Kirkeudvalget 2014-15 (1. samling)
L 96 Bilag 4
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 96
Folketinget 2014-15
Betænkning afgivet af Kirkeudvalget den [25. februar 2015]
Udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi
(Ophævelse af revisionsklausul)
[af kirkeministeren (Marianne Jelved)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 17. december 2014 og var
til 1. behandling den 20. januar 2015. Lovforslaget blev ef-
ter 1. behandling henvist til behandling i Kirkeudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og kirkeministeren sendte den 13. oktober
2014 dette udkast til udvalget, jf. KIU alm. del – bilag 4.
Den 17. december 2014 sendte kirkeministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
[Et
mindretal
i udvalget, udvalget med undtagelse af EL,
indstiller lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Et
mindretal
i udvalget (EL), stemmer hverken for eller i
mod lovforslaget]
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at for-
slaget er meget teknisk og angår ophævelse af en revisions-
klausul, der er lavet i forhold til Lov om folkekirkens øko-
nomi (lov nr. 506 af 12. juni 2009 om etablering af perma-
nente stiftsråd). I den forbindelse ønsker DF at fremlægge
en evaluering og holdningstilkendegivelse i forhold til stifts-
råd.
Stiftsråd blev oprettet i 2009 og skulle være et råd, hvor
menighedsrådene blev repræsenteret på stiftsplan med en
udelukkende rådgivende og koordinerende funktion. DF
stemte med en vis tøven ja til loven og kan konstatere, at de
bange anelser, som partiet dengang nærede, viste sig at hol-
de stik. DF frygtede, at stiftsrådene ville tiltage sig en magt,
som lå ud over de beføjelser, der var i loven. Stiftsrådene
var netop aldrig tænkt som et overmenighedsråd, der skulle
sidde og bestemme over de enkelte sogne.
I forbindelse med kirkelukningerne i København var det
Københavns Stiftsråd, der udpegede 17 kirker til lukning i
april 2012. Det lå klart ud over stiftsrådenes magtbeføjelser.
Der er intet i loven, der giver mandat til, at stiftsrådene kan
udpege kirker til lukning, og stiftsrådene optræder dermed
som et overmenighedsråd. Det er DF’s klare holdning, at der
ikke kan lukkes en sognekirke, uden at det sker med det re-
spektive menighedsråds samtykke.
Derfor vil DF også se med stor alvor på, hvis de enkelte
stiftsråd igen forsøger at tiltage sig magtbeføjelser, som de
ikke har. For så vil partiets ja ændres til et nej til stiftsråd:
Det enkelte sogn er omdrejningspunkt, rundt om hvilket fol-
kekirken drejer. Man kan også sige, at Folkekirken er det
enkelte sogn. Stiftsrådene må aldrig få karakter af
overmenighedsråd, for så vil DF arbejde for, at de bliver
nedlagt.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
DokumentId
Journalnummer