.

Det er klart, at hvad angår nogle detaljer, vil man sige, at de trækker i hver deres retning. Men det, der jo så også er helt specielt her, er det, man i hvert fald er enige om, nemlig at det her komplicerer lovgivningen yderligere, og at den yderligere komplicering af lovgivningen ikke berettiger de forenklinger, der er. Så her er vi altså ude i, at man faktisk er enige om, at det er den samme ting, der er problemet.

Dertil kommer noget andet, og det synes jeg egentlig også at man burde tage til efterretning. Når der, uanset at de så vil trække i forskellige retninger, er enighed om, at det eksisterende er bedre end det nye, selv om man har prøvet på at gøre det godt, så skulle vi måske sige, at det måske ikke var i den retning, man skulle gå, og at der så måske er nogle ting, som ikke er i orden, bl.a. de her ting, som både advokater og huslejenævnsmedarbejdere påpeger. Det er jo simpelt hen også et spørgsmål om, at kvaliteten af det her lovforslag ikke er høj nok, og så kan det godt være, at man var nødt til at ende på et eller andet, som ikke alle er glade for. Jeg tror heller aldrig nogen sinde, at man får fuld lykke på det her område, men man bliver da nødt til at tage til efterretning, at der er så mange med så meget forstand på det, der siger, at kvaliteten af det her simpelt hen ikke er i orden.

Hr. Eigil Andersen.

Jeg tror, at en del af den utilfredshed i virkeligheden også skyldes, at man er utilfreds med, at der sker nogle forbedringer for lejerne, hvilket vi jo i SF synes godt om, og vi er også meget glade for, at huslejereguleringen bliver bevaret. Det er bare lige sagt som en del af begrundelsen for, hvorfor vi stemmer for.

Fru Charlotte Dyremose nærer også en vis omsorg for udlejerne, med hensyn til at der er gode regler for dem, og det mener hun så ikke at der er. Har ordføreren tænkt på, at den udlejer, som ikke længere ønsker at være udlejer, f.eks. kunne sætte sine penge i noget andet? Det kunne jo være en mulighed, hvis det er så hårdt for udlejerne.

Ordføreren.

Se, det er jo det store problem, nemlig at hvis det bliver for svært for udlejerne at være udlejere, lejer de ikke ud længere. Og hvorfor er det et problem? Det er jo sådan set ligegyldigt for den enkelte udlejer, for vedkommende kan jo bare vælge at gøre noget andet, som hr. Eigil Andersen påpeger. Dem, det er et problem for, er de mennesker, der gerne have en lejebolig at bo i, for det er jo dér, problemet opstår. Problemet opstår, hvis ikke der er nogen, der vil leje boliger ud, for så er der ikke nogen boliger at leje, og det bliver derfor et meget større problem for lejerne, end det bliver for udlejerne, hvis der ikke er nogen, der vil leje noget ud. Derfor er det sådan set ret væsentligt, at vi alle sammen drager en smule omsorg for, at de her ting fungerer for begge parter. Ellers er det her marked ikke til stede.

Tak til ordføreren. Så er det ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Jeg vil godt starte min tale med at sige tak til forligsparterne. Jeg vil godt sige, at i hvert fald i de 17 år, jeg har været medlem af Folketinget, er det her nok det mest komplicerede lovforslag, som vi har lavet om på og gjort mere enkelt og forbedret på de områder, vi har. Det har ikke været nemt. Jeg vil godt sige, og det fremgår også af ordførertalerne i dag, at alle har måttet give og tage, og alle har fået sat deres aftryk på det.

Jeg vil starte med at sige, når det er første gang siden 1966, at vi moderniserer Staunings midlertidige lejelov, vi får skrevet reguleringsloven og lejeloven sammen, at når vi ikke skrev det hele sammen nu, som jeg tror at vi alle havde et ønske om, også jeg, så var det, fordi vores jurister, landets fremmeste boligjurister, frarådede, at vi gjorde det ad en gang. Derfor tog vi dubletterne ud, derfor tilfører vi nye elementer og fjerner en række komplicerede ting, som gør, at vi forenkler lejeloven, og så skriver vi den sammen over 2 år. Det har man jo indflydelse på, hvis man vil være forligspartner.

Jeg synes, fru Louise Schack Elholm sagde det så rigtigt her, at det er klart, når man laver brede forlig og tager ansvar for noget så vigtigt som lejeloven, som er en af de bærende pæle i vores velfærdssamfund, så kan man ikke få alt igennem. Jeg kunne heller ikke få alt det igennem, jeg gerne ville. Det måtte vi lave et kompromis om. Og det er jo det, der i virkeligheden er folkestyrets fornemste kendetegn, nemlig at vi er i stand til at løse også meget komplicerede problemstillinger om noget af det vigtigste, ja, det næstvigtigste efter valget af partner, nemlig ens bolig.

Derfor vil jeg også godt sige, at jeg har lagt vægt på i de forlig, vi laver på det her område, at der er bred opbakning. Jeg tror, det var hr. Ole Birk Olesen, der blev spurgt, om han ville lave det om. Han måtte konstatere, at det var der nok ikke flertal for, næsten uanset hvordan valget måtte gå, i forhold til hvem der kommer i regering næste gang. Jeg skal sige, at vi har en ambition om at fortsætte, men vi skal jo have flertal til det. Og det er jo rigtigt, at det også har været et af formålene med det her, nemlig at sikre, at der var brede forlig omkring noget så vigtigt som vores bolig.

Så jeg vil gerne takke også for den konstruktive debat, der har været, og de mange positive bemærkninger, der også er kommet her ved første behandling. Jeg vil også sige, at jeg for en gangs skyld gerne vil have lov til at rose dem, jeg har lavet forliget med. Det er et flot resultat, vi er kommet igennem med. Lovforslaget er jo en udmøntning af vores forlig. Det er så bredt, at det spænder fra Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti til Venstre og Dansk Folkeparti om en forenkling og modernisering af lejelovgivningen. Jeg vil godt sige, at vi, der blev tilbage ved bordet i forligskredsen, lagde vægt på, at der var tale om en helhed af initiativer, som samlet set ikke forrykker balancen mellem lejer og udlejer. Samtidig har der været enighed om, at det ikke kan gælde hvert eneste forslag – der skal være balance i de enkelte forslag – men samlet set skulle der også være balance.

Jeg synes, som det også er fremgået af debatten, at de 11 hovedelementer, som er med, måske får de største bidrag fra lejersiden – nogle af dem – mens andre er til størst glæde for udlejerne. Høringssvarene viser jo også helt klart, hvad man kan se, hvis man har gjort sig den ulejlighed at gå dem igennem, at organisationerne mener, at der overhovedet ikke er nogen af forslagene, der er til fordel for de interesser, som de varetager – det gælder for en række af dem. Derimod er der ikke sparet på kritik af de forslag, der imødekommer modpartens interesser. Jeg tager det egentlig som et meget godt udtryk for, at vi med lovforslaget har ramt den rigtige balance mellem lejere og udlejere.

Med forslaget får vi jo taget hul på den modernisering og forenkling på lejeområdet, som længe har været ønsket, både politisk, blandt lejere, udlejere og andre brugere. Jeg må sige, at efter 10 år med den tidligere regering, hvor man ikke var i stand til at løfte den opgave, med det udvalg, der sad, hvor man ikke kunne blive enige og reelt ikke var enige, når man skulle gå til den næste fase, var det nødvendigt, at vi politikere tog et initiativ her, for jeg synes ikke, vi kunne blive ved med at se på, at man ikke kunne blive enige om, hvad man var enige om.

Så jeg synes, at den forenkling, den modernisering af henholdsvis vedligeholdelse, varsling af omkostningsbestemt lejeforhøjelse, beboerrepræsentationernes kompetence, udvidet adgang til at regulere lejen efter nettoprisindekset, er noget af det, som virkelig løfter. Men forslaget om obligatoriske ind- og fraflytningssyn er også nogle steder blevet mødt med den indsigelse, at det medfører øgede byrder for udlejerne. Jeg synes jo, det skaber afklaring. Det skaber mindre mulighed for tvist, og det sikrer, at man ved, hvad det er, man modtager som lejer, og man sikrer udlejerne, hvad det er, de lejer ud. Hr. Lars Dohn redegjorde så flot for det, fordi han er medlem af et huslejenævn og kender de mange tvistigheder. Vi må bare sige, at der er ca. fem gange så mange tvistigheder på det private lejeområde, som der er på det almene område, hvor man kender det her, som er obligatorisk.

Men det er jo også almindeligt for de store professionelle udlejere, at de allerede anvender de her syn systematisk i dag. Og blandt flere af de mindre og uprofessionelle udlejere, er det sådan, at man fremviser lejligheden til en lejer, og man syner den ved fraflytning. Så man gør det jo ikke kun for lejernes skyld. Man gør det jo rent faktisk, fordi det kan besvare sig, som de siger ovre i Jylland. Altså, det betyder også noget for pengene, og synet giver parterne mulighed for at fastlægge lejemålets stand og afstemme forventninger til, hvad lejeren skal udbedre ved fraflytning.

Parterne undgår på den måde en række konflikter, som ellers nemt kan opstå, når lejlighedens tilstand skal fastslås. Jeg mener, at forslaget både er til glæde for lejerne og for udlejerne.

Der har så været noget diskussion om, at normalistandsættelse er et begreb, der aldrig har været der før. Det er især fru Charlotte Dyremose, der har forsøgt at så tvivl om det, synes jeg. Jeg er nødt til at sige, at normalistandsættelse faktisk er et begreb, som eksisterer i lejeloven i dag, og i dag er der efter den private lejelovgivning overordnet to modeller for istandsættelse ved lejerens fraflytning.

Der er nemlig normal istandsættelse, og så er der nyistandsættelse, og det beror så på en særlig aftale om det. Med forslaget indføres der ikke nye begreber i lejelovgivningen. Der er alene tale om, at det er en mulighed, og den mulighed, der har været, for at aftale nyistandsættelse, forsvinder, så der kun er lovens udgangspunkt tilbage, nemlig begrebet om normalinstandsættelse, og det er jo en forenkling: I stedet for to bliver der en.

Det betyder rigtig meget, og jeg synes, at den der forudsætning om, at der er en masse, der gerne vil overtage et nyistandsat lejemål, må da bero på en eller anden misforståelse. For der er ikke nogen, der ønsker de kæmpe regninger, de har fået efter fraflytning. Vi har hørt om masser af sager om enormt store fraflytningsregninger, og det undgår vi nu ved at afskaffe den mulighed for at lave nyistandsættelse.

Til gengæld er der to begreber tilbage, nemlig vedligeholdelse og misligholdelse, og det har vi i forligskredsen brugt noget tid på at udrede, således at misligholdelse selvfølgelig skal udbedres, hvis der er tale om det, og normalistandsættelse har vi tilført som nye begreber i jern og metal, således at vi har udvidet normalinstandsættelsesbegrebet, men det er ikke nyt. Jeg vil i øvrigt gerne give de borgerlige partier, at det fik de med under vejs.

I forlængelse af det her lovforslag vil vi selvfølgelig lave vejledningsmateriale, så man ved, hvad det her istandsættelsesbegreb handler om. Men jeg er nødt til at sige, at det altså ikke er et nyt begreb.

Jeg skal heller ikke lægge skjul på, at det har været en udfordring at modernisere reglerne omkring vedligeholdelse og istandsættelse. De gældende regler er indviklede og uoverskuelige, og derfor er jeg godt tilfreds med, at vi har fået enklere regler. Det giver nemlig lejerne en bedre beskyttelse mod urimelig høje fraflytningsregninger, men jeg vil også pege på, at vi har afskaffet en lang række regler, som udlejerne kaldte snubletråde, altså regler om gyldighedsbetingelser, som der ikke var et reelt indhold i.

Vi har afskaffet kravet om fremlæggelse af vedligeholdelsesregnskaber i forbindelse med varsling af omkostningsbestemt huslejeforhøjelse, og vi har også forenklet reglerne, så kravene til en gyldig varsling er tydelige og klare. Endelig har vi udformet muligheden for at regulere huslejen efter udviklingen i nettoprisindekset, og det er en metode, som er væsentlig enklere at håndtere for de mindre professionelle udlejere.

Jeg vil godt sige, at vi alt i alt er kommet et rigtig godt stykke, og vi er kommet rigtig godt rundt om de problemer, som vi skal løse uden at forrykke balancen, herunder den økonomiske balance mellem parterne. Jeg ser faktisk frem til et rigtig godt udvalgsarbejde med et mindre kompliceret lejelovsforslag end det, der var i forvejen.

Tak. Der er en række korte bemærkninger. Fru Charlotte Dyremose.

Tak. Jeg kan jo forstå på hr. Lars Dohn, at det her med at få udfaset den private udlejning er et væsentligt mål for Enhedslisten. Jeg vil godt høre, om ministeren deler den ambition, og om det vækker nogen eftertanke hos ministeren, hvis han ikke gør det, at hr. Lars Dohn måske synes, at det her trækker i den retning.

I forhold til det her med, at der sandelig ikke er nogen nye begreber i det her lovforslag, vil jeg sige, at det er medarbejderne i huslejenævnene jo bare ikke enige i. For de siger jo sådan set, at de forstår loven og bemærkningerne sådan, at der ikke er tale om en kopiering af den model, der gælder for den almene sektor. Vil ministeren sørge for at få slået fast i det her lovforslag, hvad ministeren mener med det her begreb, sådan at også medarbejderne, der skal håndtere det, ikke er i tvivl?

Ministeren.

Altså, det er jo velkendt, at Socialdemokratiet og Enhedslisten er to meget forskellige partier, og også De Konservative og Socialdemokratiet er to meget forskellige partier, og vi har ikke noget ønske om, at vi ikke skal have den flerhed, vi har på boligmarkedet i dag. Vi er vældig tilfredse med, at der også er private udlejere, som bygger nyt – det kan også være pensionskasser, og det kan være andre. Men det, vi ikke synes er rimeligt, er, hvis markedet bare skal råde alene – at man afskaffer reguleringen f.eks., som flere af partierne har talt om i dag. Vi skal sikre, at almindelige mennesker kan bo i vores større byer, således at huslejen er fornuftig. Og jeg forstår, at Det Konservative Folkeparti gerne vil af med den regulering. Men privat udlejning kan være et glimrende alternativ, og der er mange mennesker, der har sat deres sparepenge i det her, også helt almindelige mennesker, som har en lille udlejningsejendom, og det synes jeg er glimrende. Og at man kan leje en lejlighed ud, hvis man har et tofamilieshus osv., er ganske udmærket.

Må jeg ikke sige, at det faktisk er sådan, at normalistandsættelse har været hovedreglen, også på det private udlejningsmarked. Så har der været en mulighed for at aftale fuld istandsættelse. Mange har ikke vidst det; jeg har i hvert fald talt med mange unge mennesker, som er kommet i klemme og har måttet betale rigtig store fraflytningsregninger. Og der findes jo også på det private udlejningsmarked brodne kar, og nogle af dem er oven i købet dømt – jeg kender da et par stykker – for at tage ublu lejer og for ikke at følge lejeloven. Det er selvfølgelig urimeligt, men sådan er det jo. Derfor synes jeg jo, det er godt, at vi nu afskaffer et begreb, som kan give anledning til mange tvister, og som har gjort en masse mennesker ulykkelige, fordi de har skullet betale nogle meget, meget store fraflytningsregninger, og at vi nu sikrer en ordentlig retstilstand på området. Vi kender det fra den almene sektor, og det har ifølge min opfattelse faktisk ikke medført en faldende vedligeholdelsesstandard.

Fru Charlotte Dyremose.

Men nu er vurderingen fra rigtig, rigtig mange parters side jo, at det her nye begreb vil føre til flere tvister – altså ikke færre tvister, men flere tvister. Det er lejere og udlejere, det er advokater, og der er så oven i købet også tvivl blandt de medarbejdere, der skal sidde i huslejenævnene med det.

Jeg er klar over, at jeg ikke får overbevist ministeren om noget som helst her; det har jeg prøvet meget længe, og det holdt lidt hårdt. Men kunne vi dog i det mindste ikke nå dertil, at ministeren så tilstræber at få skrevet nogle bemærkninger ind i det her lovforslag, der er så klare, at man ikke sidder derude og frygter, at det her betyder flere tvister? Man kunne jo næsten have nogle mistænkt for at tænke: Uhadada, det var en god ting, så får vi lidt mere at skændes om. Altså, kom nu minister, lad os i det mindste få sikret, at de organisationer og de advokater og de medarbejdere i huslejenævnene, der er i tvivl om det her, overhovedet ikke er i tvivl, når vi er færdige med den her lovbehandling. Så er vi dog nået et stykke.

Så vil jeg godt lige til sidst spørge ministeren: Hvis nu det her lovforslag fører til en gradvis udfasning af det private udlejningsmarked, er det så noget, ministeren vil gøre noget ved?

Ministeren.

Det er meget at skulle nå at svare på. Men måtte jeg ikke sige, at det ikke imponerer mig voldsomt, når boligadvokater, der lever af det her, synes, at der skal være tvivl om det, for de lever jo af det. Men jeg vil godt medgive, at der er et stort arbejde med at få indarbejdet de her nye regler, og derfor vil vi også lave vejledninger, som er tydelige og klare. Og vi vil også still e os til rådighed for huslejenævnene, og vi vil sikre, at der kommer gode vejledninger ud. Men normalistandsættelsesbegrebet er jo ikke så frygtelig vanskeligt at forstå – og så kommer der et trædejern med, så selv en smedesvend som jeg kan forstå det. Så det behøver ikke at være så frygtelig kompliceret. Det er selvfølgelig vigtigt, at vi får det bredt ud, og at vi får det diskuteret, men for advokaternes vedkommende er det nærmest professionelt, at de skal mene det om den del af det.

Må jeg ikke bare sige, at jeg ikke har noget forhold til, hvor mange private udlejere der skal være. Det er jo forskelligt, hvad man investerer i; nogle store professionelle gør det meget, og i en periode afviger det så fra det. Men jeg synes, det er vigtigt, at vi har privat udlejning på det danske boligmarked. Det udgør ca. 20 pct. i dag, og jeg forudser, at det vil blive ved med at have nogenlunde den størrelse.

Hr. Ole Birk Olesen.

Ministeren siger, ligesom Socialdemokraternes ordfører, hr. Jan Johansen, også gjorde tidligere i debatten, at det, at alle skælder ud over den her lovændring, er dokumentation for, at man har fundet den rette balance. Altså, den mere nærliggende konklusion og dokumentation er jo, at det faktisk er en rigtig dårlig lov – det er derfor, alle skælder ud over den – det ville man normalt tænke. For man kunne jo forestille sig, hvis regeringen lavede et rigtig dårligt lovforslag, som ingen kunne se nogen som helst idé i, at de jo så ville gå ud og sige, at det er et rigtig dårligt lovforslag. Så er ministeren måske åben over for, at det her lovforslag faktisk besværliggør mødet mellem lejere og udlejere, sådan at de i fælles interesse kan sige, at det ikke er et godt lovforslag?

Ministeren.

Jeg vil godt sige, at det, at lejerne har en lang række punkter, hvor de synes der er givet for meget til udlejerne, og udlejerne synes, der er en lang række punkter, hvor der er givet for meget til lejerne, jo ikke er dokumentation for, at det besværliggør lovforslaget mere. Men det er jo almindelige interessekonflikter, hvor man ikke kan være enige imellem de her to parter. De sad i 10 år – i 10 år – og kunne ikke blive enige om nogle ganske få mindre punkter. Det var ikke de store punkter, og man kunne ikke blive enige, da man kom til de yderligere faser i det. Derfor var det nødvendigt, at vi tog den beslutning, at vi nu politisk ville forholde os til det. Vi har taget de punkter med, som havde betydning, i det her lovforslag. Så jeg vil godt sige, at det for mig ikke er dokumentation for det.

Så vil jeg bare kort sige, at konflikter mellem udlejere og lejere formindskes, ved at der bliver et obligatorisk ind- og fraflytningssyn, muligheden for at aftale nyistandsættelse ved fraflytning afskaffes , så man ikke får de store regninger, vedligeholdelsesreglerne bliver moderniseret, bliver mere enkle, med 10-årshandlingsplaner. Jeg ved godt, at hr. Ole Birk Olesen var imod det, men nu sikrer vi, at også dem, som ikke lavede det før, gør det, osv. Vi gør det administrativt lettere i forhold til varslingsreglerne. Det er forenklinger, der er til at forstå og til at tage og føle på.

Hr. Ole Birk Olesen.

Men det er jo sådan, at når vi har en udlejer her og vi har en lejer her, der skal finde sammen om en aftale, og der så kommer lovgivning, som gør den her aftale mere vanskelig at indgå, mere omkostningsfuld at indgå, så har de to parter hver især en berettiget interesse i, at det lovforslag ikke vedtages, fordi det gør mødet mellem de to vanskeligere. Det bringer mig så til at stille et spørgsmål, for jeg tror, der står, at det her vil føre til huslejeforhøjelser – det har i hvert fald stået i de papirer, vi har haft undervejs i forhandlingerne, og så står det måske også i det endelige lovforslag. For der er en omkostning forbundet med det for udlejeren, og den omkostning kan udlejeren overvælte på lejeren. Og det kunne jo være begrundelsen for, at hverken lejere eller udlejere synes, at det her er en god idé.

Ministeren.

Må jeg ikke sige, at jeg synes, hr. Ole Birk Olesen undervurderer alle de her mange dygtige ordførere, hvor mange af dem jo har arbejdet på det her område i en årrække. Der er jo lavet et kompromis – det medgiver jeg – hvor der er givet og taget hele vejen rundt, og der er imødekommet på begge sider af bordet, således at der er en fælles balance. Men der er faktisk – og det har man også kunnet høre i dag – en stor enighed om, at der i det her lovforslag er nogle forenklinger, der er klare forbedringer i det, og vi arbejder videre med det. Vi har så set hinanden i øjnene og sagt, at det her er så kompliceret, at vi evaluerer det efter 2 år, så vi kan følge det, som fru Louise Schack Elholm også sagde. Det er klart, at det jo ikke er sådan, at det er noget, der er gudsgivet, det er givet af mennesker, og det kan vi selvfølgelig lave om på igen, og derfor har vi også sat os ned med en lang række punkter, hvor vi evaluerer og følger op på det.

Så jeg synes, det er en klar undervurdering fra hr. Ole Birk Olesens side af de ordførere og de partier, som i mange, mange år har arbejdet med boliglovgivning. Jeg synes i virkeligheden, at vi i dag burde sige tillykke med det her rigtig flotte lovforslag, som forenkler, moderniserer og tager en lang række nye elementer i brug, der gør, at det bliver nemmere på boligmarkedet, og at der bliver klarere og enklere regler.

Ja, og det tillykke blev så de sidste ord fra ministeren i denne omgang, og tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til By- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.